Danmark optrapper forberedelserne til det værst tænkelige Brexit

Den danske regering hyrer nu Brexit-personale og vil efter næste uges EU-topmøde udsende anvisninger på, hvordan dansk erhvervsliv skal forholde sig. Der skal dog langt mere til, og det skal gå lynhurtigt med opgraderinger af havnene, hvis ikke det lykkes at nå frem til en aftale med Storbritannien, mener en økonom.

Mere end to år efter den britiske Brexit-folkeafstemning og halvandet år efter den officielle udmeldelsesproces blev sat i gang, er kampen om Brexit fortsat i fuld gang i Storbritannien.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Scanpix

Danske ministerier har optrappet forberedelserne til det værst tænkelige Brexit, set med danske øjne.

Efter EU-topmødet i næste uge vil den danske regering lancere en informationskampagne om, hvordan dansk erhvervsliv bliver påvirket, når briterne forlader EU.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) erkender, at EU og Storbritannien forud for næste uges EU-topmøde befinder sig i en meget vanskelig forhandlingssituation, og at danskerne må forberede sig på en situation, hvor »det enten ikke lykkes at få en udtrædelsesaftale i hus, eller at aftalen bliver forkastet i det britiske underhus«.

»Derfor har vi i de forløbne måneder, på tværs af alle ministerier, arbejdet med at afdække konsekvenserne for danske borgere og virksomheder, hvis aftalen ikke bliver til noget. Vi bliver nødt til at forberede os på at håndtere de værste skadevirkninger, hvis Storbritannien fra den ene dag til den anden overgår fra at være EU-medlem til ikke at have nogen form for aftale med EU,« lyder det fra Samuelsen i et skriftligt svar til Berlingske om de danske forberedelser til, at Storbritannien 29. marts udtræder af EU.

Brexit-sekretariatet under Udenrigsministeriet har de seneste måneder koordineret med »alle ministerier på nær Kirkeministeriet« for at finde frem til de områder, hvor Brexit får konsekvenser for Danmark.

For at kunne håndtere toldkontrol med britiske varer efter Brexit bliver der brug for flere toldere, og Skatteministeriet er derfor i gang med at ansætte cirka 50 nye medarbejdere. Der bliver også behov for flere ressourcer til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med godkendelser og certificeringer, ligesom forberedelser til en øget veterinærkontrol er indledt.

Erhvervslivet har brug for konkret handling

Men dansk erhvervsliv har brug for langt mere konkrete og omfattende forholdsregler »hurtigst muligt« og i en helt anden form end den planlagte informationskampagne, hvis forhandlingerne bryder sammen, og der hverken bliver en udmeldelsesaftale eller en fremtidig handelsaftale, siger økonom Ulrik Bie, der senere på året tiltræder en stilling som økonomisk redaktør på Berlingske.

»Så er det ikke overordnede betragtninger, der er behov for. Så drejer det sig om det lavpraktiske og om at inddrage alle interesseorganisationer for lynhurtigt at få gjort det klart, hvordan handelsforbindelser i forhold til Storbritannien er på alle niveauer, og hvordan de skal håndteres i praksis.«

Artiklen fortsætter under grafikken:

Ulrik Bie henviser til, at den britiske regering er »i gang med at inddrage motorveje, hvor lastbiler skal stå«. En 15 kilometer lang motorvejsstrækning ved havnebyen Dover er netop blevet lukket for kørsel om natten, mens man går i gang med med at omdanne vejen til mulig parkeringsplads for lastbiler, der må vente på toldbehandling:

»Hvad har man tænkt sig at gøre på havnen i Esbjerg i forhold til toldundersøgelser? For os er det lavpraktiske, at vi er nødt til at lave nogle midlertidige parkeringspladser, fordi vi regner med, at toldbehandlingen tager en time pr. lastbil,« siger Ulrik Bie og fortsætter:

»Alle forhold, hvor Storbritannien på den ene eller den anden måde indgår, skal håndteres, såfremt der ikke kommer en aftale. Så kan man snakke WTO-regler, men igen: Hvor mange britiske forsikringsselskaber og banker opererer i Danmark? Det drejer sig jo ikke kun om slagtesvin, men hvor mange små virksomheder sælger egentlig varer til Storbritannien? Det er der nok rigtigt mange, der gør, fordi det er nemt, og fordi landet ligger tæt på Danmark.«

Danmark bliver hårdt ramt

Resultatet af EU-topmødet i næste uge bliver af både Danmark og de øvrige EU-lande set som helt afgørende for, om det vil lykkes at komme frem til en udmeldelsesaftale med Storbritannien. Kravet er klare og konkrete fremskridt i forhandlingerne for at indvillige i et ekstraordinært Brexit-topmøde i november, hvor en aftale i så fald skal underskrives, så den kan blive ratificeret af de enkelte EU-lande, inden briternes traktatbestemte to års forhandlingsperiode udløber.

Den Internationale Valutafond, IMF, har beregnet, at kun Storbritannien selv, Irland og Holland bliver hårdere ramt på økonomien af Brexit, end Danmark gør. For Danmark vil et Brexit helt uden en aftale ifølge IMF betyde et fald i BNP på omkring én procent.

Briterne vil ifølge beregningerne opleve et fald i BNP på omkring fire procent. Alligevel var der ikke den store bekymring at spore over den anspændte situation op til EU-topmødet, da den britiske den Brexit-minister Martin Callanan for nyligt var i København:

»Vi ønsker en aftale, men vi vil overleve uden en aftale. Vi laver grundige forberedelser. Vi har offentliggjort en række bekendtgørelser. Det vil ikke være en optimal situation, men det vil ikke være verdens undergang. Vi er jo den femte største økonomi i verden.«