I Danmark blev det skudt ned: Nu donerer dansk topchef 16 millioner malariapiller til USA

Hele verden hungrer efter behandling mod udbruddet af coronavirus. Dansk medicinalboss donerer nu 16 millioner malariapiller til USA, som er blevet nyt epicenter for det voldsomme sygdomsudbrud. Virusekspert tror på, at det 70 år gamle malariamiddel vil virke.

Medicinalgiganten Teva med danske Kåre Schultz i spidsen donerer nu 16 millioner malariapiller til amerikanske hospitaler. Midlet menes at have en effekt i behandling af covid-19. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Danske myndigheder rullede de store kanoner frem og skød hårdt tilbage, da en dansk læge for et par uger siden foreslog det velkendte malariamiddel Klorokin som mulig behandling mod det voldsomme udbrud af covid-19.

Nu er flere lande rundt om i verden begyndt at teste netop Klorokin som medicin mod covid-19.

Det gælder også i Danmark, hvor forsøg med midlet formentligt allerede i denne uge vil blive indledt på Hvidovre Hospital.

I kølvandet på flere beretninger om gode resultater med Klorokin begynder en række af verdens største medicinalselskaber nu at donere meget store mængder af malariamidlet til amerikanske hospitaler.

Millionbyen New York bliver lige nu betegnet som epicenter for sygdommens spredning.

Den israelske medicinalgigant Teva med danske Kåre Schultz i spidsen oplyser i en meddelelse, at selskabet i første omgang vil donere seks millioner Klorokin-piller til amerikanske hospitaler inden månedens udgang.

Den sending vil blive fulgt op af en endnu større leverance på over ti millioner piller, som vil falde om senest en måned.

I Danmark vurderer en af landets førende virologer og eksperter i coronavirus, Allan Randrup Thomsen, at der er gode muligheder for, at malariamedicinen virker.

»Det har været en lidt kedelig historie med Klorokin, fordi det blev skudt meget voldsomt ned af Lægemiddelstyrelsen herhjemme. Ud fra studier i cellekulturer tyder meget på, at det vil virke. Det kunne bestemt være en mulighed efter min mening,« siger Allan Randrup Thomsen.

Den danske ekspert peger på, at der er flere årsager til, at Klorokin er et godt bud på en mulig behandling.

»Klorokin påvirker cellen på en bestemt måde, så det også ud fra et teoretisk synspunkt giver god mening at benytte midlet,« siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

»Vi har nu også mindre data fra flere sider, som støtter en effekt i mennesker, så det er godt, vi også går i gang med at afprøve det i Danmark.«

Berlingske Business talte i februar med den danske Teva-topchef, Kåre Schultz, der ved den lejlighed afviste, at den israelske medicinalgigant vil kaste sig ind i kampen om at udvikle en vaccine mod coronavirus, som nu er blevet et verdensomspændende virusudbrud.

»Vi har ikke ekspertise i forhold til at kunne udvikle eksempelvis en vaccination mod coronavirus, så det vil vi ikke gå ind i, men vi er i meget tæt dialog med WHO om at sikre leverancer af antibiotika og andre produkter, som er relevante i den her sammenhæng,« sagde Kåre Schultz til Berlingske Business i februar.

Beskyldt for at misinformere

I Danmark var læge Stig Ekkert den første til at foreslå behandling med malariamidlet Klorokin i relation til coronavirus.

Han fik dog i den grad ørerne i maskinen, da danske myndigheder betegnede hans idé som spredning af »misinformation«.

Siden har læger fra både Kina, Australien og Frankrig meldt om lovende resultater med patienter, der er blevet behandlet med Klorokin.

En fransk epidemiforsker publicerede for få dage siden et foreløbigt ministudie med malariamedicinen, som indikerer, at medicinen kan forkorte patienternes sygdomsforløb.

I det franske studie blev Klorokin – kaldet hydroxyklorokin – testet i en kombinationsbehandling med antibiotika.

I miniforsøget havde 70 procent af patienterne, der havde fået malariamidlet, ikke længere virussen efter tre til seks dage. Forskning viser, at virussen typisk bliver i kroppen i 20 dage – eller i visse tilfælde helt op til 36 dage.

Sådan kan virus bekæmpes

Når kroppen bliver ramt af en virusinfektion, sker der det, at virussen kommer ind i humane celler. Derefter oversætter virussen de humane cellers genetiske koder og accelererer produktionen af virus.

Det er håbet, at behandling med Klorokin kan stoppe denne proces. Rent teknisk skal Klorokin fungere som en form for kanal, der åbner cellen, så det bliver muligt at behandle cellen med zink, som er kendt for at kunne booste kroppens immunforsvar.

For få dage siden gik der for alvor storpolitik i debatten om brugen af Klorokin, da USAs præsident, Donald Trump, annoncerede, at midlet muligvis kunne være en »gamechanger« i kampen mod coronavirus.

Kort efter understregede de amerikanske sundhedsmyndigheder dog, at lægemidlet mangler både godkendelse og test.

I en udtalelse blev det slået fast, at der lige nu ikke findes en godkendt kur eller behandling af covid-19.

Det blev dog samtidig understreget, at der er studier undervejs, som vil kunne afklare, om Klorokin er en effektiv behandling mod den verdensomspændende virus.