Det er knap tre måneder siden, at Blackstone-indgrebet trådte i kraft. Et indgreb rettet mod spekulative opkøb af udlejningsejendomme med henblik på at score en hurtig gevinst. Men også et indgreb, som fra flere sider blev spået at få negative konsekvenser for andelsboligmarkedet.
Hvordan det rent faktisk står til i skyggen af Blackstone-indgrebet, er vanskeligt at belyse. Der findes ingen autoritativ statistik over prisudviklingen, som kan vise, om andelsboligmarkedet bevæger sig op eller ned. Samtidig er der kommet en coronakrise oven i.