Hvorfor gør epidemien os bange for at tænke selv – og vrede på dem, som gør det?

Frygt og udskamning er på godt og ondt en central del af bekæmpelsen af epidemier. Coronakrisen har udviklet sig fra et spørgsmål om politik til et spørgsmål om moral. Det første kan diskuteres – det sidste kan ikke. Det sætter spor i vores psyke – og samfund.

For nogle år siden gennemførte de to amerikanske psykologiprofessorer Damian Murray og Mark Schaller en række eksperimenter, hvis resultater giver et interessant indblik i, hvad frygten for at blive smittet med coronavirus kan gøre ved ikke bare vores psyke, men også vores samfund.

I ét eksperiment blev en gruppe forsøgspersoner bedt om at beskrive sidste gang, de følte sig svækket af en smitsom sygdom. Derefter blev de bedt om at tage stilling til en række forslag, som intet havde med sygdommen at gøre.