Fem grunde til, at Brexit virker så umuligt at gennemføre - og fem håb for at det måske alligevel falder på plads til sidst

To måneder. Det er den ekstraordinære tidsfrist, som EUs ledere nu har sat for at nå frem til enighed om en aftale, der efter mødet i Salzburg fortsat virker langt væk.

EU-modstanderen Nigel Farage har genoptaget sin Brexit-kampagne, hvor han vil overbevise den britiske befolkning om, at premierminister Theresa May har været alt for eftergivende over for EU i udmeldelsesforhandlingerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: PETER NICHOLLS

Brexit er blevet det indlysende vigtige EU-emne, som ingen rigtig mere orker at forholde sig til. Der er reelt ikke sket det store siden briternes folkeafstemning i juni 2016. Men efter Salzburg-mødet er det en anden sag. Fra i dag og de kommende to måneder frem mod Brexit-topmødet vil det være i toppen af EU-ledernes agenda.

Berlingske har set på fem svære spørgsmål med fem mulige svar:

1. Hvilken løsning taler vi om?

Ingen er helt sikre på, hvilken aftale der skal forhandles på plads. Briterne ønsker ikke en canadisk, norsk eller schweizisk model, men en unik britisk EU-aftale, har den britiske premierminister, Theresa May, understreget. Da Mays udspil til en aftale så endelig kom i form af »Chequers deal«, udløste det en krise i den britiske regering.

Muligheden: May siger, at det er hendes aftale eller ingen aftale. Med tidspresset vil alle måske slå sig til tåls med, at de politiske modstandere i det mindste også er sure.

2. Hvad stiller man op med Nordirlands grænse?

EU har fået en garanti af den britiske regering for, at den åbne grænse mellem Nordirland og Irland består efter Brexit. Hvordan ved ingen. Den britiske regering ønsker en »teknologisk overvågning«, der ikke findes noget sted i verden og først skal udvikles. EU har foreslået en særlig kontrol af varer mellem Nordirland og resten af UK.

Muligheden: Vil briterne lade det hele falde på grund af Nordirland, der langt hen ad vejen styrer sig selv? Irerne er dybt afhængig af samhandel med Storbritannien, og resten af EU vil bare sikre sig, at det ikke går hul på det indre marked.

3. Er der overhovedet tid til at få en aftale på plads?

EU har igen og igen advaret briterne om, at forhandlingerne er i tidsnød. Selv de afsatte to år er ifølge eksperter ikke nok til at få en kompleks og detaljeret handelsaftale på plads. Nu er der to måneder frem til et ekstraordinært Brexit-topmøde, og ikke meget er aftalt indtil videre.

Muligheden: I realiteten har både den britiske regering og EU-lederne affundet sig med, at kun en politisk rammeaftale kan være på plads i marts næste år, når Brexit træder i kraft. Så er der forlænget spilletid til detaljerne i en aftalt overgangsperiode frem til 31. december 2020.

4. Har Theresa May briternes opbakning?

Det virker som om, at det eneste Mays partifæller og resten af briterne nogenlunde kan enes om i EU-debatten, er, at ingen vil støtte May i det udspil, som hun har taget med til Bruxelles. Striden mellem EUs modstandere og tilhængere i Storbritannien er hårdere end nogensinde.

Muligheden: De konservative underhusmedlemmer er hidtil i Brexit-processen faldet ned som lam, når risikoen for at spille magten over til Labour viser sig. Usikkerheden ved et Brexit uden aftale skræmmer både til højre og venstre.

5. Vil det ikke være bedre at satse på en ny folkeafstemning?

Flere politikere i EU er angiveligt fristet af, at flere og flere briter taler om en ny folkeafstemning. Hvad briterne præcist skulle stemme om, og hvad konsekvenserne ville være i EUs fastsatte udmeldingsproces, er der ikke rigtigt nogen, der ved.

Muligheden: Hvis Brexit til sidst tegner sig som noget, næsten ingen ønsker sig hverken i Storbritannien eller EU, er alt muligt med politisk velvilje.