Mange mennesker født i 1960erne og 1970erne i Danmark har stadig et karakteristisk ar på armen efter en tuberkulosevaccination, og nu kan det være, at danskerne skal have endnu et stik med den såkaldte BCG-vaccine.
Hollandske forskere påbegynder i denne uge et eksperiment blandt 1.000 sundhedsarbejdere, der kan give dem en afgørende beskyttelse mod coronavirus. Det kan redde liv og styrke samfundsøkonomien, og så er det også på vej til Danmark.