Dødeligheden i Spanien er seks gange højere end i Portugal – kan et lille stik forklare den store forskel?

Det gjorde ondt ad Pommern til, og i tilgift fik vi et ar på overarmen, der bliver siddende resten af livet.

Men kan det smertefulde bekendskab med calmettevaccinationen, som de fleste midaldrende danskere vil huske fra skoletiden, være med til at redde liv under coronapandemien?

Både dansk og international forskning tyder på det, hvilket også kunne være med til at forklare forskellene i dødelighed, der få steder er så enorme som på Den Iberiske Halvø.

Ifølge den seneste opgørelse fra søndag middag er 20.453 spaniere døde af covid-19 mod 687 portugisere. Det svarer til henholdsvis 435 og 67 ofre pr. million indbyggere.

Dødeligheden er med andre ord godt seks gange større i Spanien end i Portugal. Og hvordan kan det lade sig gøre i nabolande, der – hvis vi ser bort fra spaniernes noget mere højrøstede opførsel – ligner såvel hinanden som det endnu hårdere ramte Italien, hvad angår livsstil og familiemønstre?

Der tegner sig et mønster

Forskere fra New York Institute of Technology foreslog i en artikel offentliggjort sidst i marts, at coronavirussens vidt forskellige dødelighed i både Europa og resten af verden hænger sammen med anvendelsen af den 100 år gamle vaccine.

Det er veldokumenteret, at Bacillus Calmette–Guérin (BCG), der er vaccinens fulde navn, ikke kun beskytter mod tuberkulose, men også en række andre infektionssygdomme i især luftvejene.

Og de amerikanske forskere mener at kunne se et mønster. Lande med stor dødelighed som Italien, Holland, Belgien og USA har aldrig haft et BCG-vaccinationsprogram.

Det har ligeledes hårdt ramte Iran til gengæld, men programmet startede først i 1984. Omvendt har Japan, der var blandt de første til at registrere tilfælde uden for Kina, kun haft 222 covid-19-dødsfald. Måske fordi landet siden 1947 har vaccineret mod tuberkulose.

Forskerne peger også på forskellen i dødelighed mellem Danmark og Spanien. Det spanske vaccinationsprogram kørte fra 1965 til 1981, mens det danske varede fra 1946 fra 1986. Det betyder, hvis teorien er rigtig, at langt flere ældre danskere er beskyttet.

Flere yngre smittespredere

Men hvad med Spanien og Portugal, der er langt mere sammenlignelige? Også portugiserne startede deres program i 1965, og selv om det fortsatte indtil 2017, er midaldrende og ældre altså lige stillet i begge lande, hvad angår BCG-vaccine.

»Portugisere under 55 år er vaccineret, hvilket muligvis reducerer smittespredningen. Det modsatte er tilfældet i Spanien med folk under 40, og selv om unge ikke bliver så syge, kunne de i højere grad smitte de gamle og mere udsatte, hvilket øger antallet af døde,« skriver Gonzalo Otazu Aldana fra New York Institute of Technology i en e-mail til Berlingske.

Den amerikanske forsker understreger dog, at der er tale om en hypotese, og at kun egentlige videnskabelige undersøgelser kan slå fast, om der er en sammenhæng.

Felipe Froes, der er lungemediciner og rådgiver for de portugisiske sundhedsmyndigheder, håber, at det viser sig at være rigtigt. For det ville lette kampen mod covid-19, men i Portugals tilfælde er der en række andre forklaringer på den lave dødelighed.

»Vi er tre uger bagefter Italien og formentlig halvanden uge bagefter Spanien, hvad angår epidemiens udvikling. Men vi etablerede lockdown stort set samtidig, selv om vi havde lavere smittespredning. Det har givet os værdifuld forberedelsestid,« siger Felipe Froes, der leder intensivafdelingen på et Lissabon-hospital, og fortsætter:

»Først og fremmest har vi mobiliseret familielægerne, der tager sig af behandlingen af 80 til 85 procent af patienterne. Det betyder, at vi på hospitalerne har flere ressourcer til de mest syge patienter.«

Én blandt flere faktorer

Frederik Schaltz-Buchholzer, der forsker i vacciner ved Syddansk Universitet, er enig i, at det senere udbrud i Portugal givetvis har været afgørende for smittespredning og dermed også dødelighed set i forhold til Spanien.

Samtidig minder han om en fatal enkeltbegivenhed:

Champions League-kampen mellem Atalanta fra den ekstremt hårdt ramte by Bergamo og østspanske Valencia, der blev spillet med fulde tribuner 19. februar i Milano, netop som epidemien eksploderede i det nordlige Italien.

»Hvad hvis Benfica havde trukket et hold i Norditalien til en kamp spillet på mest uheldige tidspunkt og slæbt en masse virus med hjem til Lissabon? Så havde det måske set anderledes ud,« pointerer den unge læge, der netop har afleveret sin ph.d.-afhandling om forskellige BCG-stammers effekt.

Når det er sagt, kan det sagtens være, at den blandt portugiserne mere udbredte BCG-vaccine, er en af de faktorer, der spiller ind. Det ville i hvert fald give mening i forhold til resultaterne fra Frederik Schaltz-Buchholzer og hans kollegers mangeårige forskningsprojekt i afrikanske Guinea-Bissau.

Data herfra viser blandt andet, at BCG-vaccinerede børn, der bliver indlagt på hospitalet, har markant lavere risiko for at dø under indlæggelsen, fordi de er bedre beskyttet mod ikke blot tuberkulose, men en række infektionssygdomme.

»BCG generelt er gavnligt for immunforsvaret og drejer det over i en retning, hvor det bliver rigtig dygtigt til at bekæmpe forskellige infektioner,« forklarer Frederik Schaltz-Buchholzer.

Som et maratonløb

En del af hans arbejde er i det kommende år dedikeret til et stort transnationalt forskningsprojekt, der, som tidligere omtalt i Berlingske, skal undersøge sammenhængen mellem BCG-vaccine og covid-19.

»Vi føler, at vi er på sporet af noget, og der er også på verdensplan en ret stor forventning om, at der kunne være en effekt,« sige Frederik Schaltz-Buchholzer.

Det vil vise sig. Og tilbage i Lissabon har Felipe Froes ikke tænkt sig at tage nogen chancer. For selv om Portugal hidtil er sluppet lettere gennem pandemien end især nabolandet Spanien, er der ingen garanti for, at det fortsætter.

»Det ved vi først til sidst. Lige nu er vi midt i et maratonløb. Succesen afhænger af vores standhaftighed og evne til at holde fast i vores beredskab,« fastslår den portugisiske lungemediciner.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa