Her er svaret på giftigt spørgsmål: Hjælper det at forbyde muslimske tørklæder i skolen?

En fransk sociolog har undersøgt, hvordan tørklædeforbuddet i landets skoler har påvirket muslimske pigers resultater. Mange vil ikke bryde sig om svaret.

Tørklædeklædte piger følger undervisningen i en muslimsk privatskole. I den franske folkeskole har det siden 1994 været forbudt at bære »demonstrative religiøse symboler«. Og det har haft en klar effekt, dokumenterer sociologen Éric Maurin i en ny bog. Arkivfoto: Eric Cabanis/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nogle er Frankrigs forbud mod tørklæder i skolen et nødvendigt forsvar af vestlige værdier. Andre ser det som et diskriminerende indgreb i den personlige frihed.

Men hvis vi et øjeblik ser bort fra den værdipolitiske debat, virker forbuddet så egentlig efter hensigten? Nemlig at hjælpe de muslimske piger til bedre integration.

Sociologen og økonomen Éric Maurin har undersøgt sagen i sin seneste bog, og han er ikke i tvivl.

Ja, forbuddet har været en dundrende succes. I hvert fald hvis man ser et højere uddannelsesniveau hos pigerne som afgørende vigtigt for deres integration.

Langt flere muslimske piger har taget en studentereksamen, efter at forbuddet blev indført i 1994.

Der er, når man dykker ned i tallene, simpelthen et klokkeklart før og efter, fastslår Éric Maurin, der er tilknyttet École des hautes études en sciences sociales, i bogen »Trois leçons sur l'école républicaine«.

Forbud blev startskud til værdikamp

1994 er på mange måder som et år 0 i den hidsige værdikrig om islams rolle i samfundet – især i det offentlige rum – der gennem årtier er blevet udkæmpet i Frankrig.

I årene forinden var det gradvist blevet almindeligt, at piger fra muslimske familier mødte op i skolen iført slør.

Flere steder i landet havde skoleledere uden held forsøgt at indføre påklædningsregler mod fænomenet.

Og i 1994 greb den borgerlige regering ledet af Édouard Balladur ind med et generelt forbud mod at bære »demonstrative religiøse symboler« i skoler og på gymnasier.

Den algeriske rigmand Rachid Nekkaz har betalt hundredvis af bøder på vegne af kvinder, der bevidst overtræder forbud mod at bære burka, eller som her – på en strand i Cannes – burkinis. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix.

Siden har værdikampen om sløret bølget frem og tilbage på forskellige fronter. Eksempelvis har et burkaforbud indført i 2011 flere gange ført til optøjer, når det blev håndhævet.

Samtidig fungerede en algerisk rigmand i årevis som »mæcen« og betalte hundredvis af bøder, som kvinder var blevet idømt for at overtræde forbuddet.

»Visse kvinder har opdaget, at forbud kan bruges til at agitere for radikal islam. Vi skaber på den måde præcis det uhyre, som vi ville forhindre,« lød dommen fra sociologen Agnès de Féo, da Le Monde for nogle år siden gjorde status over kampen mod sløret.

Muslimske pigers efterslæb er halveret

Der er med andre ord hårdt brug for gode nyheder. Samt, ikke mindst, for kolde fakta i en betændt og følelsesladet debat. Og Éric Maurin er leveringsdygtig i begge dele.

Metoden er lige så enkel, som den er oplagt. Sociologen sammenligner simpelthen andelen af muslimske kvinder med studentereksamen før og efter, at sløret forsvandt fra skolerne.

Blandt piger født i 1970erne, som gik i skole inden forbuddet, fik kun 50 procent »hue på« eller tog en tilsvarende eksamen. For ikkemuslimske piger var andelen 62 procent.

Skriftlig eksamen på et gymnasium i Strasbourg. De muslimske piger klarer sig markant bedre, efter at de har fået forbud mod at bære slør i skolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix.

20 år senere klarede de muslimske piger født i begyndelsen af 1990erne sig langt bedre, både i absolutte tal og relativt i forhold til resten af de kvindelige elever.

Nu stod det 68 procent mod 74 procent, og de muslimske piger havde reduceret deres efterslæb fra 12 til seks procentpoint. En tendens, som fortsætter frem til i dag.

Tallene for de enkelte årgange viser samtidig, at den positive udvikling begynder umiddelbart efter 1994.

Forbud forebygger konflikter

De forbedrede resultater kunne naturligvis også have andre årsager end forbuddet.

Eksempelvis har Frankrig gennem de seneste årtier arbejdet målrettet på at styrke skolerne i socialt belastede områder med mange muslimske familier.

Men to forhold taler for Éric Maurins teori om pigernes farvel til sløret som den udløsende faktor.

Først og fremmest har de muslimske drenge ikke oplevet samme fremgang som deres søstre. Det samme gælder for piger fra socialt belastede områder, som ikke er muslimer.

Flere ressourcer til skoler i socialt belastede områder, som her i Clichy-sous-Bois nær Paris, har bidraget til generelt løftet de muslimske elevers præstationer. Men det forklarer ikke den særlig store fremgang blandt muslimske piger. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEXANDER KLEIN/AFP/Ritzau Scanpix.

Men hvorfor er det muslimske tørklæde – eller rettere, fraværet af det – så vigtigt for de muslimske pigers præstationer i skolen?

Ifølge sociologen hænger det formentlig sammen med, at forbuddet i familierne har haft en helt anden effekt, end man på basis af den ophidsede offentlige debat skulle tro.

De klare linjer har i vid udstrækning forhindret konflikter mellem pigerne og deres forældre om deres færden uden for hjemmet, hvilket har givet dem mere ro til at koncentrere sig om skolearbejdet.

»Samtidig bliver pigerne formentlig ikke i samme grad udsat for diskrimination, som hvis de fortsat bar slør,« siger Éric Maurin til Libération.

Den tilsyneladende succes overbeviser imidlertid ikke vore dages gymnasieelever.

Ifølge en stor opinionsundersøgelse offentliggjort af instituttet Ifob først på året mener 52 procent af dem, at man som elev skal være fri til at klæde sig, som man vil – herunder bære muslimske tørklæder.

Et synspunkt, der støttes af hele 59 procent blandt de kvindelige elever.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.