Eksperter om historisk nedlukning: Myndigheder anbefalede ikke Mette Frederiksens plan

Statsminister Mette Frederiksen har gang på gang sagt, at den store nedlukning skete efter anbefaling fra myndighederne. Nedlukningen den 11. marts blev imidlertid ikke anbefalet af myndighederne, konkluderer stor granskningsrapport, men derimod »i al væsentlighed er konciperet i Statsministeriet«.

Coronakrisen har fået den danske retsstat til at slå revner og skubbet til vores demokrati, påpeger ny ekspertgruppe. Statsminister Mette Frederiksen (S) har stået i spidsen for flere omdiskuterede indgreb, påpeger juraprofessor Kristian Lauta. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Mette Frederiken har gentagne gange slået fast, at den store nedlukning af Danmark skete på anbefaling fra »en bred myndighedsgruppe«.

Men de konkrete planer om den helt store nedlukning synes imidlertidig snarere at komme fra regeringen og Statsministeriet.

Sådan lyder en af de centrale konklusioner i en knap 600 sider lang granskningsrapport om coronakrisen første fase, der centrerer sig om statsminister Mette Frederiksens historiske nedlukning af landet.

Efter et halvt års granskning har et hold eksperter anført af Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitetnu, netop fremlagt sin redegørelse om, hvad der skete bag murene i Statsministeriet, på Christiansborg og hos sundhedsmyndighederne før, under og efter nedlukningen i marts 2020.

Det er sket på et møde med Folketingets Udvalget for Forretningsordenen fredag formiddag.

Planen om nedlukning kom således ikke fra i AC-gruppen, som er en stab bestående af højtstående embedschefer, konkluderer rapporten.

Den kom heller ikke fra National Operativ Stab (NOST), som er en krisestab på tværs af myndigheder, der koordinerer indsatsen mod corona.

Og heller ikke fra hos sundhedsmyndighederne, konkluderer eksperterne:

»Det er i dette kapitel sandsynliggjort, at den grundlæggende skitse til den mere vidtgående model for nedlukning hverken bliver udtænkt i AC-gruppen, i NOST eller i Sundhedsstyrelsen. Der er også meget, der tyder på, at den ikke er udtænkt af Statens Serum Institut,« hedder det bl.a. i rapporten.

Dermed peger pilen for nedlukningsplanerne på Mette Frederiksen og Statsministeriet:

»I kombination med den tætte styring og kontrol af covid-19-håndtering, som Statsministeriet udøver fra og med 27. februar tyder fraværet af alternative ophav til nedlukningsplanen på, at den plan for nedlukning, som udmeldes på pressemødet i Statsministeriet den 11. marts i al væsentlighed er konciperet i Statsministeriet,« hedder det i rapporten »Håndteringen af covid-19 i foråret 2020«.

Udførelsen af den omfattende nedlukning skete dog efterfølgende heller ikke i modstrid med sundhedsmyndighederne, hedder det. Altså, da først beslutningen var truffet fra politisk hold, modsatte man sig det ikke, må man forstå.

»Det er udredningsgruppens klare vurdering, at man i regeringen og Statsministeriet ikke blot efterspørger rådgivning fra sundhedsmyndighederne, men også inddrager den rådgivning,
man modtager herfra, i beslutningsprocessen. Man er blot på afgørende punkter uenig i den
retning, som i den første fase af forløbet bliver udstukket af Sundhedsstyrelsen i samarbejde
med Statens Serum Institut,« skriver eksperterne.

Uenigheden bliver imidlertid ikke kommunikeret ud i forbindelse med det afgørende pressemøde, der blev udgangspunktet for den efterfølgende indsats mod coronaepidemien.

»Den uenighed, som hersker omkring dette væsentlige aspekt af den delvise nedlukning den 11. marts 2020, bliver imidlertid ikke kommunikeret klart til ofentligheden på pressemødet i Statsministeriet den 11. marts 2020. Tværtimod bliver det på pressemødet af regeringen med statsministeren i spidsen fremstillet sådan, at nedlukningen af aktivitet i bl.a. daginstitutioner,
skoler og uddannelsesinstitutioner sker på myndighedernes anbefaling. Den redegørelse for forløbet op til nedlukningen, som er givet i rapportens kapitel 9, giver ikke støtte til den formulering, som statsministeren bruger på pressemødet den 11. marts 2020,« hedder det i rapporten.

Kritik af regeringen og myndigheder

Centralt for redegørelsen fra Jørgen Grønnegård Christensen og ekspertgruppen har været at undersøge forløbet omkring selve de politiske beslutninger samt det beslutningsgrundlag, som myndighederne gav statsministeren og hendes regering forud for nedlukningen i marts.

Der har ikke været tale om en egentlig kommissionsundersøgelse, men snarere en redegørelse, der kan sammenlignes med de historiske krigsudredninger, der er lavet om Danmarks militære engagement i eksempelvis Irak og Afghanistan.

Ekspertgruppen har således ikke haft til formål at placere et ansvar, ligesom man ikke har haft adgang til at afhøre vidner men alene til udleverede dokumenter.

Det var tilbage i juni, at det blev besluttet at nedsætte ekspertgruppen, og dengang var det tre måneder siden, at coronaepidemien ramte Danmark og førte til, at politikerne i al hast skulle vedtage lovgivning, hvis lige ikke er set siden besættelsestiden, og som har fået stor betydning for såvel sundhedssystemet som samfundsøkonomien og for borgernes frihedsrettigheder.

Der har undervejs i coronakrisen været kritik af regeringen og myndighederne for blandt andet skiftende teststrategier, manglende værnemidler og en generel undervurdering af coronaepidemien, da den nærmede sig Danmark.

Samtidig er Mette Frederiksen blevet heftigt kritiseret af politikere og eksperter for processen omkring hastelovgivningen, regeringens egenrådighed samt dele af de nye lovregler, ligesom statsministeren er blevet beskyldt for at skubbe sundhedsfaglige anbefalinger foran sine politiske beslutninger.

Ydermere er det kommet for dagens lys, at der helt frem til selve det historiske pressemøde 11. marts, da Mette Frederiksen meddelte, at store dele af samfundet blev lukket ned, har været uenighed mellem regeringen og dens rådgivere på den ene side og sundhedsmyndighederne på den anden.

Advarselslamper eller lav risiko

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan samtaler med en lang række centrale kilder samt en gennemgang af perioden frem til ankomsten af patient nul natten til 27. februar og nedlukningen af landet to uger senere tegner et billede af et forløb, der har båret præg af manglende tillid og uenigheder om coronatruslens potentielle omfang mellem de danske sundhedsmyndigheder og regeringsapparatet.

Mellem en regering og dens embedsmænd, som insisterede på at vise politisk handlekraft over for en usynlig trussel, der havde vokset sig større og større i løbet af januar og nu efter vinterferien var ankommet til Europa og til Danmark. Og på den anden side sundhedsmyndighederne med anbefalinger, der hvilede på den tilgængelige fagkundskab og gode erfaringer med tidligere epidemier.

Så sent som tirsdag den 10. marts, dagen før det historiske pressemøde, offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et dokument med mulige tiltag mod covid-19. Dokumentet blev siden omtalt som sundhedsmyndighedernes »værktøjskasse«.

Værktøjskassen indeholdt ingen deciderede nedlukningsscenarier. I stedet pegede Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut på blandt andet god håndhygiejne, hjemmearbejde samt beskyttelse af ældre og sårbare personer som »hovedprioriteringer af tiltag«.

Fredag eftermiddag finder en høring sted om det dramatiske forløb fra begyndelsen af 2020.