Brasilianske vælgere flokkes om manden, der er blevet kaldt »den tropiske Trump« op til søndagens præsidentvalg, mens andre mener, at landets unge demokrati reelt er i fare. Kvinder i hundredtusindvis protesterer i gaderne og forenes på sociale medier under #EleNão – »ikke ham« – men samtidig har Jair Bolsonaro fået endnu mere medvind i meningsmålingerne, hvor han nu fører klart.
Én af kvinderne på gaden i millionbyen São Paulo er forfatteren Sabrina Abreu, der fortæller, at hun deltager i demonstrationerne sammen med »alle sine venner«. Hun har ikke større tiltro til, at det vil ændre noget:
»Jeg tror, at han vil vinde, men det er et mareridt. Han har sagt, at en kvindelig senator ikke fortjente at blive voldtaget, fordi hun er grim. Han siger, at kvinder bør få lavere løn, fordi vi kan blive gravide. Han sagde, at hans sønner er veluddannede og derfor aldrig ville gå ud med en sort pige. Mange siger, at det bare er hans måde at udtrykke sig på, og at vi ikke skal tage det alvorligt. Men selvfølgelig skal vi tage det alvorligt.«
Bolsonaro har også sagt, at han hellere vil have en død søn end en homoseksuel søn. Han har langet hårdt ud mod Brasiliens oprindelige befolkning og fattige for at være dovne, mens han har hyldet landets tidligere militærdiktatur og brugen af tortur. Abreu er langt fra ene om at være bekymret. I en skarpt formuleret leder advarer tidsskriftet The Economist om, at en sejr til Bolsonaro »kan sætte demokratiet i Latinamerikas største land på spil«.
Stukket ned i valgkampen
I den sidste TV-debat inden præsidentvalget talte valgets øvrige kandidater hele tiden om risikoen ved at stemme på Bolsonaro, konstaterede det store brasilianske nyhedssite UOL. Men hovedpersonen var fraværende.
Bolsonaro blev under sin valgkamp stukket ned og blev alvorligt såret, og han havde meddelt, at han fulgte lægernes råd om ikke at deltage på TV. Men i virkeligheden gemte han sig bare væk, fordi han ikke turde forsvare sin politik i en åben debat, lød den skarpe kritik. Flere af de øvrige kandidater påpegede, at Bolsonaro havde kræfter nok til at give et 30 minutters »venligtsindet« interview på TV udsendt via en anden kanal på samme tid som debatten.
Herfra kunne Bolsonaro i ro og mag rette en sidste bredside imod det brasilianske arbejderparti, PT. Som minimum ventes han efter søndagens valg at skulle ud i en anden valgrunde mod arbejderpartiets kandidat, Fernando Haddad.
»Vi kan ikke lade et parti, der kastede Brasilien ind i den dybeste etiske, moralske og økonomiske krise, vende tilbage til magten med de samme personer i centrum. Alt er styret fra fængslet af senhor Lula,« var beskeden fra Bolsonaro ifølge UOL.
Abreu er sådan set enig i analysen. Som mange andre i den brasilianske middel- og overklasse har hun kun foragt til overs for arbejderpartiet og den tidligere præsident »Lula« da Silva efter afsløringen af en enorm korruption gennem partiets 13 år ved magten. Hun mener bare, at Bolsonaro er »meget værre«.
»Det er ikke sundt for et demokrati, at en politiker fører sig frem som og bliver set som en messias. I mere end ti år havde Lula den rolle. Nu har højrefløjen et svar, og det er Bolsonaro. Han kopierer det, der har vist sig at kunne sikre en valgsejr i Brasilien,« siger Abreu fra São Paulo i et interview gennemført via Facebook.
Politisk magtkamp løbet løbsk
Bolsonaro var i mange år en perifer politiker i den brasilianske nationalkongres. Han har erklæret, at han går ind for en liberal markedsøkonomi, men i hans partiprogram er der kun vage beskrivelser af, hvad han vil stille op med økonomien, arbejdsløsheden, sundhedssystemet og skolerne, siger Ph.D.-studerende ved DIIS Frida Gregersen, der forsker i urban vold og narkokriminalitet i Brasilien og følger valgkampen tæt.
Hun ser opbakningen til Bolsonaro som »kulminationen på en meget lang række kæmpestore konflikter«, der har skabt en dyb polarisering mellem venstre- og højrefløjen. Det førte blandt andet til, at den brasilianske kongres for to år siden afsatte Lulas arvtager som præsident, Dilma Rousseff, på anklager om at have sminket statsbudgettet. Men de etablerede centrum-højre politikere har nu tabt kontrollen over den magtkamp med arbejderpartiet, som de selv satte i gang, siger Gregersen.
»Rigtig mange siger, at den siddende præsident, Michel Temer, og hans støtter simpelthen fuldstændigt har mistet grebet om det projekt, der handlede om at få arbejderpartiet svækket og miskrediteret. Michel Temer er stadig en af de mest upopulære præsidenter, som Brasilien nogensinde har haft. I stedet er folk gået meget længere ud på højrefløjen, hvor de nu støtter Jair Bolsonaro.«
Fra optur i København til dyb nedtur
Den politiske omvæltning i Brasilien er foregået samtidig med en rutsjetur af enorme dimensioner. I 2009 så det lyst ud. Præsident Lula gæstede to gange i løbet af få uger København, hvor han først var med til at sikre Rio de Janeiro de olympiske lege. Derefter spillede Lula en hovedrolle ved FNs klimatopmøde. I Brasilien hjalp de store olieindtægter med at løfte tusinder ud af fattigdom og ind i middelklassen under arbejderpartiets sociale programmer, uden at erhvervsliv og investorer fik bekræftet frygten for en socialistisk revolution.
Nu er olieindtægterne faldet, og Brasiliens økonomi gennemlever »den værste recession i landets historie«, konstaterer The Economist. BNP er faldt med 10 procent fra 2014-2016, og den officielle arbejdsløshed er på 12 procent. Samtidig har en tilbagevenden til tidligere tiders galoperende kriminalitet i høj grad forstærket mismodet.
»Nu stiger mordraten bare hvert eneste år igen. Mange vælgere siger, at landet simpelthen er nødt til at have en hård hånd, der kan slå hårdt ned på kriminelle og narkokartellerne,« siger Gregersen, der påpeger, at Brasilien i forvejen har et meget hårdhændet politi og verdens tredje største antal fængslede.
»Men det er svært at få ud af Bolsonaros vælgere, hvad de egentlig helt præcis forestiller sig, at der skal ske. Andet end en hård linje. Andet end en glorificering af militærdiktaturet, hvor der i gåseøjne var styr på tingene.«
Indtil videre har det været tilstrækkeligt til at bane vejen for Bolsonaro. Det minder måske lige så meget om Sydamerikas traditionelle caudillo som en ny tids Donald Trump. Men ingen er helt sikre på, hvad der er på vej til ramme Brasilien.
