Spanien blev nævnt flere gange som skræmmebillede, da statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke på fredagens pressemøde skulle begrunde en ny serie tiltag for at undgå, at smittespredningen i Danmark kommer ud af kontrol.
Med god grund.
For situationen i det store sydeuropæiske land vækker bekymring på såvel resten af kontinentet som den anden side af Atlanten, hvor Donald Trump forleden beklagede, at Spanien – modsat USA, ifølge præsidenten – »har voldsomme problemer« med at kontrollere pandemien.
Tallene taler da også deres tydelige sprog. Spanien har ifølge European Centre for Disease Prevention and Control registreret 292 nye smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste 14 dage.
For Frankrig, der har andenpladsen på den kedelige europæiske rangliste, er tallet 171, mens Danmark ligger midt i feltet med »blot« 69 tilfælde.
Pandemiens anden bølge rejste sig i Spanien, adskillige uger før den begyndte at rulle ind over resten af Europa, uden at myndighederne har været i stand til at bremse den. Men det er især den katastrofale situation i Madrid, som får alle røde lamper til at blinke.
En million spærret inde
Hovedstadsregionen har gennem de seneste mange dage tegnet sig for en tredjedel eller flere af de nye smittetilfælde. Hvilket er et problem ikke blot for madrilenerne men også de mange spaniere fra andre dele af landet, der har deres jævnlige gang i det politiske og økonomiske magtcentrum.
Derfor blev det også nærmest modtaget med et lettelsens suk, da den regionale præsident Isabel Díaz Ayuzo fredag eftermiddag annoncerede langt mere vidtgående restriktioner end dem, der hidtil har været i brug.
Næsten en milllion indbyggere – 877.000 indbyggere – må fra på mandag leve med karantæne-lignende restriktioner, der kraftigt begrænser friheden til at bevæge sig såvel ud af som ind de omfattede områder i den sydlige del af hovedstadregionen.
Her er smittetallet, ifølge Díaz Ayuso, helt oppe på sindssyge 1.000 tilfælde pr. 100.000 indbyggere, og restriktionerne skal forhindre superspredningen i at brede sig til resten af regionen, hvor forsamlingsfriheden samtidig begrænses til blot seks personer.
Endelig, og nok så vigtigt, vil samtlige indbyggere i de nedlukkede områder blive lyntestet for coronavirus, lovede præsidenten på et pressemøde.
Massetestning virker
Massetestning har vist sig at være et effektivt våben andre steder i landet, hvor det er lykkes om ikke at bremse virussen så i hvert fald at forhindre den i at løbe løbsk.
Det gælder de østlige regioner Aragón og Catalonien, hvor den anden bølge først tog fart, og som for nogle uger siden befandt sig i en kritisk situation. Når smittetallet nu er på vej ned i Aragón, mens det har stabiliseret sig i Catalonien, skyldes det ikke mindst massiv testning i de værst ramte områder.
Smittetrykket i Catalonien er dog fortsat, trods en kæmpeindsats gennem de seneste uger, tre gange så højt som i Danmark. Og Mette Frederiksen gør formentligt ret i at skræmme danskerne med spanske tilstande, hvis der ikke gribes ind i tide.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
