Arkitekturhistoriker langer ud efter Østerbro-byggeri: Eftertiden vil dømme det hårdt

Formanden for Foreningen Hovedstadens Forskønnelse mener, at Østerport II er et udtryk for, at Københavns Kommune ikke forvalter byens skønhed godt nok. Han bakkes op af arkitekturhistoriker.

Politikere kritiserer nu Østerport II, selvom de selv var med til at godkende byggeriet tilbage i 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen er ikke begejstret for Østerport II. Hun mener, at bygningen får området ved Oslo Plads til at se »usammenhængende ud«.

»Man har slet ikke forholdt sig til bygningerne, der ligger ved siden af. Der er ingen rød tråd. Hvis man skal bygge uden at forholde sig til sine omgivelser, så skal man lave et arkitektonisk mesterværk, og jeg må sige, at det har man på ingen måde formået her,« siger Jannie Rosenberg Bendsen, der er ph.d. og cand. mag i moderne kultur og kulturformidling.

Kritikken er hun ikke alene om. Gennem de seneste uger har Berlingske skrevet om byggeriet, der er blevet kaldt alt fra »Øjebæernes øjebæ« til »Færgekirkegård« og »Skændslernes skændsel«. Politikere, der selv var med til at godkende byggeriet, har også udtrykt deres kritik. Selv mener tegnestuen bag – KHR arkitekter – at Københavnerne vil mene, at Østerport II er »en perle«, når byggeriet står færdigt.

Den udmelding er Jannie Rosenberg Bendsen dog ikke enig i, og arkitekturhistorikeren mener, at »eftertiden vil dømme bygningen hårdt«.

»Det er glimrende, at man bygger nyt i byen, men jeg er chokeret over, at man slet ikke har tænkt bygningen ind i forhold til resten af området. Man kunne have skabt et område, hvor de forskellige bygninger repræsenterede hver sin tid, men nu stikker Østerport fuldstændig ud. Det ligner, at man har sænket en kæmpe UFO ned,« siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Jakob Lange, formand for Foreningen Hovedstadens Forskønnelse

»Vi sagde fra start af, at byggeriet skulle stoppes.«


Formand: Kommunen forvalter ikke byens skønhed

Jakob Lange, der er formand for Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, mener ikke, at politikerne, der stemte byggeriet igennem, har været deres opgave voksen. Han har tidligere kaldt bygningen for en »skandale«  og kaldt den lyserøde farve for »usædvanligt grim«.

»Vi sagde fra start af, at byggeriet skulle stoppes. Det går ikke, at man kun laver en plan for selve byggeriet. I stedet skal der laves en plan, som tager højde for helheden. Man kan ikke vurdere et byggeri uden at se det i sammenhæng med den kontekst, hvor det vil optræde. Ikke mindst på Oslo plads med den fredede Østerport stationsbygning, Den Frie Udstillingsbygning og Kastellet,« siger Jakob Lange.

Han mener ikke, at Københavns Kommune formår at passe på byens skønhed. Samtidigt mener han også, at tegnestuerne og bygherrerne, der står bag de forskellige nybyggerier »forfører« politikerne.

»Alle har efterfølgende sagt, at de ikke kunne genkende det, som tegningerne viste, og den bygning, som står i dag. Jeg synes selv, at det vi så på tegningerne var flot, hvor det fremstod som en let og transparent bygning. Men vi har ikke set noget, der minder om den massive og anmassende bygning, som står i dag,« siger Jakob Lange.

Staten bør stå for historiske bygninger

Jannie Rosenberg Bendsen vil ikke selv placere et ansvar, men der er ifølge hende ingen tvivl om, at der er gået noget galt undervejs i beslutningsprocessen om at bygge Østerport II.

»I sidste ende ligger ansvaret hos politikerne, der har stemt forslaget igennem, men de har også nogle embedsmænd, der skal råde politikerne ud fra en faglighed, så det ikke ender i smagsdommeri. På samme måde kan der også placeres et ansvar hos tegnestuen og bygherren. Jeg ved ikke, hvad der er foregået, men vi må konkludere, at noget er gået galt,« siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Arkitekturhistorikeren er enig med Jakob Lange i, at Københavns Kommune ikke er særlig god til at bevare historiske bygninger. Hun mener samtidigt heller ikke, at kommunen er god til at sikre, at nybyggeriet efterfølgende tager højde for den historiske arv.

Hun fortæller, at det er den danske bygningsfredningslov, der gør byggerier som Østerport II mulig, fordi loven kun forholder sig til den enkelte bygning. Hun fortæller yderligere, at der lige nu diskuteres, om der skal flyttes noget ansvar fra kommunerne til staten, så det ikke længere er op til den enkelte kommune at vælge, hvad der skal bevares.

»Kommunerne har ikke historie for at sætte bevaring højt, og i stedet fokuseres der på det økonomiske aspekt. Men det bør være et statsligt anliggende, og Slots- og Kulturstyrelsen bør spille en rolle, når det gælder historiske bygninger. Jeg tror, at det vil gøre, at vi i fremtiden vil undgå nogle af de problemer, som vi ser i dag med eksempelvis Østerport II,« siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Artiklen fortsætter under modulet:

Tegnestue står bag tidligere udskældt – og nu nedrevet – bygning

Tegnestuen KHR Arkitekter, der står bag designet af Østerport II, har også tidligere tegnet et byggeri, der kom i massiv modvind.

Det drejer sig om HT-Terminalen, der fra 1996 og frem til 2010 var beliggende ved Rådhuspladsen. Bygningen skulle tjene som informationscenter for Hovedstadens Trafikselskab, HT, samt informationscenter i forbindelse med Kulturbyåret 1996.

Bygningen, som havde et blåsort udtryk i stål og glas, var fra start af omdrejningspunkt for diskussion mellem politikerne i Borgerrepræsentationen, og allerede på dagen, hvor den blev indviet, ytrede politikere ønske om at få bygningen revet ned.

Daværende kirkeminister Tove Fergo fra Venstre udtalte til Ekstra Bladet, at »jeg vil stemme for, at den bliver revet ned eller flyttet«, mens Søren Pind sagde »pæn bygning, men den burde ligge i Høje Taastrup«.

Også fra arkitekter modtog HT-Terminalen kritik, fordi den ødelagde Rådhuspladsens æstetiske udtryk:

»Da den blev bygget, var den meget provokerende i forhold til sine omgivelser, fordi den har et arkitektonisk sprog, som er meget forskellig fra, hvad man ellers har på Rådhuspladsen,« sagde Sven Felding, der fra 2000-2012 var rektor på Kunstakademiets Arkitektskole.

Københavns tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, der modtog en næse for sin rolle i byggeriet, udtalte til Berlingske, at »det var en noget anderledes bygning«.

Bygningen blev revet ned i 2010 i forbindelse med Københavns Cityring, og Børsen Pleasure skrev dengang, at nu havde »politikerne fundet en gangbar undskyldning for at slippe helt og aldeles af med terminalen«.