Det er sandt, at børn og unge i langt mindre udstrækning end ældre risikerer alvorlig sygdom – og død – som følge af covid-19.

Til gengæld peger mere og mere på, at børn og unge i næsten lige så stor udstrækning som voksne risikerer senfølger af sygdommen – i nogle tilfælde med symptomer, der påvirker dem negativt selv et år efter selve smitten.