Da Massimo Segre tog ordet til det, alle andre troede var en forlovelsesfest, begyndte talen ellers helt efter bogen.
Den 64-årige finansrådgiver erklærede under gæsternes jubel, at han ville give sin 17 år yngre kæreste, forretningskvinden Cristina Seymandi, en helt særlig gave.
Men da han fortalte, hvad den gik ud på, opstod der en stemning så ond, at hele Italien tre uger senere fortsat taler om det.
»For mig betyder det at elske en person at sætte den andens behov før sine egne. Og denne aften vil jeg forære Cristina friheden til at elske,« sagde Massimo Segre, men tilføjede så med iskold ro:
»Frihed til at elske en person, en kendt advokat, som hun tydeligvis elsker højere end mig.«
Nogle blandt gæsterne grinede fåret af, hvad de først troede var en joke.
Imens stod Cristina Seymandi som forstenet ved siden af og fumlede med en blomsterbuket, hun forinden havde fået overrakt.
Men hendes kæreste og businesspartner gennem mere end tre år var slet ikke færdig.
Han var først lige begyndt.
»Tag nu bare din nye elsker med til Mykonos«
»Kære Cristina, jeg ved, hvor meget du har forelsket dig både mentalt og seksuelt,« lød det spydigt videre, mens parret udvekslede et hurtigt blik.
De følgende minutter fik gæsterne desuden at vide, at advokaten blot var én blandt en række elskere, heriblandt en ligeledes kendt fabriksejer.
»Tro ikke, at det er let for mig at stå her foran jer som en hanrej,« sagde Massimo Segre og tilføjede:
»Men jeg er nødt til at forklare, hvorfor jeg har besluttet at forlade Cristina, som er så dygtig til at fortælle sine sandheder.«
Som afskedssalut bad han sin nu tidligere kæreste tage »din nye kærlighed« med til den græske ø Mykonos, hvor et planlagt ophold, der skulle fejre forlovelsen, allerede var betalt.
Hvorefter finansmanden forlod salen til tonerne af Bob Sinclairs »World, hold on«, som dj'en i et desperat forsøg på at redde festen havde sat på.
Så var der ikke så meget andet tilbage at sige end tak for caffé ristretto.
For én af gæsterne havde naturligvis optaget talen på sin mobiltelefon.
Og i sidste uge dukkede videoen op på de sociale medier, hvor den straks bredte sig som en steppebrand.
Borgerskabets (in)diskrete charme
Når også Italiens seriøse presse siden har fulgt dramaet og dets tragikomiske efterspil tæt, skyldes det, at hovedpersonerne ikke er hvem som helst.
Begge tilhører cremen af det bedre borgerskab i Fiat-koncernens hjemby, Torino, der regnes som Italiens mest snobbede, men – normalt – også mest diskrete.
Massimo Segres familie er tæt på erhvervsfyrsten Carlo De Benedetti, der var afdøde Silvio Berlusconis ærkefjende og i en årrække eneste jævnbyrdige rival.
Cristina Seymandi har sideløbende med en karriere som forretningskvinde også været aktiv i politik som medierådgiver for Torinos mangeårige borgmester fra Femstjernebevægelsen.
Hvilket ikke forhindrede hende i ved det seneste kommunalvalg at stille op for højrefløjen – dog uden at blive valgt.
Derudover er det nu tidligere par involveret i en lang række businessaktiviteter – i flere tilfælde sammen.
Og hvis de ikke finder ud af – i det mindste i økonomisk forstand – at skilles i fred og fordragelighed, kan hundredvis af arbejdspladser være i fare.
Lige nu er der ikke meget, der tyder på det.
Til skræk og advarsel for andre par
I dagene efter offentliggørelsen af videoen hævdede Cristina Seymandi i en række interviews, at hun er offer for et overlagt »mediemæssigt kvindedrab«.
Ingen mand ville have fået samme behandling, mente den 47-årige kvinde at vide.
Tirsdag svarede Massimo Segre igen i et langt, åbent brev trykt i den store, Torino-baserede avis La Stampa.
»Der er ingen vold i at sige sandheden offentligt. Det er et faktum, at Fru Seymandi havde andre forhold kørende,« lød det fra finansmanden, der nægtede at stå bag offentliggørelsen af videoen.
Han benyttede samtidig lejligheden til at beskylde sin eks for at have vanæret en kostbar safirring, han havde foræret hende, og som havde været hans mors.
Svaret faldt prompte i en lang, håndskrevet epistel, som tv-stationen Retequattro modtog dagen efter.
Den omtalte ring var forsvundet et par uger inden festen, forklarede Cristina Seymandi i brevet, hvilket hun så som bevis på, at ekskæresten længe havde forberedt sin hævn.
Samtidig udtrykte hun håb om, at den triste affære i det mindste vil animere andre par i krise til løse problemerne eller skilles på civiliseret vis.
Et emotionelt overskud, der imidlertid ikke har fået forretningskvinden til at stikke piben ind.
Hendes advokater er i fuld gang med at undersøge mulighederne for at lægge sag an mod Massimo Segre.
Sensommerens telenovela fra Torinos åbenbart ikke helt så bedre borgerskab er næppe slut endnu.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
