Så fik de ram på den - kassen

I dag begynder nedrivningen af HT-terminalen på Rådhuspladsen i København, og 14 års heftig debat for og imod den sorte kasse er slut. Men det blev en metrostation og ikke politikerne på Rådhuset, der gav dødsstødet til et lille stykke københavnsk kulturhistorie.

I dag begynder nedrivningen af busterminalen på Rådhuspladsen i København. Fold sammen
Læs mere

Kært barn har som bekendt mange navne. Det har hadeobjekter også.

»Den sorte kasse« er den blevet kaldt. Foruden »øjebæ«, »Muren«, »cigarkassen«, »remote-kontrollen«, »betonklodsen«, »den sorte ligkiste« og »gøgeungen«. Lige siden busterminalen på Rådhuspladsen blev indviet i januar 1996, har københavnerne elsket at hade den. Men nu er det slut. I dag begynder nedrivningen af et stykke kulturhistorie i hovedstaden. Kassen må lade livet til fordel for Rådhuspladsens Metrostation.

HT-terminalen, som er det officielle navn, blev opført i forbindelse med, at København i 1996 skulle være årets europæiske Kulturby. Sådan en begivenhed krævede en infopavillon. Politikerne på Københavns Rådhus besluttede i den anledning at slå fire fluer med et smæk. En gammel projektplan for Rådhuspladsen fra firmaet KHR Arkitekter blev hevet op af skuffen, og den sorte glasbygning blev føjet til.

Ud over Kulturby-infoen kom bygningen til at rumme et salgssted for det daværende Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) samt underjordiske toiletter. Samtidig kunne Rådhuspladsen forskønnes og ændres til en sammenhængende plads i stedet for den gamle indretning, hvor busserne kørte midt over pladsen på en vej, der forbandt Vesterbrogade med Strøget.

»Det var en noget anderledes bygning, end vi var vant til, og diskussion gik meget på, om vi i kommunen vidste, hvor sort den blev. Vi fik forud for beslutningen nogle glasfarveprøver i A4-størrelse, og min opfattelse er, at den kom til at fremstå mere sort i forhold til glasprøverne. Men i forhold til pris og funktion var det okay,« siger Københavns tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S).

Busterminalen var knap nok blevet indviet, før protestunderskrifter fra borgerne væltede ind på Rådhuset. Og de borgerlige partier og venstrefløjspartierne gjorde sjælden fælles front imod bygningen. I flere omgange i perioden 1997-2002 vedtog et politisk flertal at rive kalorius ned. Men beslutningerne blev aldrig ført ud i livet. Og det var der en god grund til, fortæller Københavns tidligere trafikborgmester Bente Frost (V).

»Dengang havde de københavnske politikere ikke så meget andet at beskæftige sig med og protesterede mest for egen fornøjelses skyld. Det handlede slet ikke om bygningen men om politik og populisme. Der var heller ingen på Rådhuset, som havde nogle brugbare ideer til, hvad der skulle komme i stedet for busterminalen, og millionerne til en ombygning samt erstatning til HT havde man slet ikke,« siger Bente Frost, der har stået ved sit ansvar for terminalen igennem alle 14 år.

Protesterne aftog

Som årene gik, aftog protesterne fra københavnerne. De fleste begyndte at vænne sig til den alternative sammensætning af glas og sorte bjælker. Da Berlingske Tidende i september 1997 bad læserne ringe og give deres mening til kende, skabte kritikerne telefonstorm og brugte gloser som: »Århundrets største politiske fejltagelse«, »synsforurening« og »en skændsel«. Men da avisen gentog seancen i september 2005, ville 52 pct. af læserne i en internetafstemning bevare terminalen og brugte nu gloser som: »Den er flot«.

Hovedarkitekten bag HT-terminalen, Svend Axelsson, har aldrig forstået kritikken af det, han kalder et moderne hus, der var forud for sin tid.

»Huset blev udsat for en hetz, anført af dagbladet Politiken og blev behandlet uretfærdigt af politikere på Rådhuset. Så det var en travl periode. Men når jeg holdt foredrag og forklarede sammenhængen, forstod folk det også. Jeg synes, det var et godt, lille hus. Det har slidt og slæbt i det i små 15 år og har haft lige så mange besøgende som Nationalmuseet,« siger Svend Axelsson, der kun ærgrer sig over en ting: »Huset blev sortere, end vi forventede. Det skyldtes tidspresset op til åbningen af Kulturbyåret.«

Selv om den tidligere overborgmester, byplanborgmester og hovedarkitekt holder af bygningen, har de alle det udmærket med, at busterminalen nu forsvinder for at give plads til metrostationen på Cityringen. For København er en by i udvikling.

»Det er typisk for Rådhuspladsens historie, at man efter behov fjerner sporvognsskinner, bunkers fra krigens tid og altså også en busterminal. Det er selvfølgelig kedeligt for en arkitekt at få fjernet sit hus. Men sådan er det,« siger Svend Axelsson.