»Det er et grelt og virkelig tåkrummende eksempel på, hvordan et byggeri er stukket helt af«

Det skal være slut med forførende arkitekttegninger. Københavns Kommune har skærpet kravene til såkaldte renderinger, der skal vise, hvordan et byggeri kommer til at se ud, når det er færdigt. For der er ofte for langt mellem tegning og virkelighed, mener forvaltning og politikere.

Østerport II tager sig markant anderledes ud, end det gjorde på de tegninger, der fik byens politikere til at stemme ja til projektet. Det mener både politikere og Københavns Kommune, som nu stiller strengere krav til de såkaldte visualiseringer.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Byggeriet Østerport II har fået lidt af en medfart. Ikke nok med, at den er blevet udråbt til Københavns grimmeste bygning af Berlingskes læsere. Her i avisen fik den heller ikke ros med på vejen, da Holger Dahl anmeldte det nye byggeri under overskriften »To stjerner til Østerbros nye øjebæ«.

Spørgsmålet er, hvorfor et byggeri, der ender med at være udskældt fra så mange sider, overhovedet er blevet godkendt af byens politikere. Spørger man politikerne selv, handler det blandt andet om, at der er for langt fra de tegninger, der blev præsenteret på forhånd, til det endelige resultat, som begynder at tage form.

»Vedrørende Østerport II synes jeg, vi er blevet taget ved næsen. Vi havde stemt anderledes, hvis vi skulle stemme ud fra, hvordan det ser ud i dag,« siger Jakob Næsager, der sidder i kommunens teknik- og miljøudvalg for de Konservative, og som generelt mener, at de visualiseringer, politikerne skal træffe beslutninger ud fra, er misvisende.

»Det her med at, vi altid ser legende børn og fugle og højt solskin, og at alle træer er sprunget ud, og alle buske står i blomst, det kan vi ikke bruge til noget, for det er ikke blomsterne, vi skal tage stilling til – det er byggeriet,« tilføjer Jakob Næsager, der kalder mange fremstillinger for »Morten Korch-idylliseringer«.

Men det skal der laves om på nu. Københavns Kommune har indskærpet retningslinjerne, så de visualiseringer, lokalpolitikerne skal tage stilling til, fremover skal give et mere nøgternt indtryk af, hvordan byggerier og kvarterer kommer til at se ud på længere sigt. I retningslinjerne står der blandt andet, at »illustrationerne skal være af en karakter (og i øjenhøjde), så borgerne vil kunne danne sig et indtryk af, hvordan byggeriet eller kvarteret vil kunne komme til at se ud i fremtiden«, og at illustrationerne »ikke skal være et salgsmateriale for byggeriet, men ærlige illustrationer.«

Der er for meget glansbillede over mange renderinger, mener Københavns Kommune. Her et hjørne af Østerport II. Fold sammen
Læs mere
Foto: Visualisering: KHR Arkitekter .

For meget glansbillede

Enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen Lena Kongsbach mener, at det handler om at skrælle det lag af, der kan forvirre, fordi illustrationerne i for høj grad kommer til at ligne reklamer.

»Vi vil gerne fokusere og italesætte noget af det, vi selv har set som en udfordring, nemlig, at mange af de her visualiseringer generelt har haft et mere glansbilledagtigt præg, end det man endte med at se ude i virkeligheden. Det vil vi gerne skrælle af, når vi skal bruge det i lokalplanerne. Det er jo svært at sætte på formel, men det handler langt hen ad vejen om at bruge sin sunde fornuft i forhold til, hvad vi ved, der allerede er derude,« siger Lena Kongsbach.

I retningslinjerne står der desuden, at man skal kunne se det omkringliggende byggeri på tegningerne. Med andre ord vil man ikke kunne camouflere en grim bygning i baggrunden. Samtidig skal byggeriet vises fra forskellige afstande og fra der, hvor flest passerer.

»Nogle viser måske kaffevogne og bestemte butikker, uden at vi ved, om det er dem, der kommer til at ligge i området. Det er jo vores pligt at vise projekterne så realistisk som muligt, så omverdenen og borgerne ved, hvad det er, de bliver naboer til og skal køre forbi og se hver dag. Så det handler om at informere så realistisk som muligt, så vi ikke skaber nogle forventninger, som projekterne efterfølgende ikke kan leve op til,« tilføjer Lena Kongsbach.

Et eksempel på forskellen memmel vision og virkelighed. Det nye kvarter Kronen Vanløse som vision, og som fotografen Linda Kastrup ser det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sandberg Architects og Linda Kastrup.

Skal ikke tages bogstaveligt

Anette Stenslund er sociolog og forsker i, hvordan man designer atmosfære i byrum. I forbindelse med et nyt forskningsprojekt på Roskilde Universitet har hun fulgt tilblivelsen af visualiseringer på tegnestuer og studeret måden, arkitekter kommunikerer på. Hun mener, man skal være varsom med at sætte lighedstegn mellem en visualisering og det endelige resultat.

»Det handler om at kommunikere en stemning mere end at formidle et 1:1-billede, så en visualisering skal ofte ikke tages bogstaveligt. Når man for eksempel placerer en kaffevogn, så betyder det ikke nødvendigvis, at der skal stå en kaffevogn lige akkurat dér. Den kan være med på billedet, så man kan mærke stemningen omkring den og næsten dufte kaffen. Derfor er genren også svær, fordi den ikke er helt klar,« siger Anette Stenslund, der mener, at teknologien, som er forudsætningen for, at visualiseringer i så høj grad ligner fotografi, også giver en udfordring.

»Når man vælger at lave en visualisering, er det, fordi man ønsker at præsentere et projekt for ikkefagpersoner, så det foregår i et mindre teknisk sprog. Så man går fra at arbejde med plantegninger til at ville kommunikere med borgmestre, kommuner og borgere, og det er jo en bred gruppe. Samtidig ligner de bedste visualiseringer faktisk fotografier, så derfor kan det i nogle tilfælde være svært at aflæse dem.«

Østerport II viser ifølge Anette Stenslund et tilfælde, hvor det er gået helt galt.

»Det er et grelt og virkelig tåkrummende eksempel på, hvordan et byggeri er stukket helt af – selv fra mange af de folk, der har siddet med ved drøftelserne omkring pladsen og har givet deres opbakning til realiseringen af projektet. Her er det uheldigt, at visualiseringerne har skabt en forventning om, at der skulle opføres en »let« bygning, hvis ikke det er »lethed«, som folk oplever, når de færdes på pladsen, efter den er etableret. Der er tale om en form for dobbelt skuffelse, hvor man hverken ser eller mærker pladsen, sådan som man gjorde, da man forestillede sig den i visualiseringen,« siger Anette Stenslund.

Jesper Pagh, adjunkt i bæredygtig byplanlægning på RUC.

»Man kunne også spørge sig selv, hvad det for nogle billeder, Københavns Kommune selv viser af byen. Jeg gætter ikke på, at kommunen havde fotografer ude forleden, hvor det regnede og blæste med 12 meter i sekundet for at vise til potentielle turister eller nye københavnere, at sådan ser København faktisk ud en stor del af året.«


Kommunens egne visioner

Adjunkt i bæredygtig byplanlægning på Roskilde Universitet Jesper Pagh mener også, at debatten er udtryk for, at teknologien i så høj grad kan imitere virkeligheden – og så alligevel ikke.

»Det, der er det grundlæggende paradoks, er, at i takt med, at man får mere og mere avanceret teknologi, kommer det til at fremstå mere og mere virkelighedstro. Fordi det ligner så meget, foranlediges lægmand til at tro, at det er sådan, det præcis kommer til at se ud,« Jesper Pagh.

Til gengæld mener han ikke, der er noget i vejen med, at arkitekter skaber visioner frem for at gå 100 procent nøgternt til værks.

»Hvorfra kommer forestillingen om, at visualiseringer skulle repræsentere 1:1 i en fremtid, som ingen af os kender? Det er jo heller ikke det, man bliver præsenteret for, når man diskuterer finanslov eller laver budgetaftaler. Det handler også om at skabe forestillinger om en mulig fremtid, og det kan man jo kun gøre, hvis man grundlæggende er optimist – ellers er det tungt at slæbe sig på arbejde,« siger han.

Visualisering af Østerport II, hvor man kan se kontorbyggeriets etager. Fold sammen
Læs mere
Foto: KHR arkitekter.

Jesper Pagh mener heller ikke, det er tilfældigt, når både kaffevogne og legende børn optræder på mange af de visualiseringer, der nu skal præsenteres mere nøgternt.

»Arkitekterne tuner ind på kommunens egen fortælling om familier og børn. Dem vil vi gerne have, for de er et tegn på unge, som bliver boende og betaler skat. Så det er i høj grad den by, de får deres borgere til at købe ind på. Man kunne også spørge sig selv, hvad det er for nogle billeder, Københavns Kommune selv viser af byen. Jeg gætter ikke på, at kommunen havde fotografer ude forleden, hvor det regnede og blæste med 12 meter i sekundet, for at vise potentielle turister eller nye københavnere, at sådan ser København faktisk ud en stor del af året,« siger Jesper Pagh.

Mette Annelie Rasmussen, medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Radikale Venstre.

»Der er i hvert fald et ret langt stykke fra det, vi fik forelagt, og det, der er derude nu. Jeg er godt klar over, at det måske kommer til at ændre sig, når foråret kommer og alting falder på plads, men lige nu står det som skamstøtten over, hvordan man i hvert fald ikke skal bygge i København.«


»Historisk grimt«

Det kan dog også gå den modsatte vej. Nogle vil huske et andet eksempel fra Nordhavn, hvor Bjarke Ingels Groups hovedkontor i første omgang blev forkastet, efter at politikerne var blevet præsenteret for en meget nøgtern visualisering. Her udtalte Jakob Næsager, at byggeriet var »historisk grimt«.

BIG valgte den skrabede løsning, da man skulle præsentere forslaget til et hovedkontor i Nordhavn. Det blev blandt andet udråbt til at være »historisk grimt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Visualisering BIG.

Efter at en ny visualisering med blødt lys, familier og masser af grønt blev præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget, vendte afslaget til et flertal for det 27 meter høje betonhovedsæde, BIG HQ. Mens de Konservative holdt fast i at stemme nej, valgte Radikale Venstre i anden omgang at stemme for byggeriet.

Det handlede dog ikke om illustrationerne, men om, at partiet havde fået nye oplysninger om, at byggeriet var mere bæredygtigt end først antaget, siger gruppeformand for Radikale Venstre og medlem af Teknik- og Miljøudvalget Mette Annelie Rasmussen.

Hun er godt tilfreds med, at der kommer fokus på de visualiseringer og illustrationer, som lokalpolitikerne skal tage stilling til.

»Det står i alle lokalplaner, at billederne kun er vejledende, så vi skal som politikere have læst vores stof og kan ikke nøjes med at kigge på billederne. Det falder jo så tilbage på politikerne. Her skal vi gøre vores arbejde ordentligt. Men jeg tror, det er den rigtige vej at gå, at det fremgår mere nøgternt,« siger Mette Annelie Rasmussen, som også fremhæver Østerport II som et skrækeksempel.

»Der er i hvert fald et ret langt stykke fra det, vi fik forelagt, og det, der er derude nu. Jeg er godt klar over, at det måske kommer til at ændre sig, når foråret kommer, og alting falder på plads, men lige nu står det som skamstøtten over, hvordan man i hvert fald ikke skal bygge i København,« siger hun.

I det reviderede forslag valgte BIG at at tilsætte både grønt og familieidyl. Denne gang blev det stemt igennem. Politikerne understregede dog, at det handlede om bæredygtighed og ikke om de mere indbydende visualiseringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: BIG .

Mette Annelie Rasmussen mener desuden, at man med fordel kunne udnytte den nye teknologi endnu bedre. For eksempel ved at give politikerne mulighed for at veksle mellem rå visualiseringer og dem, hvor der er tilført miljø plus 3D-animationer, hvor man får et indtryk af byggeriet i det omgivende miljø.

»Det handler om at finde det snit, der ligger mellem den nøgterne forklaring, det visuelt flotte og det drømmescenarie, man kunne tænke sig at lave. Det er svære sager, så jo flere indtryk, man har i forhold til, hvordan det kommer til at fungere, jo bedre,« siger hun.

Debatten er for øvrigt ikke ny. I 2018 offentliggjorde svenske Arkitekturupproret dette link, som under overskriften »Fake views – Kontrasten mellan visionsbilder och verklighet« viste det clash, der kan være mellem visioner og virkelighed. Her er København også repræsenteret.