Danmark har nået en milepæl i kampen mod covid-19: »Jeg ser meget frem til, at smittekurven knækker. Når det sker, vil jeg gerne være med til at sætte flag på busserne«

Nu siger Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum, det også: Den vigtigste præmis for nedlukninger og restriktioner og Danmarks covid 19-bekæmpelse er væk. Det er ikke længere sandsynligt, at sundhedsvæsnet bryder sammen, og inden længe vil der være god grund til at sætte flag på busserne og fejre en ny virkelighed, mener han.

Det er stort set umuligt at finde et billede af Henrik Ullum, der smiler. Direktøren for Statens Serum Institut har hele vejen gennem epidemien været gravalvorlig og talt om risikoen for sammenbrud af sundhedsvæsnet, men den risiko er væk nu, og Henrik Ullum taler om snarlig fejring og flag på busserne. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Danmark er nået til en af epidemiens afgørende milepæle. Den røde og grønne kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede på det skelsættende pressemøde 11. marts 2020, er om ikke smidt i skraldespanden, så i hvert fald blevet irrelevant. Risikoen for, at sundhedsvæsnet bryder sammen, er væk, og det samme er præmissen for nedlukning af samfundet og alle de andre restriktioner, som Danmark har været underlagt i 17 måneder.

Og meldingen kommer ikke blot fra en række eksperter. Den kommer nu også fra regeringens primære rådgiver. Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, som gennem epidemien har fået foretaget forsigtige beregninger på risikofaktorer, mutationer, smittetal, hospitalsindlæggelser, og mulige katastrofer og død, siger det selv.

»Vi står i dag et markant andet sted, end da den røde og grønne kurve blev opfundet, og vi ikke kunne gøre andet end at udskyde tidspunktet for, hvornår folk blev smittet. Lige nu har vi et helt afgørende våben. Vaccinerne giver god beskyttelse og især rigtig god beskyttelse imod at blive svært syg af covid-19, inklusive af deltavarianten,« siger regeringens fremmeste rådgiver i covid-19-bekæmpelsen.

»Så nu er vi i den situation, at vi har fået langt de fleste ældre og sårbare vaccineret, og det betyder, at en situation, hvor vi kunne forestille os et lige så højt antal svært syge patienter, som vi kunne sidste forår og i vinter, ikke længere er sandsynlig. Så på den måde er det rigtigt, at vi har nået en vigtig milepæl,« siger Henrik Ullum.

Se godt på den kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) holder på billedet. Den er nu fuldstændigt ligegyldig. Det sagde en række eksperter tirsdag til Berlingske, og nu siger direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum det også. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Den 16. juli kan på den baggrund blive en historisk dato, men Henrik Ullum er ikke helt klar til at sætte flag på busserne og fejre, at epidemibekæmpelsen har været en succes. Dog er der ikke længe til, at sådan en fejring er på sin plads, mener han.

»Vi har i øjeblikket stigende smittetal, og jeg vil gerne se kurven knække, før vi skal sætte flag på busserne. Vi har ikke modelberegninger, der siger, at det sker om 14 dage eller sådan noget, men jeg håber, at det vil ske snart. Og når det sker, så vil jeg helt klart gerne være med til at fejre det,« siger Henrik Ullum.

Det er ikke den slags sætninger, der plejer at komme ud af hans mund. Gennem foråret har Statens Serum Institut fået kritik for gang på gang at læne sig op ad alt for pessimistiske scenarier og generelt være mere bekymret, end virkeligheden senere har berettiget til. Nu taler direktøren om snart at fejre udviklingen.

Men betyder det her ikke, at vi kan afblæse de resterende restriktioner?

»Overordnet har vi relativt få restriktioner nu. Jeg er nødt til at holde fast i, at den præcise kvantificering og især sammensætningen af restriktioner er et politisk valg,« siger Henrik Ullum og tager fat på et budskab, som han rigtig gerne vil have ud, inden nogen skulle få det indtryk, at epidemien nu er helt overstået.

Før vi slipper smitten løs

1.200 forskere har offentliggjort et brev i det medicinske tidsskrift The Lancet, hvor de advarer imod Storbritanniens beslutning om at hæve alle restriktionerne. Ligesom Danmark har Storbritannien bygget sin epidemibekæmpelse op omkring risikoen for at overbelaste sundhedsvæsnet, og ligesom i Danmark er risikoen for et sammenbrud af sundhedsvæsnet i Storbritannien stort set ikkeeksisterende.

Men et sammenbrud af sundhedsvæsnet er ikke den eneste negative konsekvens af covid-19.

»Stigende smittetal vil stadig føre til indlæggelser, som stadig vil lægge pres på et sundhedsvæsen, som er midt i en sommerferie og en sygeplejerskestrejke,« siger Henrik Ullum, og selv om yngre mennesker typisk vil opleve et mildere forløb end ældre, er der ingen grund til indlæggelser, hvis de kan undgås.

»Så er der risikoen for senfølger. Vi har nogle grupper i befolkningen, som ikke er vaccinerede endnu. Det er for eksempel unge voksne, som simpelthen bare stod bagest i køen, og det er klart, at deres risiko for at blive svært syg er mindre end for de ældre, men nogle af dem vil blive syge, og der er også risiko for, at de oplever langtidssymptomer. Her skal vi huske på, at det jo ikke er deres skyld, at de har stået bagest i køen. Det er samfundet, der har besluttet det, så jeg tænker, at når vi nu har vacciner, så ville det være en god idé at lade de unge få glæde af dem, før vi bare slipper smitten løs,« siger Henrik Ullum

»Det samme gælder svage ældre. Vi ved, at immuniteten efter vaccination ikke altid bliver lige så god, hvis man har et gammelt og slidt immunforsvar, og det skal vi ikke glemme, for med høje smittetal i samfundet stiger risikoen for, at ældre med nedsat immunitet bliver udsat for smitte,« siger han.

»Og så er der selve epidemiudviklingen. Hvis der er høje smittetal, så er der også større risiko for, at virus muterer,« siger Henrik Ullum og er efterhånden igennem listen fra The Lancet.

Men han er ikke færdig.

Flag på busserne

»Og så er der det forhold, at hvis vi går ud af sommerferien med meget høje smittetal, så er der risiko for, at det vil ramme skoleelever og undervisningssektoren på det tidspunkt. Hvis vi kommer ud af sommerferien med lave smittetal, så er den risiko selvfølgelig mindre,« siger han.

»Der er stadig nogle vigtige hensyn at tage, vil jeg mene,« siger Henrik Ullum.

Men hvad betyder det? I 17 måneder har stort set alle beslutninger hvilet på risikoen for, at sundhedsvæsnet bryder sammen. Den risiko findes ikke mere, men Henrik Ullum siger så, at der stadig er grupper i befolkningen, som skal beskyttes.

Hvordan? Skal testregimet opretholdes? Skal restriktioner bevares eller indføres?

Det korte svar er nej.

»Vi skal først og fremmest holde fast i de gode vaner. Det vil sige god hygiejne og afstand mellem mennesker. Heldigvis er det sommer, og virus har det svært, når vi opholder os udendørs, og vi ved, at samfundsaktiviteten er lavere om sommeren. Jeg taler ikke for flere strikse restriktioner eller noget i den stil, selvom vi nok vil se det mere lokalt. Men jeg minder om, at vi lige nu er i den heldige situation, at vi kan forholde os til nogle af de problemer ved covid-19, som hele tiden har været der, men som måske er gledet lidt i baggrunden, fordi vi gennem hele epidemien har haft fokus på de mest brændende problemer,« siger Henrik Ullum.

»Så vi skal fortsat vise hensyn. Forhåbentlig knækker kurven om ikke så længe, men jeg vil mene, at selv når den gør, så skal vi bevare de gode vaner og vise hensyn,« siger Henrik Ullum.

Onsdag toppede forsommerens smittetal med 1.202 nye smittede. Torsdag var tallet 1.141, fredag var tallet faldet til 960, lørdag steg tallet til 1.030, imens det søndag faldt til 641, dog med et lavt antal test. Men Henrik Ullum taler ikke om små udsving. Han forventer et egentligt og synligt knæk. Et varigt fald i antallet af nysmittede.

Hvad er den næste milepæl? Flokimmunitet?

»Jeg vil hellere tale om befolkningsimmunitet, for flokimmunitet har en klang af magisk, total beskyttelse, og selvom vi får vaccineret stort set alle i Danmark, vil covid-19 stadig være andre steder i verden. Jeg ser meget frem til, at smittekurven knækker. Når det sker, vil jeg gerne være med til at sætte flag på busserne,« siger direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum.