Allerede få minutter inde i Luis Rubiales angivelige afskedstale stod det klart, at noget uventet var i gære.
Fodboldlederen hævdede, han havde kysset Jenni Hermoso med hendes klare samtykke. Han angreb indigneret »falske feminister« for et »socialt mordforsøg«.
Og så smed han en bombe med potentielt katastrofale konsekvenser for spansk fodbold: »Jeg trækker mig ikke, jeg trækker mig ikke,« gentog Rubiales, mens salen eksploderede i klapsalver.
Torsdag aften havde fodboldforbundet ellers ladet sive til en lang række medier, at præsidenten ville benytte et repræsentantskabsmøde til at gøre netop det.
Det voldsomme pres, der var opstået i forlængelse af hans opførsel under sidste søndags VM-finale i kvindefodbold, havde fået ham til at give op, lød det.
Et pres, der kom ikke blot fra medierne og den spanske regering, men også fra det internationale forbund FIFA og dele af hans egen Real Federación Española de Fútbol.
Men enten skiftede Rubiales mening efter at have sovet på sin beslutning, eller også vil han med fredagens besynderlige stunt understrege sin magt.
I hvert fald står Spaniens mest populære idrætsgren nu over for en truende borgerkrig.
Fornærmelser og manipulation
Forhistorien er velkendt.
Under sejrsceremonien efter det spanske kvindelandsholds triumf i søndags greb Rubiales angriberen Jenni Hermoso om hovedet og plantede et kys på hendes læber.
Forinden havde han i æreslogen, side om side med dronning Letizia og 16-årige prinsesse Sofia, fejret slutfløjtet ved – med en klassisk machogestus – at gribe sig selv om testiklerne.
Midt i sejrsrusen lagde de nykårede verdensmestre først humoristisk distance til præsidentens opførsel. Om end Hermoso med et grin lod forstå, at hun ikke brød sig om kysset.
På de sociale medier og i den internationale presse rejste der sig til gengæld hurtigt en storm af indignation over, hvad der blev set som et sexistisk overgreb.
Og Rubiales' forsøg på at ride den af er karakteristisk.
I en første reaktion affærdigede han kritikerne som »røvåndssvage idioter«, der ikke forstår det spontane kropssprog i fodboldens verden.
Herefter forsøgte præsidenten, ifølge netmediet Relevo.com, at presse Hermoso til i en fælles video at bekræfte hans udlægning af episoden.
Da hun nægtede, udsendte forbundet i stedet en pressemeddelelse med angiveligt opdigtede citater fra spilleren, der frikendte Rubiales.
Oprør mod den spanske regering og FIFA
Først mandag bøjede præsidenten sig for massivt pres fra en række politikere, heriblandt flere ministre, og undskyldte sin opførsel.
Men det skete med så mange selvretfærdige forbehold, at effekten blev den stik modsatte. Og herefter gik det slag i slag.
Tirsdag afviste premierminister Pedro Sánchez undskyldningen fra Rubiales som »utilstrækkelig« og »upassende«.
Samtidig lod regeringen forstå, at den ville gøre alt for at presse ham til at træde tilbage.
Onsdag fjernede Hermoso, via en pressemeddelelse fra sin fagforening, enhver mulig tvivl om, at også hun opfattede Rubiales' opførsel som et overgreb.
Torsdag morgen fik fodboldpræsidenten, hvad der blev set som nådesstødet i form af en meddelelse fra FIFA om, at det internationale forbund havde indledt en disciplinærsag mod ham.
Det var herefter, at forlydenderne om Rubiales' afgang på repræsentantskabsmødet blev sat i omløb.
I stedet valgte han altså i en værdipolitisk bandbulle af en tale at erklære krig på flere forskellige fronter.
Hastesag ved sportsdomstol
Først og fremmest har fodboldpræsidenten udfordret såvel den spanske regering som hovedparten af oppositionen.
Han affærdigede ikke blot kritik fra politikere af stort set alle kulører som »falsk feminisme« men bebudede også sagsanlæg mod en række af dem, heriblandt to ministre.
Svaret faldt prompte.
El Consejo Superior de Deportes under kultur- og sportsministeriet meddelte fredag eftermiddag, at man straks vil bede Spaniens særlige sportsdomstol om at erklære Rubiales for inhabil.
Det vil formentlig ske hurtigt. Men selv hvis det skulle trække ud, er det kun et af fodboldpræsidentens problemer.
Det må forventes, at også FIFA reagerer og aktiverer sin disciplinærsag mod Rubiales.
Og hvad gør det europæiske forbund UEFA, hvor han er vicepræsident?
Samtidig, og nok så vigtigt, begyndte et internt oprør som reaktion på den eksplosive tale at tage form blandt såvel ledere som trænere og mandlige spillere.
De har ellers i de seneste dage – og modsat deres kvindelige kolleger – holdt påfaldende lav profil.
Mandlige spillere bekender kulør
Betis-angriberen Borja Iglesias, der flere gange har været udtaget til landsholdet, meddelte, at han ikke vender tilbage, før forbundets ledelse er skiftet ud.
Tidligere Manchester United-målmand David De Gea skrev på netværket X, at han »bløder ud af ørerne« efter at have hørt på Rubiales.
Den mangeårige landsholdsanfører Iker Casillas lod forstå, at han føler skam på præsidentens vegne.
Samtidig tog flere klubber som Sevilla, F.C. Barcelona og Espanyol afstand i pressemeddelelser.
Men også enkelte af de – ifølge Rubiales – mange, som bag kulisserne støtter ham, gav sig til kende.
Tidligere landstræner Luis Enrique hævdede på et pressemøde, at præsidentens undskyldning må være nok og roste hans »exceptionelle arbejde«.
Også i forbundsledelsen nyder Rubiales, som det fremgik af klapsalverne på repræsentantskabsmødet, bred opbakning.
Og uanset hans skæbne som præsident vil fronterne være trukket hårdt op langt ud i fremtiden.
Spanien burde, som det eneste land i verden der ud over Tyskland har vundet VM for både kvinder og mænd, være midt i sin fodboldmæssigt finest hour.
Men ingen taler om Aitana Bonmatís mesterlige midtbanespil, Olga Carmonas gyldne venstreben og Jenni Hermosos bedrifter på banen.
I stedet handler alt om sexisme, »falsk feminisme« og om Luis Rubiales' kyssetøj samt hans testikler.
»Det her er så langt ude. Så stop det dog,« lyder det afmægtigt fra den seneste vinder af Ballon d'Or, Alexis Putellas.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Syderuopa
