Kampen om en af hovedstadens boligjuveler er i gang

Juvelen er ganske vist usleben, fremgik det af mandagens retsmøde i kampen om Den Sønderjyske By. Men prisen for hele ejendommen med over 300 lejligheder svarer til prisen på en 58 kvadratmeter stor lejlighed.

Nu kører retssagen mellem lejerne i Den Sønderjyske By og deres udlejer, Frederiksberg Boligfond, om forkøbsretten til ejendommen. Her ses boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i samtale med lejernes talsmand Søren Berg til venstre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Kampen om en af hovedstadens boligjuveler gik mandag i gang i retten på Frederiksberg.

Ganske vist er det en usleben juvel, der trænger til en kærlig hånd, fremgik det af vidners forklaringer.

Til gengæld er det et grønt og luftigt kvarter med kun to etager og haver til mange af lejlighederne.

Desuden må en lejlighed i et af de bedste kvarterer i en af hovedstatens dyreste kommuner, Frederiksberg, for cirka 13.500 kroner betegnes som en gevinst af de helt store på hovdstandens boligmarked.

Det er perspektiverne for den retssag, der skal afgøre, om lejerne har forkøbsret til Den Sønderjyske By på Frederiksberg for samme pris, som den nuværende ejer, Frederiksberg Boligfond, betalte for 88 år siden, nemlig 2,9 mio. kroner for 301 lejligheder.

Forkøbsretten fremgår af skødet fra dengang og var i første omgang tildelt Frederiksberg Kommune. Men mandagens retsmøde handlede primært om, at Frederiksberg Kommune frasagde sig forkøbsretten, da fonden indledte et salg til den omstridte investeringsfond Blackstone i 2018.

Oplagt med andelsforening

Planerne om at sælge ejendommen affødte så voldsomme protester fra lejerne, at handlen blev opgivet.

Efterfølgende stævnede 215 af beboerne i ejendommen Frederiksberg Boligfond i marts 2019 med et krav om at få forkøbsretten, som mest oplagt vil munde ud i etableringen af en andelsforening med de 215 sagsøgere som andelshavere, mens de resterende lejere kan vælge at forblive lejere eller melde sig til andelsforeningen.

GRAFIK

Mandagens retsmøde og vidneforklaringer kredsede om, at Frederiksberg Kommune frasagde sig forkøbsretten i en forhandling om at forbedre kommunens anvisningsret – altså ret til at anvise borgere med et særligt behov til at få ledige lejemål i ejendommen.

I samme ombæring fremgik det af aftalen mellem kommunen og boligfonden, at lejerne heller ikke havde en forkøbsret, selv om den angiveligt fremgår af det gamle skøde.

»Kommunen havde tiltaget sig retten til at vurdere lejernes forkøbsret,« som lejernes advokat Lars Langkjær formulerede det i retten.

Tillæg til aftale

Men efter medierne var begyndt at interessere sig for sagen, udarbejdede den kommunale forvaltning på Frederiksberg et tillæg til aftalen, der slog fast, at hvis der havde været en selvstændig ret for lejerne, så kunne kommunen i givet fald ikke fjerne den.

Blandt andre by-, kultur- og miljødirektør Ulrik Winge fra Frederiksberg Kommune var i den varme stol og skulle svare på mistanken om, at det var bestilt arbejde fra Frederiksberg Boligfond at fjerne forkøbsretten til Den Sønderjyske By af hensyn til at få salget af ejendommen til at glide glat igennem.

I noget, der udviklede sig til et skarpt forhør foran 12-14 sagsøgere i retten, forsvarede Ulrik Winge kommunen ved at slå fast, at kommunens primære interesse var at forbedre sine anvisningsmuligheder.

Han kunne dog ikke svare på, hvorfor kommunen havde frafaldet både egen og lejernes forkøbsret.

»Undervejs i forløbet spørger boligfonden, om vi kender til, om forkøbsretten er gået videre til lejerne. Efter vores vurdering er der ikke overgivet sådan en ret til lejerne,« forklarede han.

Politikere i skranken

Blandt Frederiksbergs politikere var både Jan E. Jørgensen (V) og forhenværende borgmester Jørgen Glenthøj (K) i vidneskranken.

Jan E. Jørensen kunne ikke huske meget fra behandlingen af sagen, mens Jørgen Glenthøj flere gange slog fast, at kommunen med støtte i flere advokatfirmaers vurderinger ikke mener, at lejerne har forkøbsretten.

Han sluttede af med at sige, at kommunen havde ageret ud fra et »sagligt hensyn og et hensyn til vores borgere«.

Hele baggrunden for salget af Den Sønderjyske By er, at Frederiksberg Boligfond er økonomisk nødlidende. Blandt andet giftige lånekonstruktioner med såkaldte rente-swap er ved at trække økonomien under vandoverfladen, samtidig med at blandt andet Den Sønderjyske By er dyr at vedligeholde – faktisk så dyr, at der ifølge formand Flemming Brank fra Frederiksberg Boligfond bruges penge fra andre af fondens lejeindtægter til at vedligeholde Den Sønderjyske By.

Går angiveligt konkurs

»Lejeindtægterne er ikke fulgt med i et omfang, så vi kan opfylde vores forpligtelser. En af mulighederne er frasalg af ejendomme, så tilbuddet (fra Blackstone, red.) i april 2018 kom på et godt tidspunkt,« forklarede han i retten.

Fonden går angiveligt konkurs, hvis sagen tabes i retten. Ifølge søgsmålet fra lejerne giver det gamle skøde nemlig lejerne mulighed for at efterlade både den egentlige gæld samt swap-aftalerne i Frederiksberg Boligfond.

Det betyder ifølge Flemming Brank, at et nederlag også vil ramme de øvrige omkring 2.400 lejere i boligfondens lejligheder foruden de to storbanker, Danske Bank og Nordea, som boligfonden har indgået swap-aftaler med.