USAs planer i Grønland stod klart, da Carla Sands sparkede ud efter Pompeos nummer to og i stedet ramte Berlingskes medarbejder

Grønland går til valg, og selvom sikkerhedspolitik og amerikanernes nye tilstedeværelse næppe bliver det største emne, så er grønlænderne bevidste om, at deres land mere end nogensinde er i centrum for stormagternes kamp om kontrollen i Arktis. Trumps ønske om at købe Grønland i august 2019 udløste en stordiplomatisk krise mellem Danmark og USA. Tre måneder efter sendte den daværende amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, sin nærmeste rådgiver, Ulrich T. Brechbühl på mission til Danmark og til Grønland for »på anden vis« at sikre amerikansk indflydelse i Grønland. Her er beretningen om, hvad USAs planer var, og hvad de blev til, før de blev finpudset af de to landes udenrigsministerier.

Amerikanerne mener ikke, at slædehunde kan erstatte radarsystemer, hvad der også er rigtigt. Men det har aldrig været deres opgave at advare om indkommende missiler, men håndhæve dansk suverænitet i et af verdens mest øde områder. Billedet er fra 2014, da daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) besøgte Siriuspatruljen. Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Amerikanerne er ikke altid elegante. De kan rent ud sagt være brovtende og blottet for ethvert tilløb til kultur og dannelse.

Engang imellem er deres vittigheder så platte, at de kun selv griner ad dem, og samtidig kan de gøre en dyd ud af at være notorisk uvidende om, hvor de befinder sig i verden og samtidig træde på et værtslands følelser med den største selvfølgelighed og med en forventning om, at man takker dem bagefter.