Kan vi virkelig byde ungdommen dette? Rapporter fra udlandet om mystiske senfølger af covid-19 er alarmerende. Op til 60 procent af alle smittede skulle ifølge udenlandske undersøgelser opleve uforklarlige symptomer efter et overstået sygdomsforløb med covid-19.
Efter at eksperter og også direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, har erklæret, at grundpræmissen for nedlukninger og restriktioner – altså risikoen for en overbelastning af sundhedsvæsenet – er afblæst, presser flere partier på for få ophævet de resterende restriktioner. Samtidig står hensynet til den yngre og uvaccinerede del af befolkningen nu øverst på bekymringslisten. Kan vi byde ungdommen så stor en risiko for senfølger?