Stemningen var, i sagens natur, løssluppen under sejrsceremonien.
Selv Spaniens normalt lidt stive dronning Letizia droppede al etikette og uddelte hede omfavnelser til de nykårede og endnu svedige verdensmestre.
Luis Rubiales fulgte op med kindkys. Men da turen kom til Jenni Hermoso, plantede han desuden en slasker midt på hendes læber.
Og så var en sexistisk fanden løs i spansk fodbold – igen.
Havde præsidenten for det spanske fodboldforbund netop givet endnu en prøve på den mandschauvinisme, der nær havde skyllet Spaniens største generation af kvindelige spillere ud med badevandet?
Og vidnede kysset om, at han i sejrens stund intet havde lært af konflikten, der sidste år fik en lang række af de bedste spillere til i en periode at droppe landsholdet?
Samt at en patroniserende mentalitet trods det kompromis, der havde lokket hovedparten tilbage, levede videre i bedste velgående:
For »ville han have kysset en mandlig spiller på den måde«? som den tidligere landsholdsanfører for de slagne englændere, Casey Stoney, retorisk spurgte på det sociale medie X – tidligere Twitter.
Næppe.
Det ville i hvert fald være med overhængende risiko for at blive slået i jorden, hvis Rubiales havde forsøgt at »snave« med eksempelvis Carles Puyol fra herrelandsholdet, der vandt VM i 2010.
En uskyldig gestus i kampens hede
Det hører med til historien om kysset og især britiske mediers forargelse over det, at spanierne generelt rører meget mere ved hinanden, end man er vant til længere nordpå i Europa.
Kindkys er en almindelig hilsen, også blandt folk, som ikke har tætte relationer, og i fodboldens passionerede verden får den ikke for lidt.
Når fodboldpræsidenten griber fat om Hermosos hoved med begge hænder, opfattes hans gestus derfor ikke helt så brutal, som den umiddelbart kan se ud.
Da holdkammeraterne bagefter drillende spurgte Hermoso, om hun havde fået en tungeslasker, valgte den 33-årige angriber da også at joke med det.
»Hvad skulle jeg gøre? Det var altså ikke, fordi jeg nød det, eh,« sagde hun med et grin på en liveoptagelse fra omklædningsrummet offentliggjort på Instagram.
Da præsidenten i en anden video inviterede hele truppen til Ibiza for at fejre trumfen, tilføjede han, at »så kan vi samtidig holde bryllup for Jenni og Luis Rubiales«.
En bemærkning, der udløste et jubelbrøl blandt spillerne.
Men uden for omklædningsrummets eufori, hjemme i Spanien, havde en række kvindelige politikere svært ved at se det sjove.
Beskyldning om kønsbetinget vold
»Vi må ikke acceptere et kys uden at spørge om lov som noget, der bare sker,« skrev ligestillingsminister Irene Montero på X og fortsatte:
»Det er en form for kønsbetinget vold, som vi kvinder bliver udsat for på daglig basis.«
Montero har været primus motor i den spanske regerings omdiskuterede og såkaldte »kun et ja er et ja«-lov om seksuelt samtykke.
Og med den i hånden hævdede Pablo Echenique, der ligesom ministeren tilhører venstrepartiet Podemos, at fodboldlederen måske ovenikøbet har begået en strafbar handling.
Også i det andet regeringsparti, premierminister Pedro Sánchez' socialdemokratiske PSOE, fik kysset hårde ord med på vejen.
»Det er ren og skær mandschauvinisme,« lød det vredt fra Adriana Lastra, der dog nøjedes med at kræve Rubiales' afgang, for at tilføje:
»Stop med at more jer over klamme typer, der mener sig i deres gode ret til at befamle kvinder.«
Sportsminister Miquel Iceta forlangte på sin side i et radiointerview, at fodboldlederen som minimum må forklare sig og undskylde sin handling.
»Kysseri minder os om, at vejen er lang«
I et forsøg på at ride shitstormen af udsendte det spanske fodboldforbund sent søndag en erklæring fra Jenni Hermoso, hvor hun kalder kysset »en spontan og gensidig gestus midt i en enorm glæde«.
Men forgæves.
Det hjalp naturligvis ikke med at gyde olie på vandene, at Rubiales efterfølgende afviste sine kritikere som »røvåndssvage idioter«.
Heller ikke selvom han i løbet af mandag fulgte sportsministerens opfordring og undskyldte sin opførsel.
Under alle omstændigheder viser forløbet, at fodboldforbundets ledelse intet har lært af sidste års krise omkring kvindelandsholdet, mener den erfarne sportsjournalist Nadia Tronchini.
»Dengang behandlede Rubiales de 15 spillere, der gjorde oprør (mod forbundets angivelige mangel på seriøsitet og ambition, red.) som en flok forkælede småpiger,« skriver Tronchini i El País.
Og når han nu forsøger at give indtryk af, at alt er fryd og gammen omkring det triumferende kvindelandshold, udviser han samme mandschauvinistiske arrogance, tilføjer hun og sukker:
»Rubiales kysseri på Hermoso minder os om, hvor langt vi er kommet. Men også om, hvor langt vi stadig er fra reel ligestilling.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
