Efter hidsig debat: Nu efterforsker Frankrig politi-massakre som islamisk terror

Efterforskerne af torsdagens politi-massakre i Paris erkender nu, at gerningsmanden formentlig var drevet af religiøs fanatisme. Det sker efter beskyldninger om, at regeringen holdt oplysninger tilbage.

Efterforskerne af torsdagens politi-massakre i Paris erkender nu, at gerningsmanden formentlig var drevet af religiøs fanatisme. Det sker efter beskyldninger om, at regeringen holdt oplysninger tilbage.  YOAN VALAT

Michaël Harpon – den 45-årige mand, som torsdag stak fire kolleger i Paris' politihovedkvarter ihjel – arbejdede i en af den franske efterretningstjenestes vigtigste enheder.

La Direction du renseignement de la préfecture de police de Paris har blandt andet ansvaret for at overvåge jihadister og forhindre islamistiske attentater i hovedstadsregionen. Harpon sad med andre ord midt i hjertet af Frankrigs krig mod terror.

Efterretningstjenestens mest betroede medarbejdere bliver i sagens natur kontrolleret grundigt. Og hvordan i al verden kunne det gå til, at en mand som Harpon var blevet radikaliseret, uden at nogen bemærkede det fjerneste, inden det var sørgeligt for sent?

Svigtet i sikkerheden er enormt, og skandalen tilsvarende monumental for præsident Emmanuel Macron og hans regering.

Men det er sådan virkeligheden ser ud, efter at den franske anklagemyndigheds særlige antiterrorenhed fredag aften overtog efterforskningen som tegn på, at islamistsporet efter al sandsynlighed er det rigtige.

»Konvertitter bliver ikke automatisk jihadister«

Indenrigsminister Christophe Castaner understregede ellers umiddelbart efter massakren, at Harpon »var en eksemplarisk ansat, der aldrig havde givet anledning til bekymring«.

Og fredag formiddag fastholdt regeringens talskvinde, Sibeth Ndiaye, stadig, at intet i efterforskningen pegede i retning af et terrormotiv bag hans ugerning.

»Modsat hvad de falske nyheder, der cirkulerer på sociale medier, hævder, tyder intet på, at gerningsmanden skulle være radikaliseret,« sagde Ndiaye og tilføjede:

»Man er ikke automatisk terrorist, hvis man er muslim. Og man bliver ikke automatisk radikaliseret, blot fordi man konverterer til islam.«

Harpons ligeledes muslimske kone, der blev tilbageholdt og afhørt torsdag, forklarede på sin side, at han længe havde følt sig forbigået og overset på sin arbejdsplads. Samt at han i timerne før sin ugerning havde set syner, hørt stemmer og i det hele taget opført sig stærkt unormalt.

En »ENORM« skandale

Men den forklaring købte adskillige ledende politikere på den franske højrefløj ikke. Slet ikke, efter at avisen Le Figaro fredag middag kunne fortælle, at en nabo til gerningsmanden havde hørt ham råbte »Allah Akbar« – Gud er stor – midt om natten, få timer inden han begik massakren.

Repræsentanter for både højrenationale Rassemblement National og det konservative parti, Les Républicains, insisterede i løbet af fredagen på, at alt pegede i retning af et islamistisk attentat. Og republikaneren Éric Ciotti mere end antydede, at regeringen ikke fortalte sandheden.

Alt tyder da også på, at de kommende dage bliver alt andet end behagelige for Emmanuel Macron og hans regering. I hvert fald lagde den højrenationale leder Marine Le Pen fredag aften i kakkelovnen til et gigantisk slag om antiterrorpolitikken.

»Anklagemyndighedens antiterror enhed har overtaget efterforskningen. Hvis terrorsporet bliver bekræftet, betyder det, at efterretningstjenestens inderste har huset en islamist. Det vil være en ENORM skandale,« skrev hun på Twitter.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa