Sundhedsstyrelsen: »Coronapasset er en politisk beslutning«

Er der sundhedsfaglige argumenter for coronapasset? Regeringen har fra begyndelsen betonet sundhedsfaglige vurderinger i forbindelse med indførelse af coronapasset, men på Facebook kalder Sundhedsstyrelsen coronapasset for en politisk beslutning.

Direkte adspurgt hvorfor det er nødvendigt med et coronapas, når Danmark kunne komme igennem foråret 2020, da både smittetal og antallet af indlagte var højere, uden et pas, svarer Sundhedsstyrelsen: »Coronapasset er en politisk beslutning.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spørgsmålet er simpelt og godt. Svaret er usædvanligt klart og udstiller igen en uoverensstemmelse mellem regeringens henvisninger til sundhedsfaglige vurderinger og sundhedsmyndighedernes egne forklaringer.

På Sundhedsstyrelsens Facebook-side sætter Jannie Nielsen ord på sin undren.

»Sidste år klarede vi smitteudbrud med at holde afstand, ordentlig håndhygiejne og bliv hjemme, hvis du er syg. Det fungerede fint selvom smittetallene var høje og antallet af indlagte var højt. I dette forår er smittetallene lave og antallet af indlagte er også lavt. Hvorfor skal vi så have coronapas i år?« skriver hun.

Fire og en halv time senere svarer Sundhedsstyrelsen:

»Hej Jannie. Coronapas er en politisk beslutning. Venlig hilsen Amalie, Sundhedsstyrelsen.«

De sundhedsfaglige argumenter for indførelse af coronapasset vil Sundhedsstyrelsen altså ikke gå ind i, da coronapasset er en politisk beslutning.

Jannie Nielsen er en 65-årig kvinde fra Lynge i Nordsjælland. Hun er tidligere selvstændig erhvervsdrivende, pædagogmedhjælper og zoneterapeut. Hun har ikke nogen særlige forudsætninger eller indsigt, siger hun, og hun har ikke tidligere interesseret sig synderligt for hverken sundhedsfaglige diskussioner eller politik. Men gennem det seneste år har der været for mange ting, der ifølge Jannie Nielsen ikke giver mening.

»I starten, da det hele lukkede ned, syntes jeg, at Mette Frederiksen gjorde det fantastisk, men efterhånden er der bare rigtig mange ting, som jeg ikke kan forstå logikken i. Det kan være helt små ting, som hvorfor må man gerne gå ind i en blomsterbutik og ikke i Bog & idé? Men jo også sådan noget som det her,« forklarer hun.

Screendump fra Sundhedsstyrelsens Facebook-side. Fold sammen
Læs mere

»Altså hvad er de sundhedsfaglige argumenter for coronapasset, når vi kom igennem foråret sidste år uden? Dengang var smittetallene højere, og antallet af indlagte var også højere. Så hvorfor skal vi have coronapasset nu? De sundhedsfaglige argumenter findes så ikke. Det er en politisk beslutning. Det er da interessant,« siger Jannie Nielsen.

Regeringen henviser selv til sundhedsfaglige vurderinger

Siden februar har regeringen ellers understreget vigtigheden af sundhedsfaglige vurderinger i forbindelse med coronapasset. Allerede 3. februar lød det fra regeringen på regeringen.dk:

»Regeringen sætter desuden gang i et arbejde med at udvikle et digitalt coronapas, som hurtigt og nemt kan udrulles, hvis den sundhedsfaglige vurdering tillader det.«

Og videre i samme pressemeddelelse:

»Det er afgørende, at en bred anvendelse af coronapas sker på en sundhedsfagligt forsvarlig måde, så kontrollen med epidemien bevares.«

13. marts sætter Digitaliseringsstyrelsen så gang i indkøb af den teknologi, der skal blive til coronapasset, og på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside understreges vigtigheden af sundhedsfaglige vurderinger igen:

»Den konkrete anvendelse vil blandt andet afhænge af de sundhedsfaglige vurderinger,« skriver styrelsen.

Berlingske har spurgt Sundhedsstyrelsen, om Sundhedsstyrelsen har bidraget med sundhedsfaglige argumenter for eller imod coronapasset, og om der ifølge Sundhedsstyrelsen er sundhedsfaglige argumenter for indførelsen af et coronapas.

Selvom spørgsmålene specifikt handler om Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurderinger, lyder svaret fra Sundhedsstyrelsen:

»Det er Sundhedsministeriet, der kan svare på spørgsmål om coronapasset.«

Selvom spørgsmålene specifikt handler om Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurderinger, henviser Sundhedsstyrelsen til Sundhedsministeriet. Ministeriet skriver i en email til Berlingske:

»Sundhedsstyrelsen har ydet sundhedsfaglig rådgivning vedrørende udvikling og brug af coronapasset, mens anvendelsesområdet for coronpasset er aftalt som en del af Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark fra d. 22. marts, hvor et flertal i Folketinget er blevet enige om en ansvarlig, gradvis og fleksibel udfasning af restriktioner.

Aftalepartierne er enige om, at et coronapas vil bidrage til epidemikontrollen, så store dele af erhvervene og kulturlivet kan genåbne tidligere end ellers.

Reglerne for gyldighed af et coronapas er baseret på sundhedsfaglige vurderinger og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Der kommer hele tiden ny sundhedsfaglig viden om virussen, som betyder, at der løbende kan ske justeringer af de nuværende regler for et gyldigt coronapas. Det drejer sig bl.a. om hvilke krav til test, vaccination og immunitet, som sundhedsmyndighederne anbefaler som gyldig dokumentation i coronapas.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at både vaccination og test er med til at reducere risikoen for smittespredning, og dermed kan coronapasset bruges som et smitteforebyggende redskab. Hverken test eller vaccination giver dog fuldstændig sikkerhed for, at man ikke kan blive smittet med COVID-19 eller kan smitte andre, og det skal understreges, at test kun er et øjebliksbillede. Derfor følger det også af sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedrørende coronapasset, at det forstsat er vigtigt, at gældende anbefalinger om at holde afstand, sikre god hoste- og håndhygiejne, rengøring i hjemmet, isolation ved sygdom mv. fortsat skal efterleves på steder, hvor der er krav om coronapas.«