Normalt handler det på nuværende tidspunkt ikke om andet – snakken ved kaffeautomaten, henover middagsbordet samt, naturligvis, i medierne.
Men blot en uge før, franskmændene går i gang med at vælge ny præsident, klager godt en fjerdedel af dem over, at de har svært ved at holde sig orienteret om valgkampen.
Og der er en god – eller, rettere sagt, rigtig dårlig – årsag til, at den sædvanligvis omnipræsente begivenhed denne gang er blevet skubbet i baggrunden.
Krigen i Ukraine har i lange perioder så godt som fortrængt valgkampen fra både mediernes dækning og vælgernes bevidsthed.
Og selvom præsident Emmanuel Macrons mere aktive deltagelse de seneste dage har fyret op under debatten om også indenrigspolitiske emner, kommer krigen uvægerligt til at kaste lange skygger over valghandlingen.
Ikke mindst, hvad angår resultatet.
Krigspræsident vs. Putin-sympatisører
Macron har længe været storfavorit til at generobre Élysée-palæet, og krigen har efter alt at dømme styrket hans position yderligere.
To tredjedele af franskmændene er tilfredse med præsidentens håndtering af den dramatiske situation.
Blot 17 procent mener, at hans nærmeste konkurrent i meningsmålingerne – den højrenationale Marine Le Pen – ville gøre det bedre.
Macron har da også udnyttet sin ophøjede position som »krigspræsident« så længe som muligt, inden han for alvor begyndte at føre kampagne. Og han har nægtet at debattere med rivalerne i tv's valgdebatter.
Det er den ene side af sagen. Den anden er, at krigen har givet såvel de højrenationale kandidater, Le Pen og Éric Zemmour, som den venstrepopulistiske Jean-Luc Mélenchon forklaringsproblemer.
De har alle tidligere udtrykt beundring for den russiske præsident Vladimir Putin og hans projekt, hvilket p.t. er et alt andet end populært synspunkt.
Le Pen og Zemmour har desuden skullet finde en grimasse, der kunne passe til den folkelige sympati med krigens flygtninge, hvilket især sidstnævnte har haft svært ved.
Uforudsigelig valgdeltagelse
Når der ikke desto mindre er begyndt at sprede sig en vis nervøsitet i Macron-lejren, handler det om en anden af krigens konsekvenser.
Fornemmelsen af, at valget er afgjort på forhånd, kan paradoksalt nok få den stik modsatte effekt.
Ifølge meningsmålinger vil kun 67 procent af vælgerne rejse sig fra sofaen på næste søndag, hvilket er ekstremt lavt for et fransk præsidentvalg og 11 procentpoint færre end for fem år siden.
Konsekvenserne af en markant lavere valgdeltagelse er uforudsigelige. Og dødt løb eller blot et snævert forspring efter første valgrunde kan blive farligt for Macron.
De Gule Vestes opstand og bevægelsen mod vaccinepas har skabt en stor gruppe af vælgere, der hader præsidenten som pesten.
De kan, vurderer meningsmålingseksperter, ende med stemme taktisk på Marine Le Pen, hvis de øjner muligheden for at sætte ham på porten.
Selv hvis Macron som ventet vinder, kan krigen blive ved at forfølge ham.
Højrefløjsledere er allerede begyndt at så tvivl om legitimiteten af en valgkamp afviklet som et »sideshow«, og mens en fjerdedel af vælgerne må kigge i vejviseren efter gedigen demokratisk debat.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
