Da stemmerne efter den sidste valgrunde sent lørdag aften var talt op, rejste parlamentsmedlemmerne sig fra deres pladser og klappede i fire lange minutter.
Mere indædt end begejstret. Nogle omfavnede hinanden, andre kneb en tåre. Af lettelse og i frustration.
For genvalget af Sergio Mattarella som Italiens præsident er en nødløsning – men en løsning, ikke desto mindre. Også i resten af Europa blev der draget et højlydt lettelsens suk.
Emmanuel Macron var som sædvanlig den vestlige leder, som klarest udtrykte, hvad der havde været på spil.
»Tillykke med dit genvalg, kære Sergio. Jeg ved, at jeg kan regne med din indsats i kampen for at holde Europa samlet og stærkt,« skrev den franske præsident på Twitter.
Europa står, hvis nogle skulle have glemt det, midt i en gigantisk krise.
Den kolde krig med Rusland er vendt tilbage, og selv hvis den ikke ender med at blive varm, truer konflikten energiforsyningen.
Samtidig har pandemien endnu ikke sluppet sit greb i kontinentet, og genopbygning af økonomien bliver de kommende måneder livsvigtig for det europæiske samarbejde.
I den situation ville kaos i et af EU og NATOs vigtigste lande have været katastrofalt.
Genvalg omfatter også Draghi
Sergio Mattarella var i gang med at pakke sine ting, da premierminister Mario Draghi lørdag ved middagstid mødte op i Quirinale-paladset med en besked fra lederne af de vigtigste politiske partier.
Kort efter måtte Mattarella give besked om, at en flyttebil, der var på vej mod hans nye lejlighed skulle vende om. Den 80-årige præsident havde bøjet sig for partiledernes tryglen og sagt ja til at tage endnu en tørn.
Mattarella har under sine første syv år på posten været en garanti for Italiens forankring i EU.
Eksempelvis nedlagde han veto, da koalitionsregeringen mellem Femstjernebevægelsen og Lega i 2018 ville udnævne en euromodstander til finansminister.
Lettelsen over den driftsikre præsidents »ekstranummer« hos ikke blot EU-lederne, men også i Det Hvide Hus, handler imidlertid ikke kun om ham selv.
Genvalget betyder også, at Mario Draghi fortsætter som regeringsleder og garant for, at Italien bruger sine 200 milliarder euro fra EUs genopretningsfond på fornuftig vis.
Samt som garant for, at landet overhovedet har en regering.
Salvini står forpjusket tilbage
Den tidligere ECB-chef havde selv vist interesse for præsidentposten, men valget af ham ville med stor sandsynlighed have sprængt den nationale samlingsregering.
Og finansmarkederne var allerede begyndt at reagere nervøst på truende politisk handlingslammelse i det dybt forgældede land.
Med Draghi for bordenden endnu et års tid vil obligationsrenten formentlig holde sig i ro.
Samtidig står regeringens største ballademager, Lega-lederen Matteo Salvini, forpjusket tilbage, efter at han under den seneste uges forsøg på at få valgt en højrefløjskandidat har vist sig som en elendig taktiker.
En proces, der kan give hans højrenationale rival, Giorgia Meloni fra postfacistiske Fratelli d'Italia, endnu mere vind i sejlene.
Kan hun veksle sine allerede gode meningsmålinger til en sejr ved valget i 2023, vil det skabe ny turbulens.
Men den tid, den sorg.
I første omgang synes der med Sergio Mattarella i Il Quirinale og Mario Draghi i regeringshovedkvarteret, Palazzo Chigi, at være sikret arbejdsro i Italien de kommende måneder.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
