Ret beset er burkinien ikke nævnt med et eneste ord i de nye regler for påklædning i Grenobles svømmebassiner.
Reglementets artikel 10 foreskriver blot, at badetøjet skal være tætsiddende og lavet af svømmeegnet stof. Men ikke hvor meget – eller hvor lidt – af kroppen, det – ud over genitalierne – må dække. Uanset køn.
Det betyder i praksis, at kvinder kan svømme topløse. Men opmærksomheden samler sig, naturligvis, om den kontroversielle badedragt burkinien, der fortrinsvis bruges af muslimske kvinder, og som nu også vil være tilladt i den østfranske by.
For alt tyder på, at et nyt slag i Frankrigs evigt slumrende kulturkrig om islams plads i samfundet er skudt i gang, efter at byrådet i Grenoble mandag aften vedtog det nye reglement på et dramatisk møde.
Knap var stemmerne talt op efter den tætte afstemning, før Auvergne-Rhône-Alpes-regionens konservative præsident, Laurent Wauquiez, gik til modangreb.
Han bebudede via Twitter, at byen vil miste et regionalt tilskud som straf for sit »brud med sekulariteten og vores republikanske værdier«.
Også centralregeringen tog affære via sin lokale repræsentant, præfekten, der vil have byrådsbeslutningen prøvet ved domstolene.
Trussel mod den offentlige orden
Da den australsk-libanesiske designer Aheda Zanetti i 2004 lancerede burkinien, var det – ifølge hende selv – for at give blufærdige muslimske kvinder mulighed for at bade og dyrke vandrelateret sport.
Sådan bliver heldragten, der kun lader ansigt, hænder og fødder synlige, da også brugt uden nævneværdige problemer i en række vestlige og især angelsaksiske lande.
Men i Frankrig virker burkinien som en rød klud, specialdesignet til at fremprovokere giftig debat og splitte franskmændene – ofte på kryds og tværs af vante ideologiske skillelinjer.
Da kvinder iført den muslimske heldragt i 2016 begyndte at dukke op på især de franske middelhavsstrande, forbød en række badebyer dem adgang, med henvisning til at de truede den offentlige orden.
Men forbuddene blev underkendt af forfatningsrådet. Og et par år senere begyndte muslimske kvinder fra aktionsgruppen Alliance Citoyenne at udføre protestaktioner i Grenoble.
De gatecrashede byens svømmebassiner iført burkini og tvang den kommunale ordensmagt til korporligt at smide dem ud.
Det er – ifølge opposition i Grenoble og andre kritikere – dette pres fra islamistisk inspirerede parallelsamfund, som bystyret nu giver efter for.
Men både for de muslimske kvinder og byens rødgrønne borgmester handler det i virkeligheden om frihed.
Frihed eller forræderi?
»Jeg elsker at være i vandet, og protesterne har gjort det muligt for mig for første gang at bade i en fransk swimmingpool,« siger Taous, en kvinde fra Alliance Citoyenne, til France 24 og tilføjer:
»I virkeligheden er det et spørgsmål om feminisme, om at lade kvinder klæde sig, som de vil, og respektere deres frie valg.«
Borgmester Éric Piolle minder om, at det nye badereglement giver kvinder lov til at bade topløse.
»Samtidig tillader vi dragter, der dækker mere af kroppen, for at beskytte mod solen eller af religiøse årsager. Det handler ikke om for eller mod burkini. Vi ønsker blot at skrotte absurde begrænsninger af kvindernes frihed,« siger han.
Alexandra – en 40-årig kvinde fra Grenoble, som Le Monde har talt med – kunne ikke være mere uenig. Set fra hendes synspunkt forråder det rødgrønne byrådsflertal årtiers kvindefrigørelse.
»Frankrig er revolutionen og studenteroprørets land. Vores mødre fik tæv, mens de brændte deres bh'er. Skal vi nu til at kæmpe for kvinders ret til at klæde sig ud som afghanere?« spørger hun sarkastisk.
Landspolitisk taktik
Op mod halvdelen af borgmesterens egne partikammerater og alliancepartnere – heriblandt flere muslimske kvinder – ser nogenlunde ligesådan på sagen.
De stemte mod reglementet, der trods massivt rødgrønt flertal i byrådet blev vedtaget med blot 29 stemmer mod 27. Men den stærke interne modstand får næppe Éric Piolle til at ryste på hånden.
Den grønne bykonge måtte lide den tort at blive valgt fra som sit partis præsidentkandidat, og han bruger – ifølge sine kritikere – burkinisagen til at køre sig i stilling forud for valget til Nationalforsamlingen til juni.
Her kan en alliance med den populære leder af venstrepartiet la France insoumise, Jean-Luc Mélenchon, give de grønne reel landspolitisk indflydelse og magt, og den vil Piolle have del i, lyder det.
Også præsident Emmanuel Macron og hans folk har med kyshånd grebet burkiniballadens chance for at udskamme den rødgrønne alliance før et parlamentsvalg, der kan blive mere spændende, end præsidenten bryder sig om.
»Piolle, der støtter Mélenchon, deltager i parallelsamfundenes provokerede skuespil, som strider mod vores værdier,« skrev indenrigsminister Gérald Darmanin på Twitter og tilføjede, at byrådsbeslutningen vil blive prøvet ved domstolene.
Inden for 48 timer ventes en afgørelse ved første instans, og den vil formentlig blive appelleret til forfatningsrådet. Alt tyder med andre ord på, at polemikken vil fortsætte under de kommende ugers valgkamp.
Imens trækker det op til en varm forsommer på strande og ved bassinkanter over hele Frankrig, hvor burkinitilhængere givetvis har fået blod på tanden efter byrådsbeslutningen i Grenoble.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
