Nu melder et nyt spørgsmål sig i Israels rekordhurtige vaccineindsats: Hvad stiller vi op med børnene?

Selv hvis alle voksne i Israel uden undtagelse bliver vaccineret, efterlader det mindst to millioner børn og unge – altså omkring 22 procent af landets befolkning på knap ni millioner – som fortsat kan smitte hinanden og andre.

Israelske skoler er lige nu lukket ned, og i takt med at vaccineprogrammet bliver udrullet, melder spørgsmålet sig: Hvad skal der egentlig ske? Jack Guez/AFP/Ritzau Scanpix

En fjerdedel af Israels befolkning har nu fået første dosis af en coronavaccine. Knap ti procent har fået anden.

I takt med at målet om at vaccinere hele den voksne befolkning inden udgangen af marts kommer inden for nærmere rækkevidde, er der opstået et nyt spørgsmål, som inden længe også kan blive relevant i Danmark: