Kultur

Engang blev folk henrettet på Strøget. Så kom handskeforretningerne og al hurlumhejet

Strøget er Københavns uofficielle hovedgade - men huslejeforhøjelser, øget handel på nettet og arkitektonisk forfald har sat hovedpulsåren i byen handelsliv under pres. »Hvordan skal det dog gå?«, spørger Berlingskes arkitekturmedarbejder Torben Weirup på en gåtur nedad gaden, hvor historie og hurlumhej mødes.

Storkespringvandet på Amagertorv er et af kendemærkerne på Strøget i København. I 1990erne fik stedet en ny brolægning tegnet af billedhuggeren Bjørn Nørgaard, der gav stedet en ny identitet. Siden er det blevet et sted med flere populære cafeer.. Maria Albrechtsen Mortensen

Strøget i København er en handelsgade.

Verdens længste gågade er et bevis på, at forretninger tiltrækker forretninger, der i fællesskab genererer kunder. Kulturtilbuddene på denne strækning i København er få og henvist til sidegaderne. En vis indbyrdes harmoni præger Strøgets forskelligartede bygninger, men egentlig stor arkitektur er undtagelsen. Strøget er dedikeret til forbrug. Det er en gade for handel og vandel.

Andre læser også

  • Kultur
    Abonnement
    Københavns ældste slagter: »Engang imellem kommer der nogle veganere forbi og råber udenfor. Det skal man bare ignorere. De har tabt på forhånd«
  • Kultur
    Abonnement
    Historisk handskeforretning ligger i den forhadte »til tider uhumske« ende af Strøget: »Jeg synes virkelig, det er trist«
  • Kultur
    Abonnement
    Københavnsk gade bliver kaldt »ren katastrofe«, »slum« og »massekultur fra A-Z«: Nu kræver direktør politisk handling