Alle, som har haft med sagen at gøre, er enige om to ting: For det første at Valérie Bacot livet igennem har været offer for sine nærmestes ondskab. Samt for resten af samfundets ligegyldighed forklædt som hyklerisk diskretion.

For det andet at hendes mand var så modbydeligt et monster, at selv Daniel Polettes børn og søskende glæder sig over hans død.

Men gav det den 40-årige kvinde ret til at dræbe ham med et nakkeskud i en situation, hvor hun ikke handlede i selvforsvar – i hvert fald ikke sådan som selvforsvar defineres i den franske straffelov?

Nej, mener anklagemyndigheden i sagen mod Valérie Bacot, der mandag blev indledt ved retten i Chalon-sur-Saône nær Lyon.

Uanset hvor gode grunde hun havde til at stoppe misbruget – som også parrets datter var i overhængende fare for at blive offer for – kan hendes handling i juridisk forstand kun betegnes som overlagt mord.

Valérie Bacot (midt i billedet) ankommer til byretten i Chalon-sur-Saône omgivet af sine børn.
Valérie Bacot (midt i billedet) ankommer til byretten i Chalon-sur-Saône omgivet af sine børn. Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix

Eller, som det hedder i anklageskiftet:

»Den ægteskabelige vold og prostitutionen, som hun blev påtvunget af offeret, kaster lys over såvel Valérie Bacots personlighed som omstændighederne i forbindelse med hendes handling. Men den kan på ingen måde kategoriseres som legitimt selvforsvar.«

Midt i et opgør med misbrug

Det ville være synd at sige, at alle er enige.

Frankrig står midt i et dramatisk opgør med landets traditionelle tolerance over for mange mænds grænseoverskridende seksuelle adfærd.

Magtfulde forfattere, politologer, mediefolk, modefolk og skuespillere – you name it – er i løbet af det seneste års tid blevet afsløret i misbrug af mindreårige, af deres ansatte eller andre, som de i kraft af deres position kunne udnytte.

Sideløbende er det gået op for franskmændene, at kønsbetinget vold er langt mere udbredt i landet end de fleste andre steder i Europa. Og sagen mod Valérie Bacot har ikke overraskende fremkaldt et ramaskrig.

Den 40-årige kvinde udgav i maj bogen »Tout le monde savait« (»Alle vidste det«) om det bestialske og årelange misbrug af hende.

En rædselsberetning, der, som Berlingskes tidligere har beskrevet, ikke blot tegner et uhyggeligt portræt af Daniel Polette, men også afslører omgivelsernes fortielser og hykleri.

Vold og prostitution

Valérie Bacots helvede begyndte, da hendes mor blev kærester med den på det tidspunkt 37-årige lastbilchauffør. Selv var Valérie Bacot 12, da stedfaren begyndte at tvinge hende til sex.

Moren lod som ingenting, og det var en søster til Daniel Polette, som meldte ham til politiet.

Efter afsoningen af en dom fortsatte misbruget, og da den nu 17-årige pige blev gravid, smed moren hende ud, hvorefter hun blev tvunget ind i et forhold med stedfaren.

Sammen fik de fire børn i et ægteskab, hvor vold og ydmygelser var hverdag, men ikke nok med det.

Lastbilchaufføren tvang også Valérie Bacot til at prostituere sig. Han indrettede en Peugeot 808-minivan som et rullende bordel, der blev parkeret på rastepladser.

Her holdt Daniel Polette øje med arbejdsindsatsen fra varevognens forsæde, mens han via en øresnegl gav sin hustru instrukser.

Med sig i bilen havde han altid en pistol, og det var efter at have haft sex med endnu en fremmed mand, at Valérie Bacot en martsdag i 2016 greb chancen til at dræbe sin plageånd.

Frygtede for datterens skæbne

Dagen forinden havde Daniel Polette udspurgt en af parrets døtre om, »hvordan hun var seksuelt«.

Og det var frygten for, at datteren skulle lide samme skæbne som hende selv, der fik Valérie Bacot til at handle, har hun senere forklaret.

To af børnene og den enes kæreste hjalp med at skaffe farens lig af vejen og grave det ned i en nærliggende skov.

Valérie Bacots advokater, Nathalie Tomasini og Janine Bonaggiunta, forsvarede for år tilbage Jacqueline Sauvage – en kvinde, der ligeledes dræbte sin mand for at sætte en stopper for årtiers misbrug og vold.
Valérie Bacots advokater, Nathalie Tomasini og Janine Bonaggiunta, forsvarede for år tilbage Jacqueline Sauvage – en kvinde, der ligeledes dræbte sin mand for at sætte en stopper for årtiers misbrug og vold. Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix

Det var først, da kæresten halvandet år senere betroede sig til sin mor, at omstændighederne omkring lastbilchaufførens mystiske forsvinden blev afsløret.

Børnene, der allerede er blevet dømt for deres andel i begivenhederne, har siden bakket moren op.

Også en af Daniel Polettes søstre har i et brev forsikret om sin støtte. Og det fortæller alt om familiens forhold til den dræbte, at hans søskende først fire uger efter fundet af hans lig modstræbende tog sig af begravelsen.

»Selvom hun har begået et mord …«

»Der, hvor Daniel er nu, er det bedste sted for ham at være,« har en ven af familien fastslået over for tv-stationen France 3.

Og hvis ingen begræder hans død, tværtimod, hvorfor skal Valérie Bacot så i fængsel, spørger mange franskmænd.

Næsten 600.000 af dem har i løbet af de seneste uger – via change.org – skrevet under på en erklæring, der kræver, at hun slipper for straf.

»Selvom hun har begået et mord ved at dræbe sin torturbøddel, forlanger vi – set i lyset af 25 års lidelser, som hun stod igennem, uden at nogen greb ind – at hun bevarer sin frihed,« lyder det blandt andet i erklæringen.

Det er bare ikke sådan, et retssamfund fungerer, advarer jurister.

At dømme ud fra Valérie Bacots usammenhængende forklaring på retssagens første dag, handlede hun ikke i affekt, men efter en plan.

Hun havde forinden bemægtiget sig pistolen, og efter at have dræbt Daniel Polette sendte hun en sms til sin datters kæreste, hvori der stod: »Sådan, nu er det gjort.«

»De har ikke ret til at tage loven i egen hånd«

Sagen mod Valérie Bacot minder på mange måder om sagen mod Jacqueline Sauvage.

Også den på gerningstidspunktet 64-årige kvinde havde gennem årtier været offer for vold og misbrug, inden hun med en jagtriffel dræbte sin mand og plageånd med tre skud i ryggen.

Og ligesom i den aktuelle sag udviklede retsforfølgelsen af hende sig til et symbol for kampen mod kønsrelateret vold.

Jacqueline Sauvage dræbte ligesom Valérie Bacot sin mangeårige plageånd ved at skyde ham ned bagfra. Hun blev dømt for mord, men benådet af den franske præsident. Hendes historie er senere blevet filmatiseret.
Jacqueline Sauvage dræbte ligesom Valérie Bacot sin mangeårige plageånd ved at skyde ham ned bagfra. Hun blev dømt for mord, men benådet af den franske præsident. Hendes historie er senere blevet filmatiseret. Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Jacqueline Sauvage blev ved to instanser dømt for mord, inden daværende præsident François Hollande i 2016 – og efter en massiv underskriftsindsamling – benådede hende.

Et par år senere, da historien var blevet filmatiseret, advarede anklageren i sagen mod hende om et fænomen, der nu synes på vej til at gentage sig.

»Retssamfundet eksisterer for at forhindre ofrenes hævn og for at straffe i deres sted. Og De har ikke ret til at tage loven i egen hånd,« skrev Frédéric Chevallier i et usædvanligt åbent brev til Jacqueline Sauvage og tilføjede:

»Det er som at kaste barnet ud med badevandet, når man ophøjer Deres adfærd til en løsning i kampen mod den helt uacceptable vold mod kvinder.«

Der ventes at falde dom i sagen mod Valérie Bacot på fredag.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa