Politikere: Derfor vil vi alligevel gerne have BIGs nye bygning

Efter besøg af stjernearkitekt Bjarke Ingels vender københavnske politikere på en tallerken. Nu er der flertal for arkitektens før så »historisk grimme« hovedkontor.

Sådan ser det reviderede forslag til BIGs kommende hovedsæde på Sundholmen i Københavns Nordhavn ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: BIG

Først syntes de københavnske politikere, at tegnestuen BIGs hovedkontor på Sundholmen i Nordhavn var for grimt og for lidt bæredygtig.

Den sidste måneds tid har Bjarke Ingels Group (BIG) så haft møder med de kritiske politikere. Vupti. Nu er der flertal i Teknik- og Miljøudvalget for det 27 meter høje beton-hovedsæde også kaldet BIG HQ.

Mette Annelie Rasmussen (R) vil ikke kalde det for en kovending, at hun og for eksempel SFs Klaus Mygind for en måned siden var imod byggeriet og i dag er for.

»Det er en stillingtagen, der har ændret sig på baggrund af nogle informationer, som vi ikke fik, da vi behandlede sagen første gang.«

Her kan du se det oprindelige (til venstre) og det reviderede (til højre) forslag til BIGs kommende hovedsæde på Sundholmen i Københavns Nordhavn:

Med »informationer« mener Mette Annelie Rasmussen, at forvaltningen ikke oplyste til politikerne i Teknik- og Miljøudvalget, at BIGs byggeri faktisk var blevet DGNB-certificeret. Det vil sige bæredygtigt miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Først efter personlige møder med BIG blev de skeptiske politikere præsenteret for certificeringen og mere detaljerede oplysninger om materialevalg, mere beplantning og en lille skov og en sandstrand ved bygningen.

»Hvorfor vi ikke fik de informationer, må du spørge forvaltningen om,« siger Mette Annelie Rasmussen.

Hun understreger, at holdningsændringen ikke kun skyldes, at forvaltningen har givet flere informationer om byggeriet fra sig. Også BIG har leveret nye og altså overbevisende oplysninger om byggeriet. Det vil for eksempel få solceller på taget og ventilation uden motorer, flere træer og såkaldt begrønning ved bygningen.

Om politikerne har været ofre for en charmeoffensiv fra BIGs side, siger Mette Annelie Rasmussen:

»Jeg synes nu ikke, det handler om charme og lækkert hår. Men om, at vi er blevet præsenteret for et materiale, som vi i første omgang ikke fik.«

Hun mener, at politikere må lære at stille større krav til baggrunden for nybyggerier, og forvaltningen og bygherrer lære at fremlægge fyldestgørende informationer om de enkelte projekter.

Mette Annelie Rasmussen (R), medlem af Teknik- og miljøforvaltningen

»Hvorfor vi ikke fik de informationer, må du spørge forvaltningen om.«


»Det er rigtig, rigtig ærgerligt, at det ikke fremgik af den oprindelige fremstilling. Meget kunne være undgået, hvis BIG havde søgt om at møde os politikere for at præsentere deres projekt. Den her proces har ikke været særlig hensigtsmæssig,« siger Mette Annelise Rasmussen.

En af de mest krasse kritikere af BIGs projekt har været Teknik- og Miljøudvalgets Jakob Næsager (K). Han har kaldt byggeriet for »historisk grimt«. Han har også haft møde med BIG om den omdiskuterede bygning og kan stadig ikke lide den.

»Jeg er stadig meget skeptisk over for husets udseende, og jeg synes, der er for meget asfalt og for lidt grønt rundt om huset. Vi har fået at vide, at der også bliver plantekasser med 30 centimeters dybde, og det er ikke nok til at overbevise mig om, at bygningen bliver pæn. BIG har lovet guld og grønne skove, og de grønne skove er nogle enkelte træer.«

Jakob Næsager mener ikke, at han og hans kolleger i Teknik- og Miljøudvalget har ladet sig besnakke af stjernearkitekten i en charmeoffensiv:

»Der er stort set ikke en lokalplansag, hvor en bygherre ikke sender os materiale, så det er meget påfaldende, at BIG ikke havde fortalt os noget som helst om byggeriet.«

Jakob Næsager mener, ligesom Mette Annelie Rasmussen, at det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der som Planloven giver mulighed for, har fremlagt et »meget meget spartansk« projekt og derfor ikke har klædt politikerne tilstrækkeligt på.