Der er endnu langt til rædselsscenerne i broderlandet Brasilien, hvor patienter nogle steder selv må skaffe ilt. Men køerne af ambulancer uden for hospitalerne er lige så håbløst lange som under efterårets voldsomme udbrud i Syditalien.
Få europæere har ellers tacklet pandemien med større doser af sund fornuft og forsigtighed end portugiserne. Men lige meget hjælper det, og den desperate situation viser med al ønskelig tydelighed, hvor uberegnelig og farlig en modstander coronavirussen er.
»Vi har simpelthen overskredet grænsen for, hvor mange patienter – covid eller ej – som vi har ressourcer til at behandle. Det betyder, at vi skal tage svære beslutninger om, hvem der skal have en sengeplads,« siger formanden for den portugisiske lægeforening, Ricardo Mexia, til den spanske avis El Mundo.
En total nedlukning vil forhåbentlig snart lette presset en anelse, men lige nu er tallene uhyggelige. Ifølge den seneste opgørelse fra European Centre for Disease Prevention and Control er Portugal med 1.430 smittede pr. 100.000 indbyggere p.t. det i særklasse hårdest ramte land i EU.
Samtidig meddelte sundhedsmyndighederne i weekenden, at der kun var syv senge ledige på landets covid-19-intensivafdelinger med kapacitet til 850 patienter, samt at man havde bedt resten af EU om hjælp.
I første omgang sender Tyskland i dag sundhedspersonale samt udstyr afsted til det sydeuropæiske land, mens Østrig har tilbudt at tage mod portugisiske patienter på sine hospitaler.
Portugal har mødt muren
Hvordan er det gået så galt i et land, der blev fremhævet som en af de få succeshistorier under pandemiens første bølge, der i Sydeuropa var brutal?
Dengang, i marts 2020, valgte premierminister António Costa at lukke ned på et tidspunkt, hvor der kun var ganske få smittede. Og mens man i nabolandet Spanien måtte sætte hæren ind for at bjærge døde ud af plejehjemmene, var situationen på intet tidspunkt kritisk i Portugal.
Så godt gik det, at amerikanske forskere brugte landet som argument for en teori om, at calmettevaccination kunne have en beskyttende virkning mod covid-19.
Men da Berlingske spurgte lungemedicineren Felipe Froes, der også er regeringsrådgiver, om årsagen, tilskrev han den positive udvikling en blanding af held og rettidig omhu.
»En pandemi er et maratonløb, og vi ved først til sidst, om vi har vundet. Succesen afhænger af vores standhaftighed,« sagde han – og fik ret i uhyggelig grad.
Når Portugal nu møder muren, handler det formentlig om en lidt for løssluppen julestemning. I hvert fald har premierminister Costa undskyldt, at han lod portugiserne fejre højtiden med for lempelige restriktioner.
Men de nye og mere smittefarlige varianter, som vurderes at stå bag en femtedel af de nye tilfælde i Portugal, spiller også ind. Under alle omstændigheder er udviklingen en klar advarsel til lande som Spanien og Frankrig, der tøver med at lukke ned af frygt for protester.
Selv i et land med en disciplineret befolkning og bred politisk enighed om en restriktiv politik kan et øjebliks uopmærksomhed lynhurtigt bringe situationen ud af kontrol.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
