Kæmpe coronaforsøg begynder i dag: 4.000 mennesker tester ældgammel vaccine

Forskere, universiteter og medicinalselskaber tester, undersøger og skyder i næsten alle retninger i jagten på en behandling, der kan bremse det voldsomme udbrud af coronavirus. I Australien har 4.000 hospitalsansatte meldt sig til et forsøg med en vaccine, der første gang blev givet til et menneske for 99 år siden.

En fransk forsker og professor holder det originale reagensglas med stammen fra den såkaldte BCG-vaccine mod tuberkulose, som blev opdaget af de to franske forskere Albert Calmette og Camille Guérin i begyndelsen af det 20. århundrede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix

Kan en ældgammel vaccine fra 1921 blive den håndsrækning fra fortiden, der gør menneskekroppen i stand til at bekæmpe det altødelæggende udbrud af covid-19, der har sendt hele verden i knæ?

4.000 læger og sygeplejersker i Australien kaster sig i dag ind i et større forsøg, som forhåbentlig kan besvare det spørgsmål inden for seks måneder.

Med en af verdens ældste vacciner i hånden, den såkaldte BCG-vaccine udviklet mod tuberkulose, bliver formålet at undersøge, om midlet også kan beskytte mod coronavirus.

»Det kan styrke immunforsvaret, så det forsvarer bedre mod en lang række forskellige infektioner, en hel række forskellige vira og bakterier på en meget mere generel måde,« siger Nigel Curtis, der er professor i pædiatriske infektionssygdomme ved University of Melbourne, til nyhedsbureauet Bloomberg.

Forsøget kommer til at foregå på den måde, at de 4.000 frivillige bliver tilfældigt udvalgt til at blive vaccineret mod både sæsonbetonet influenza og tuberkulose eller udelukkende sæsonbetonet influenza.

Den aldrende tuberkulosevaccine, der går under det fulde navn Bacille Calmette-Guérin (BCG), blev i sin tid opdaget af to franske forskere og bliver givet til omkring en million børn om året i lande, hvor der er problemer med tuberkulose.

Den franske forsker Camille Guérin udviklede sammen med sin kollega Albert Calmette en vaccine mod tuberkulose, der den dag i dag bliver givet til mere end en million børn om året. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Forskere i flere lande mener, at vaccinen helt grundlæggende kan booste menneskets immunforsvar på en måde, så kroppen bliver i stand til at bekæmpe den nye coronavirus, der giver sygdommen covid-19.

Vaccinen skal hjælpe kroppen med at bekæmpe virussen, men den er ikke i stand til at kurere sygdommen.

I Danmark har klinisk professor Christine Stabell Benn, der forsker i vacciner ved Syddansk Universitet, sendt ansøgninger af sted for at få midler til lignende forsøg i Danmark.

»Vi vil gerne undgå, at folk bliver syge med corona, men det allerbedste vil være, hvis det kan styrke vores modstandskraft – immunforsvaret – for så bliver vi også i mindre grad syge af andre ting,« sagde Christine Stabell Benn til Berlingske i sidste uge.

Gammel medicin findes frem

Den aldrende tuberkulosevaccine er langtfra det eneste middel fra den gamle lægetaske, der bliver trukket frem nu, i håbet om at det kan have en effekt mod covid-19.

Læger fra Kina, Australien og Frankrig har løbende meldt om lovende resultater med patienter, der er blevet behandlet med Klorokin, et malariapræparat, som har været brugt i mere end 70 år.

I kølvandet på flere beretninger om gode resultater med Klorokin har en række globale medicinalselskaber senest valgt at donere meget store mængder af midlet til USA, der lige nu er hårdt ramt at det voldsomme udbrud af coronavirus.

Den israelske medicinalgigant Teva med danske Kåre Schultz i spidsen oplyste for en uge siden, at selskabet vil donere 16 millioner Klorokin-tabletter til amerikanske hospitaler.

En fransk epidemiforsker publicerede for knap to uger siden et foreløbigt ministudie med malariamedicinen, som indikerer, at medicinen kan forkorte patienternes sygdomsforløb.

I miniforsøget havde 70 procent af patienterne, der havde fået malariamidlet, ikke længere virussen efter tre til seks dage. Forskning viser, at virussen typisk bliver i kroppen i 20 dage – eller i visse tilfælde helt op til 36 dage.

Der er lige nu en lang række studier undervejs, som skal afklare, om det gamle malariamiddel kan bruges som behandling mod covid-19.