Det er let nok at forbyde islamiske slør i skolen, sådan som en kommission nedsat af den danske regering nu foreslår.
Men hvis man tror, at problemerne omkring den kontroversielle beklædningsgenstand dermed er løst, kan man godt tro om igen.
I hvert fald at dømme efter erfaringerne i Europas mest restriktive land, hvor stadig flere trodsige skoleelever udfordrer et årtier gammelt forbud.
Frankrig vedtog i 2004 en lov om brug af slør og andre »åbenlyst« religiøse beklædningsgenstande i skoler og på gymnasier. Men regler, der i praksis forbyder dem, har været i kraft helt siden 1994.
Både elever og forældre har således haft god tid til at vænne sig til en dresscode, der skal håndhæve Frankrigs »republikanske« principper om verdslighed i det offentlige rum.
Men voldsomme konflikter om elevernes påklædning er efter næsten 30 års forbud fortsat en plagsom del af mange franske skolelæreres hverdag.
Inden for det seneste års tid er antallet af episoder ovenikøbet steget markant.
Eleverne kender lovens gråzoner
Kilder i skolesystemet, som avisen L'Opinion har talt med, advarer om en decideret »epidemi« af provokationer og brud på reglerne blandt elever med muslimsk baggrund.
Og tendensen bekræftes af en rapport fra Frankrigs interne efterretningstjeneste SCRT, som radiostationen RTL har haft mulighed for at læse.
Lærere indrapporterede i andet trimester af det forgangne skoleår 144 episoder til undervisningsministeriet mod 97 i de foregående tre sidste måneder af 2021.
Til sammenligning begrænsede det samlede antal indberetninger sig i hele 2018 til 150.
Adskillige steder, især i Paris-området, møder grupper af gymnasiepiger jævnligt op iført slør og nægter at tage dem af.
Også andre beklædningsgenstande, der traditionelt bruges i muslimske lande, såsom djellaba og jilbab, giver anledning til konflikt.
Og når lærere forsøger at håndhæve reglerne, viser overtræderne sig at være overraskende godt inde i lovgivningens smuthuller og gråzoner, hedder i rapporten.
Zemmour og Paty bringer sindene i kog
Antallet af konflikter er ikke svimlende stort set forhold til Frankrigs i alt 5,6 millioner skole- og gymnasieelever.
Men SCRT-agenterne er bekymret over stigningen, som de tilskriver en række både aktuelle og mere dybtliggende årsager.
Blandt de førstnævnte nævnes kampagnen op til forårets præsidentvalg.
En af kandidaterne, den højrenationale Éric Zemmour, gik til valg på et åbenlyst antimuslimsk program, og det var med til at piske en stemning op, lyder analysen.
Samtidig bliver der slået hårdere ned på overtrædelser i et uddannelsessystem, hvor lærerne efter det bestialske terrordrab på deres kollega Samuel Paty i 2020 ikke finder sig i noget.
Når konflikterne efter al sandsynlighed er kommet for at blive, handler de imidlertid nok så meget om de unges ændrede medieforbrug, hedder det i rapporten.
De lytter til influencere på YouTube, der opildner til værdikamp. På TikTok opstår der challenges – kampagner, som handler at lave ballade på skolen med islam som redskab og at filme det.
Endelig peger SCRT-agenterne på indflydelsen fra Netflix og andre transnationale streamingtjenester, hvor serier fra den angelsaksiske verden mere eller mindre åbenlyst agiterer for multikulturalitet.
Forskerstrid på tværs af Atlanten
I USA og Storbritannien er der både blandt beslutningstagere og i den folkelige opinion et langt mere afslappet syn på brugen af slør og andre religiøse symboler.
Det er da også herfra, at Frankrigs tørklædeforbud og andre tiltag mod islamiske parallelsamfund udsættes for den hårdeste kritik.
Eksempelvis argumenterer politologer fra det amerikanske Stanford University i en undersøgelse fra 2019 for, at forbuddet virker som en stopklods for muslimske pigers uddannelse og jobmuligheder.
Den franske sociolog og økonom Éric Maurin når imidlertid frem til det stik modsatte resultat i en bog udgivet sidste år.
Maurin hævder, som Berlingske tidligere har fortalt, at klart flere muslimske piger færdiggør gymnasiet efter indførelsen af forbuddet.
Fremgangen er især tydelig, når man sammenligner med andre elevgrupper fra de socialt udsatte områder, hvor franske muslimer ofte bor.
Hverken muslimske drenge eller piger med andre religiøse baggrunde har klaret sig nær så godt.
Maurin og hans amerikanske kolleger har lige siden skændtes om, hvem der har ret.
Ligesom lærere og muslimske elever i de franske skoler og gymnasier – på 28. år siden tørklædeforbuddet trådte i kraft i 1994.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
