En dag for en uges tid siden gik det helt galt. Chloé sad sammen med sin mor og tegnede, en aktivitet som den femårige pige normalt elsker, da hun pludselig gik amok. Hele resten af dagen var hun skiftevis rasende og ked af det.
»Til sidst fik jeg hende til at fortælle hvorfor. Min kone, som ellers aldrig tegner, havde lavet en rigtig flot tegning, og så var Chloé blevet misundelig. Det er jo noget pjat, men handler selvfølgelig om hele situationen med at være indespærret på ubestemt tid,« fortæller Chloés far, Henry de Laguérie, og fortsætter:
»Mine børn kan simpelthen ikke holde til det længere, og jeg er begyndt at tage dem med ud en gang om dagen, selvom det er forbudt. Får jeg bøder, må jeg så bare betale.«
Og det kan blive dyrt. Dels fordi »forbrydelsen« ifølge det spanske indenrigsministeriums seneste cirkulære koster op til 1.500 euro eller godt 11.000 kroner. Dels fordi lempelser af det totale udgangsforbud for børn i endnu har lange udsigter, mens skolerne efter al sandsynlighed først åbner igen til september.
Spanien har Europas strengeste regler på området. Selv i Italien har børnene nu i et par uger dagligt haft lov til en times leg i det fri. Og efter seks lange ugers karantæne begynder indespærringen at få konsekvenser, især i de spanske småbørnsfamilier.
Hvornår er det der coronavirus slut?
Henry de Laguérie, der er korrespondent for en række franske medier, bor sammen med sin spanske kone, Minaia Llorca, og børnene Chloé og Marcel på fem og fire år i Barcelonas stilfærdige Poblenou-kvarter.
Deres lejlighed er rummelig, godt 90 kvadratmeter, og selv om den ikke har nogen altan, kommer der masser af lys ind. Begge forældre er journalister, og især Henry er som freelancer vant til at arbejde hjemme med børnene omkring sig.
»Vi står i en privilegeret situation sammenlignet med mange andre familier, men det forhindrer ikke, at børnene begynder at blive deprimerede. De er holdt op med at sove regelmæssigt og er helt hvide, fordi de ikke kommer ud,« forklarer den franske journalist og tilføjer:
»Samtidig spørger de hele tiden, hvornår det der coronavirus er slut, og om vi kan besøge deres bedsteforældre til sommer. Vi er nødt til at sige, at vi ikke ved det endnu. Vi kan ikke give dem noget svar, og det er hårdt.«
Så meget desto større gavn ville børnene have af lidt fri leg, frisk luft og en smule sol på kroppen i det milde spanske forår. Og Henry har svært ved at forstå, hvorfor Spanien modsat alle andre europæiske lande afviser enhver form for fleksibilitet.
»Tror myndighederne, at spanske børn smitter mere end andre steder,« spørger han sarkastisk.
Frygten for den anden bølge
Avisen El País havde forleden lejlighed til at stille samme spørgsmål til børnepsykiateren José Luis Pedreira. Han leder den ekspertgruppe på området, som den spanske regering først fik nedsat for en uges tid siden.
»Det handler om, at børnene er meget aktive smittebærere. Samtidig omfatter de spanske kernefamilier, modsat hvad der er tilfældet i næsten alle andre europæiske lande, ofte også bedsteforældrene,« lød det fra Pedreira, der ikke ville give nogen dato for, hvornår børnene kan slippes ud.
Spaniens pt. 188.000 registrerede smittetilfælde er det højeste antal i Europa, og da epidemien for alvor tog fart midt i marts, voksede dødstallet hurtigere end noget andet sted i verden.
På den baggrund har regeringen og dens eksperter god grund til at gå forsigtigt frem i udfasningen af karantænen, vurderer Pere Godoy, der er lektor i præventiv medicin ved universitetet i Lleida og formand for de spanske epidemiologers forening.
Også Barcelonas borgmester Ada Colau, der er har to små børn, kritiserer det langvarige udgangsforbud. I denne post fortæller hun blandt andet, hvordan hendes yngste på tre år er begyndt at lave i bukserne igen i frustration over indespærringen.
»Allerede i slutningen af februar begyndte smitten at sprede sig, uden at vi opdagede det. Og da den eksploderede i marts, var der ikke noget alternativ til at lukke skolerne, der, som vi ved fra influenzaepidemier, er vigtige smittecentre,« siger Pere Godoy til Berlingske og fortsætter:
»Det har naturligvis også negative konsekvenser at holde børnene inde og skolerne lukket så længe. Men vi er nødt til at vente og se, hvordan epidemien udvikler sig i resten af april måned, før vi kan begynde at lukke op.«
Epidemiologen minder om, at hospitalerne for blot et par uger siden var ved at kollapse. Smitten er stadig aktiv med 4.000-5.000 nye tilfælde om dagen den seneste uges tid. Og risikoen for en ny bølge, hvis man eksempelvis fulgte Danmarks eksempel og genåbnede skolerne, ville være overhængende.
Er hunde vigtigere end børn?
Tilbage i Barcelona er Henry de Laguérie helt med på, at det var nødvendigt at bruge alle midler for at få den galopperende epidemi under kontrol, og under de første uger af karantænen overholdt han forholdsreglerne til punkt og prikke.
Når han nu begynder at gøre oprør, handler det ikke kun om børnenes frustration, men også hans egen vrede over myndighedernes dårlige kommunikation, mangel på empati og sundhedsekspertvælde.
»Hvorfor bliver hunde og hundeejere nævnt hele tiden, når regeringen fortæller om sine beslutninger, mens der ikke bliver sagt et ord om børn og børnefamilier,« raser den franske journalist og fortsætter:
»Man ser rigtig mange folk på gaden med hunde, som selvfølgelig skal luftes. Men hvis det er muligt, hvorfor kan man så ikke lade børnene komme ud en halv time hver dag under ordnede forhold?«
Henry de Laguérie får afløb for sin frustration på Twitter. Her i forbindelse med kommunens reklame for et hundelufterområde i hans kvarter.
Samtidig er Henry de Laguérie bekymret for en mere generel tendens i de europæiske landes reaktion på epidemien, som Spanien er blevet et ekstremt eksempel på.
Det er, som om sundhedseksperternes anbefalinger er blevet ophøjet til en slags naturlov, mens ingen længere lytter til psykologerne, økonomerne og sociologernes argumenter, synes han:
»Det hele handler om at lide og stå det igennem. Folk angiver hinanden. Og på TV blev en mand forleden skammet ud, fordi han gik en tur helt alene på stranden,« siger Henry de Laguérie, der dog kan glæde sig over, at Spanien først i denne uge lod blandt andet bygningsarbejderne gå på job igen.
»Det var faktisk en lettelse at få larmen fra byggepladserne og en smule af trafikstøjen tilbage.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
Opdatering: Premierminister Pedro Sánchez meddelte på et pressemøde sent lørdag, at børn under 12 år fra 27. april får lov at komme ud »en stund« hver dag. De nærmere omstændigheder omkring lettelsen er endnu ikke defineret.
