De nye forholdsregler lyder ellers som hårdt tiltrængt sund fornuft i pandemiens europæiske »ground zero«: Hvis en by har over 500 smittede pr. 100.000 indbyggere, og hvis antallet af positive test overstiger ti procent, udløser det automatisk karantæne.
Men i Madrid, der tirsdag satte ny rekord med 784 smittede pr. 100.000 indbyggere, betegner den regionale præsident Isabel Díaz Ayuso indgrebet som »et grundløst forsøg på at ødelægge« den spanske hovedstad. Og ikke nok med det.
»Vi vil ikke gøre oprør (mod nedlukningen af byen), men vi går til domstolene for at forsvare madrilenernes legitime interesser,« bebudede hun torsdag i det regionale parlament.
Der kan være god grund til at vægte den kriseramte økonomi op mod hensynet til folkesundheden. Alligevel virker modstanden mod at gribe ind over for en smittespredning, der tydeligvis er ude af kontrol, besynderlig. Af flere årsager.
Donald Trump med pagehår
For det første er de nye spanske regler, der træder i kraft fra i dag, ikke netop kontinentets strengeste. Tyskland griber ind, når der over 100 smittede pr. 100.000. I Frankrig er grænsen 150, mens Harvard Universitetet anbefaler decideret »husarrest« ved smittetal over 350.
For det andet er der ikke, som den konservative Díaz Ayuso hævder, tale om et diktat fra socialisten Pedro Sánchez. De nye regler træder ganske vist i kraft via et dekret, men de blev onsdag vedtaget af et klart flertal blandt de spanske regioner, der har ansvaret for sundhedsvæsenet.
Grænseværdierne blev sågar fastlagt under bilaterale forhandlinger først på ugen mellem sundhedsministeriet og myndighederne i Madrid – en aftale, som den regionale præsident senere valgte at løbe fra.
Hvad i alverden har hun gang i? Svaret er, at det handler om politik – forårets borgfred i kampen mod pandemien er definitivt slut. Men svaret er også, at det handler om en leder, der med en serie af kontroversielle udtalelser og en udtalt evne til at være på tværs, kan minde om en iberisk Donald Trump iført pagehår og spadseredragt.
Startede politisk karriere som »hund«
Díaz Ayuso indledte sin karriere som presserådgiver for forgængeren på den regionale præsidentpost, Esperanza Aguirre.
Blandt andet bestyrede hun en Twitter-konto, hvor Aguirres Jack Russell-terrier »Pecas« (Plet) gav sit besyv med om madrilensk politik. Som regel for at rose sin ejer.
Senere blev det også til mere betroede opgaver i det konservative Partido Populars kommunikationsafdeling. Som politiker var Díaz Ayuso imidlertid et stort set ubeskrevet blad, da hun i 2019 – nærmest ved et tilfælde – blev valgt som regional præsident.
Alle – herunder partiledelsen – havde regnet med, at de konservative ville tabe valget i hovedstaden. I stedet bragte splittelse på venstrefløjen og en kontroversiel alliance med højrenationale Vox Díaz Ayuso til magten, og så var en stjerne født.
»Det er migranternes skyld«
Advarsler om, at Madrids, på det tidspunkt Podemos-ledede, bystyre ville lade BZere flytte ind i folks lejligheder, mens de var på ferie, vakte hurtigt opmærksomhed. Ligesom en hyldest til Madrids trafikpropper som en umistelig del af byens identitet.
Men det er håndteringen af pandemien, der for alvor har skabt polemik.
Under forårets første bølge døde tusindvis af ældre på de madrilenske plejehjem, efter at regionale hospitaler – på politisk ordre – havde nægtet at indlægge dem. Og under den anden bølge er fokus igen rettet mod Madrid som Europas største smittecenter.
Ingen af delene er naturligvis Díaz Ayusos skyld, hvis man spørger hende selv.
»Når smittetallene stiger, er det på grund af vores migranters livsstil og befolkningstætheden i de kvarterer, hvor de bor,« forklarede præsidenten, da hun midt i september valgte at lukke netop de dele af hovedstadsregionen ned.
Regeringen tvunget på banen
En karantæne, der som nu også omfatter Madrids pænere kvarterer, hvor de konservative kernevælgere bor, men hvor virussen ikke desto mindre også breder sig, er en ganske anden sag.
Her udgør Vox, der flirter åbenlyst med maskemodstandere og virusbenægtere, en stigende trussel mod det store højrefløjsparti. Både i hovedstaden og på landsplan.
Samtidig handler det for Díaz Ayuso og hendes chef, oppostionsleder Pablo Casado, om at tvinge centralregeringen på banen og hindre den i at tørre ansvaret for den eksplosive anden smittebølge af på de regionale administrationer.
Det er nu lykkedes efter en uges nervekrig mellem Díaz Ayuso og premierminister Sánchez, mens kostbar tid er gået tabt. En »regning«, som Madrid hårdtprøvede indbyggere kommer til at betale.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
