Det begyndte med Warda. Den gravide kvinde og en syvårig søn blev 17. maj dræbt i deres hjem på Mallorca. Hendes partner er anholdt for dobbeltmordet.
Samme døgn blev Betty og Lucía fundet døde i to catalanske byer – dræbt af deres mænd. Nogle dage efter gik det ud over nordspanske Maria Teresa, og mareridtet fortsatte, da Katia mistede livet i Zaragoza som den femte spanske kvinde på en uge.
En tragisk tilfældighed? Nej, der er en oplagt forklaring på bølgen af kvindemord, vurderer eksperter, der er stærkt bekymrede for de kommende måneder.
Siden den blodige uge midt i maj er yderligere fem kvinder blevet dræbt af deres partnere eller ekspartnere i Spanien, hvilket er flere end i hele resten af 2021.
Protestaktion foran rådhuset i Sa Pobla på Mallorca, hvor 28-årige Warda blev det første offer for de seneste ugers bølge af kvindedrab i Spanien.
Omstændighederne er vidt forskellige. Nogle af kvinderne havde tidligere anmeldt deres drabsmænd for vold, andre levede i tilsyneladende harmoniske forhold. Men ofrene har én ting til fælles.
De blev alle dræbt, efter at den spanske regering 9. maj ophævede nødretstilstanden i landet, og det er efter alt at dømme forklaringen på den usædvanlige ophobning.
»Nedlukning sikrede underkastelse«
Med nødretstilstanden forsvandt nemlig også de natlige udgangsforbud og andre begrænsninger i bevægelsesfriheden, som har været gældende under det meste af pandemien.
»Nedlukningen gjorde det lettere for voldelige mænd at udøve kontrol og sikre underkastelse. Lukket inde derhjemme kunne de det meste af tiden overvåge, hvad partneren lavede,« siger Lucía Avilés, der leder en forening af kvindelige dommere, til nyhedsbureauet EFE og tilføjer:
»Nu kan kvinderne igen bevæge sig frit, søge hjælp og tage beslutninger om at bryde ud af et forhold, hvilket netop er det, der i mange tilfælde udløser drabene.«
Også retsmedicineren Miguel Lorente, der har en fortid som regeringens ansvarlige for kampen mod kønsrelateret vold, ser en klar genåbningseffekt.
»Ligesom folk generelt begynder at gå mere ud igen, efterhånden som forholdsreglerne bliver rullet tilbage, gør kvinderne det også. Fornemmelsen af, at pandemien er ved at være overstået, øger risikoen (for drab),« siger han til avisen El País.
Positiv tendens er vendt brutalt
En af de få positive effekter af pandemien har netop været et markant fald i antallet af kvindedrab.
»Kun« 45 spanske kvinder blev således dræbt af deres partnere eller ekspartnere i 2020, hvilket er det klart laveste tal, siden man i 2003 begyndte at føre statistik på området.
Den positive tendens fortsatte i de første måneder af 2021. Lige indtil midten af maj, hvor den, som det fremgår, vendte med en bekymrende grad af brutalitet.
Vil bølgen af kvindedrab – drevet frem af voldsmændenes kontroltab samt den vanskelige økonomiske situation, mange spanske familier står i på grund af pandemien – fortsætte de kommende måneder?
Det frygter advokaten og kriminologen Carla Vall, der forudser, at den som minimum vil vare indtil september.
Afviklingen af pandemiens begrænsninger kommer nemlig kort før sommerens feriemåneder, som i forvejen er »højsæson« for kønsrelateret vold, påpeger hun over for avisen La Vanguardia.
»Låget er røget af trykkogeren«
Også i Frankrig vokser bekymringen over en eksplosion af vold i forbindelse med genåbningen.
Indenrigsminister Gérald Darmanin gav fredag i en usædvanlig rundskrivelse til politichefer i hele landet ordre om at være ekstra på vagt.
»Siden årets begyndelse har vi været vidner til en ekstremt voldelig udvikling, som tydeligvis har forbindelse til konsekvenserne af den sundhedskrise, vores land nu er på vej ud af,« hedder det blandt andet.
Skrivelsen, som Le Figaro har haft lejlighed til at læse, blev rundsendt dagen efter, at en mand skød sin ekspartner ned på åben gade i den nordfranske by Metz.
Samme dag kastede en mand sin kæreste ud fra ottende sal i byen Colmar nær Strasbourg.
Den såkaldt »intrafamiliære vold« er i Frankrig steget med 20 procent i årets første måneder, sammenlignet med 2020, drevet frem af mord og mordforsøg.
Men det er ikke indenrigsministerens eneste bekymring.
Samtidig har det nemlig fra januar til juni været nødvendigt at sætte ordensmagtens specialstyrker ind i 57 tilfælde – mod 24 sidste år – for at anholde psykisk syge eller andre »farlige individer«.
Antallet af angreb på ordensmagten, sundhedspersonale, ambulanceførere og brandmænd er steget med 28 procent.
»Låget er røget af trykkogeren,« konstaterer lederen af gendarmerikorpsets specialstyrker, general Ghislain Réty, over for Le Figaro.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
