Taler Matteo Salvini ud af egen overbevisning, når han – som for nylig – kritiserer Vestens sanktioner mod Rusland sønder og sammen?
Eller er lederen af det højrenationale italienske parti Lega købt og betalt af Vladimir Putin?
Tvivlen er ikke ny. Men nu giver en amerikansk efterretningsrapport den yderligere næring.
Og blot ti dage før italienerne 25. september skal til stemmeurnerne, slår mistanker ned i valgkampen som raketter skudt af fra en HIMARS-affyringsrampe.
The Washington Post kunne tirsdag fortælle om eksistensen af en rapport, der kortlægger russiske forsøg på at købe sig til indflydelse i mindst 24 lande.
Et verdensomspændende arbejde med at signe politikere og partier, som Kreml angiveligt har brugt mindst 300 millioner dollar på siden 2014.
Hverken Italien eller Salvini og Lega er nævnt i de meget få oplysninger om indholdet, som efterretningskilder i første omgang lækkede til den amerikanske avis.
Men det forhindrede ikke den højrenationale leder i øjeblikkelig at bebude sagsanlæg mod enhver, som sætter ham i forbindelse med rapporten.
Timing er næppe tilfældig
Salvinis rivaler til både venstre og højre var lige så hurtige til at kræve en hasteundersøgelse af beskyldningerne i parlamentet.
For hvis USA sætter navn og adresse på dem, kan det vende op og ned på italiensk politik.
Og det man kan på ingen måde udelukke, at de gør.
»Ved at rette søgelyset mod russernes hemmelige politiske finansiering sender vi et signal til disse partier og kandidater om, at vi kan og vil udstille dem, hvis de modtager russiske penge,« siger en højtstående kilde i den amerikanske regering til The Washington Post.
Samtidig virker timingen alt andet end tilfældig kort før valget i Italien, hvor russiskvenlige stemmer både på politisk niveau og i medierne får langt mere taletid end i andre vestlige lande.
Amerikanerne holder imidlertid kortene tæt til kroppen.
Ifølge la Repubblica har regeringen i Rom ikke kunnet få noget klart svar på, om listen over partier og politikere på Putins lønningsliste indeholder italienerne.
Men det anses for højst sandsynligt.
Og såvel fungerende premierminister Mario Draghi som Italiens øvrige politiske ledere venter nu med tilbageholdt åndedræt på, at flere detaljer – måske, måske ikke – bliver frigivet eller lækket til pressen.
Fordækte forhandlinger i Moskva
Når mistanken øjeblikkelig retter sig mod Matteo Salvini, skyldes det ikke kun hans kritik af såvel sanktioner mod Rusland som våbenleverancer til Ukraine.
Lega-lederen har ved flere lejligheder udtrykt næsegrus beundring for Vladimir Putin, og han har selv efter den russiske invasion af nabolandet haft svært ved at skjule den.
Samtidig, og især, er Salvini og hans parti under efterforskning for som minimum at have forhandlet om ulovlig finansiering fra Kreml.
Italienske L'Espresso og amerikanske BuzzFeed kunne i 2019 fortælle om et møde mellem Legas ansvarlige for kontakten til Rusland, Gianluca Savoini, og russiske erhvervsfolk på et hotel i Moskva.
Her drøftede de angiveligt en fordækt finansieringsmodel, der via en handel med benzin skulle kanalisere midler fra Kreml ned Salvinis partikasse.
Anklagemyndigheden i Milano indledte kort efter afsløringen en undersøgelse af, om forhandlingerne var ulovlige. Den er fortsat i gang.
Salvini og hans folk nægter, ikke overraskende, at have gjort noget forkert.
»Jeg støder konstant på rygter«
Lederen af Italiens andet store højrenationale parti, Giorgia Meloni, fra Fratelli d'Italia (FdI), er storfavorit til at vinde valget.
Men hun kan kun danne regering med støtte fra Lega og Silvio Berlusconis Forza Italia.
Og hvordan vil det påvirke højrealliancen, hvis Salvini i løbet af de kommende dage afsløres som modtager af russisk bistandshjælp?
Det er imidlertid kun et af Melonis problemer. For de italienske partinavne på USAs liste begrænser sig ikke nødvendigvis til Lega.
FdI har, selvom partiet som det eneste stod uden for Draghis nationale samlingsregering, under hele konflikten i Ukraine loyalt bakket op om såvel sanktioner som våbenleverancer.
Men det frikender på ingen måde Meloni, påpeger USAs tidligere NATO-ambassadør, Kurt Volker, i et interview med la Repubblica.
»Jeg kan ikke fremlægge beviser, men jeg støder konstant på rygter om en eller anden form for hjælp,« siger Volker, der også har været præsident Donald Trumps særlige udsending i Ukraine, og fortsætter:
»De ligger på mange områder tæt på russiske synspunkter. Og når et parti vokser så hurtigt (FdI står til 24-25 procent af stemmerne mod 4,3 ved seneste valg, red.), er man tvunget til at stille spørgsmål ved finansieringen.«
Hvis Meloni har noget at skjule, lader hun sig ikke mærke med noget.
Men mon ikke hun, ligesom Italiens øvrige politiske ledere, de kommende dage vil læse amerikanske aviser med bankende hjerte.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
