Man kan godt blive lidt rundtosset af at tænke på, hvad der ville være sket, hvis der ikke havde været regnvejr i Bern den dag i 1954. Hvordan det havde påvirket Tyskland frem til i dag, hvis der ikke havde været »Fritz Walter-vejr«.
Fritz Walter havde pådraget sig malaria som soldat på Sardinien under Anden Verdenskrig, og han var ekstrem følsom over for vejret. I solskin var han ikke noget værd, men i regnvejr var han fantastisk.