Tillid er godt, kontrol er bedre.
Sådan lyder et bonmot, der normalt tilskrives den sovjetiske leder Vladimir Lenin. Men måske forholder det sig nogle gange lige præcis omvendt.
I hvert fald i et åbent og demokratisk land som Portugal, der befinder sig i en misundelsesværdig situation forud for pandemiens stadig mere truende comeback på det europæiske kontinent.
87 procent af portugiserne er i skrivende stund færdigvaccinerede mod covid-19. Fraregner vi børn under 12 år, der endnu ikke kan stikkes, kommer tallet helt op på 95 procent.
Det er den højeste dækningsgrad, ikke blot i Europa, men også verdensplan.
Når man spørger Filipe Froes, hvordan det – givetvis til manges overraskelse – har kunnet lade sig gøre i Vesteuropas fattigste land, nævner han to hovedårsager: Organisation og, ja, tillid.
Værdier, som også i den kommende fase af pandemien vil være livsvigtige, mener lungemedicineren, der fungerer som rådgiver for det portugisiske sundhedsministerium
Tillid, lederskab … og skræk
Mens andre sydeuropæiske lande som Frankrig og Italien under voldsom protester har indført coronapas for at presse dækningsprocenten i vejret, har den portugisiske vaccinationskampagne i alt væsentligt været frivillig.
»Vi har ikke nogen stærk antivaxbevægelse. Portugiserne har generelt stor tillid til vacciner, også mod andre sygdomme. Det har været let at overbevise dem om fordelene, også i forhold til covid,« siger Filipe Froes til Berlingske.
Samtidig har myndighederne haft held med at caste den helt rigtige person til at stå i spidsen for indsatsen – viceadmiral Henrique Gouvreia e Melo.
»Han har været ekstremt dygtig til at planlægge strategisk, komme problemer i forkøbet og har i det hele taget udvist et lederskab, som har været med til at styrke folks tillid til kampagnen,« vurderer Filipe Froes.
Der er imidlertid også en tredje og langt fra uvæsentlig årsag til den portugisiske succes, og det er især her, landet adskiller sig fra en anden europæisk vaccineduks, Danmark.
Portugiserne har, da en eksplosiv smittebølge i begyndelsen af året skyllede hen over landet, oplevet, hvor katastrofalt pandemien kan udvikle sig, og de har stadig skrækken siddende i kroppen.
52 ambulancer holdt i kø
Da bølgen var på sit højeste i januar, døde 290 gennemsnitligt hver eneste dag med covid i den portugisiske befolkning, der er knap dobbelt så stor som den danske.
Maria Mota, der leder et institut for molekylær medicin i Lissabon, kan ikke glemme, at hun en aften talte 52 ambulancer holdende i kø udenfor sin klinik, fortæller hun til Wall Street Journal.
Og souvenirsælgeren Paula Marques sammenfatter over for samme avis mange portugiseres ambivalente forhold til de seneste måneders forsigtige genåbning af samfundet.
»Jeg har brug for turister, hvis jeg skal tjene penge. Men jeg tjekker også smittetallene hver dag og bliver nervøs, når de stiger,« siger hun og tilføjer:
»Jeg er oprigtig talt bekymret for, hvad der vil ske, når det bliver koldere.«
Det er hun ikke alene om. For når de portugisiske smittetal de seneste dage ikke er steget med samme takt som i andre europæiske lande, handler det i høj grad om vejret, forklarer Filipe Froes:
»Jeg er lige kommet tilbage til Lissabon fra Algarve-kysten. Folk bader stadigvæk dernede, men når varmen og solen bliver svagere, skal vi være beredt.«
Vil stramme allerede strikse regler
Selvom den tårnhøje vaccinationsrate giver Portugal et godt udgangspunkt, vil det ikke være nok, vurderer han.
De første grupper, der blev vaccineret – borgere over 75 år og sundhedsarbejderne – skal have et tredje skud, og samtidig skal især reglerne om mundbind på ny skærpes.
Ret beset har de, i hvert fald sammenlignet med Danmark, hele tiden været strikse.
Påbuddet har på intet tidspunkt været ophævet på hospitaler og plejehjem. Det samme gælder offentlig transport, shoppingcentre samt ved kulturelle og sportslige begivenheder.
»Men jeg mener, at mundbind bør være obligatorisk over alt i det offentlige rum, hvor det ikke er muligt at holde mindst to meters afstand,« siger Filipe Froes.
Var det på den baggrund, og set fra Lissabon, en smule overmodigt, da den danske regering 10. september erklærede, at pandemien var under kontrol og fjernede de fleste forholdsregler?
»Jeg kender lidt til situationen, fordi min søn under et Erasmus-ophold i København blev smittet og fik fin behandling. Hvis de danske myndigheder tog den beslutning, var det sikkert rigtigt på det tidspunkt,« siger Filipe Froes og tilføjer:
»Men det er oplagt, at vi bliver nødt til at tilpasse os virussen. Hvis vi ikke lærer det, vil vi gentage de samme fejl.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
