Spanierne var ved at få deres café con leche galt i halsen, da det baskiske parti Bildu for et par uger siden præsenterede sine kandidater til søndagens kommunalvalg.
På listerne i den nordspanske region optrådte 44 tidligere medlemmer af terrororganisationen ETA, hvoraf syv havde udstået lange fængselsstraffe for mord.
Juridisk var der ikke en finger at sætte, men hvad med etikken? I Bildu, først og fremmest, men også hos premierminister Pedro Sánchez, der støtter sig til partiet i det spanske parlament?
Svaret kom, da stemmerne sent søndag var talt op.
Sánchez' socialdemokratiske PSOE fik så mange bøllebank, at han mandag ved middagstid valgte at udskrive parlamentsvalg til afholdelse 23. juli.
Valget skulle under alle omstændigheder finde sted sidst på året.
Men premierministeren håber tilsyneladende, at han kan begrænse skaderne med et slag i bordet, inden en negativ dynamik bider sig fast.
Og Sánchez – der kan beskyldes for meget men ikke for fedtspil – har før haft succes med at turde, hvor andre tøver.
Denne gang forekommer de dårlige odds imidlertid definitive.
Skandalen omkring morderkandidaterne i Baskerlandet er kun én blandt mange høns, som spanierne har at plukke med den socialistiske leder.
En »illegitim Frankenstein-regering«
Uden for Spanien er han kendt som »Smukke Pedro« – en elegant og veltalende statsmand, der færdes hjemmevant på de bonede gulve.
På hjemmebane kunne færreste drømme om at være på fornavn med en premierminister, der vækker ubehag langt ind i sit eget parti.
Det var Sánchez' forgænger på lederposten i PSOE, nu afdøde Alfredo Pérez Rubalcaba, der udstyrede hans røde kabinet med øgenavnet »Frankenstein-regeringen«.
Og på højrefløjen er socialistlederens forsøg på at oversætte et dansk begreb som »samarbejdende folkestyre« til Spaniens komplekse politiske landskab direkte blevet affærdiget som »illegitimt«.
Koalitionsregeringen med det nye venstreparti Unidas Podemos samt især samarbejdet med baskiske og catalanske separatister, opfattes som landsforræderi.
Også blandt mange spanierne, der placerer sig selv i midten af det politiske spektrum, eller måske oven i købet til venstre for den.
Det er den eneste mulige forklaring på tabet af historiske socialistiske højborge som Sevilla og landsdelen Extremadura ved søndagens kombinerede kommunal- og regionalvalg.
Woke for husfredens skyld
Bekymringen for Spaniens nationale enhed er givetvis den vigtigste forklaring på socialisternes – og Unidas Podemos' – nedtur.
Men det er ikke den eneste.
Også et værdipolitisk korstog anført af ligestillingsminister Irene Montero fra Unidas Podemos har trukket tænder ud.
Som Berlingske flere gange har beskrevet, blev en vidtgående lov om seksuelt samtykke strikket så håbløst sammen, at en række dømte forbrydere opnåede nedsat straf.
Også liberaliseringen af reglerne for transseksuelles ret til at skifte køn har været udsat for hård kritik – ikke mindst fra ældre feminister i PSOEs egne rækker.
En woke-offensiv, som Sánchez ikke nødvendigvis har tilladt af egen overbevisning men for at bevare husfreden i sin skrøbelige »Frankenstein-regering«.
Og den tilsyneladende opportunisme har, om muligt, gjort ham endnu mere hadet blandt konservative – og værdikonservative – spanierne.
Højrenational »paybacktime«
Spaniens borgerlige Partido Popular er derfor storfavorit ved lynvalget – også selvom den hurtige udskrivelse givetvis kom bag på partiets relativt nye leder, Alberto Núñez Feijóo.
Men med en vigtig tilføjelse.
Núñez Feijóo vil – at dømme efter søndagens resultater – kun kunne danne regering med deltagelse eller i hvert fald støtte fra det højrenationale parti Vox.
I så fald trækker det op til paybacktime både værdipolitisk og i forhold til de selvrådige regioner Baskerlandet og Catalonien.
Vox har i forbindelse med polemikken omkring Bildu fremturet med sit krav om forbud mod partier, der truer Spaniens enhed.
Med opbakning fra højrefløjen i Partido Popular der står styrket, efter at den polemiske Madrid-præsident Isabel Díaz Ayuso erobrede det absolutte flertal i hovedstadsregionen.
Det vil med stor sandsynlighed vække Cataloniens hensygnende separatistbevægelse til live og skabe spændinger i det ellers pacificerede Baskerland. Med uforudsigelige konsekvenser.
Men der er endnu næsten to måneder tilbage før valget, og højrefløjen har ikke vundet endnu.
Hvis det lykkes »Smukke« Pedro Sánchez at kæmpe sig tilbage fra en tilsyneladende umulig position, ville det ikke være første gang.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
