Kan det betale sig at betale bankerne for at investere?

I podcasten »Dine Penge« er Hans Peter Christensen, direktør og medejer af Uvildige.dk, med i studiet for blandt andet at hjælpe med overblikket over omkostningerne ved at investere gennem bankernes investeringsfonde.

Nye regler har betydet, at bankerne i år er blevet pålagt at sende omkostningsopgørelser ud til deres kunder og skal nu orientere om både de direkte og indirekte omkostninger ved deres investeringsfonde. Det kigger ugens episode af »Dine Penge« nærmere på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Hvis du har investeret nogle af dine penge i investeringsfonde fra en bank, har du måske studset over at have modtaget et brev for nylig. Nye regler betyder, at bankerne i år er blevet pålagt at sende omkostningsopgørelser ud til deres kunder, hvori de orienterer om både de direkte og indirekte omkostninger. Og her kan man for første gang få øjnene op for, hvad man egentlig betaler banken for dens investeringsprodukter.

»De direkte er dem, man selv kan se på notaen, når man handler, og de gebyrer, som bliver hævet på ens konto. Dem har de fleste kunder efterhånden opdaget. Men de indirekte omkostninger er dem, der bliver trukket ud af dit afkast. Det er dem, du aldrig ser. Hvis en investeringsfond har givet otte procent i afkast, får du kun de syv af dem. På den måde har de været relativt usynlige indtil nu,« lyder det fra Hans Peter Christensen, direktør og medejer af Uvildige.dk – et landsdækkende, uafhængigt finansielt rådgivningsfirma.

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast.

Hans Peter Christensen medvirker i podcasten »Dine Penge«, hvor han blandt andet rådgiver om omkostningerne ved at investere gennem bankernes investeringsfonde. Og der bliver ikke lagt skjul på, hvor lukrativ en forretning, det er:

»Formueforvaltning er jo den bedste forretning for banken. De har en relativt høj indtjening derfra, og de bærer ikke risikoen. Hvis det går nedad på aktiemarkederne er det jo kunderne, som oplever et tab af deres penge, hvor banken får en procentsats, uanset om det går op eller ned.«

Aktiv versus passiv fond

Bankernes investeringsfonde deles op i det, der kaldes aktive fonde, som aktivt forsøger at vælge de bedste papirer og slå markedet, og passive fonde, som har til opgave at følge markedets udvikling. De aktive fonde har højere omkostninger end de passive fonde.

»Historien til kunderne har været: »De aktive fonde tager en højere pris, fordi vi har eksperter til at sidde og udvælge det bedste, og det er en god forretning for dig, fordi de overgår de omkostninger, der er i fonden.« Men det viser alle undersøgelser bare, at det gør de ikke i længden. Du betaler for at have muligheden for at slå markedet, men tre ud af fire fonde underperformer,« fortæller Hans Peter Christensen.

Derfor mener han, at man lige så godt kan vælge en passiv fond, som er væsentligt billigere. Han mener, at de aktive fondes eksperter er en undskyldning for at kunne hæve prisen. For det er en lille del af meromkostningen, som rent faktisk går til eksperternes løn. Størstedelen går til provision til banken. Vælger man alligevel at forsøge at slå markedet med en aktiv fond, skal man sikre sig, at fonden er reelt aktiv.

»Det er næsten det værste, vi ser: De fonde, der tager betaling for at være aktivt forvaltede, men så ligger med 300-400 forskellige aktier, og så kan de altså ikke være aktive i praksis. Der er de så spredt ud på forskellige aktier, at man får markedsafkastet,« lyder det fra Hans Peter Christensen, som mener, man i stedet skal kigge efter fonde, der er spredt ud på 20-30 aktier.

Andre investeringsmuligheder

Hvis man ønsker at bevæge sig væk fra bankens investeringsfonde, er der ifølge Hans Peter uanede muligheder og rigtig mange penge at spare for dem, der har interesse i at bruge tid på det.

»Der findes nogle investeringsforeninger med færdige pakker, som er sammensat af exchange-traded funds (en fællesbetegnelse for fonde, der handles på børsen på samme vis som en aktie, red.). June fra Danske Bank, Nora fra Nordea , og de uafhængige som NORD.investments og Sparinvest INDEX, der har en robo-advisor, hvor man svarer på nogle spørgsmål, der hjælper med at afklare ens investeringsprofil,« forklarer han.

»Penge- og Pensionspanelet har lavet en undersøgelse, som viser, at hvis danskerne kan reducere deres omkostninger med 1 procent på deres pensionsopsparing, så kan de gå på pension 4 år tidligere. Det er jo helt vildt at tænke på, at det er så mange penge, man afleverer til en traditionel løsning«


Ved at benytte sig af de færdige investeringspakker i stedet for traditionelle investeringsløsninger kan man ifølge den finansielle rådgiver gå fra en omkostning på op imod 1,5 procent til en omkostning på 0,75 procent. Og ved at bruge lidt mere tid, springe robo-advisoren over og selv sammensætte en portefølje – eventuelt ved at købe sig til noget hjælp, hvis man har brug for det – kan man komme helt ned på 0,25 procent i omkostninger.

»Penge- og Pensionspanelet har lavet en undersøgelse, som viser, at hvis danskerne kan reducere deres omkostninger med en procent på deres pensionsopsparing, så kan de gå på pension fire år tidligere. Det er jo helt vildt at tænke på, at det er så mange penge, man afleverer til en traditionel løsning.«

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast.