Papes juridiske eksperter sat fra bestallingen: »Det fører til hovsalove præget af stemninger«

I snart to år har Straffelovrådet ikke fungeret, og Justitsministeriet overvejer dets fremtid. Eksperter kritiserer.

Pape
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erkender, at Straffelovrådet ikke er aktivt.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I al stilfærdighed og uden nogen offentlig debat er Justitsministeriets højt respekterede rådgiver i strafferetlige spørgsmål sat fra bestallingen.

Det drejer sig om det såkaldte »Straffelovråd«, der siden 1960 har rådgivet Justitsministeriet og skiftende regeringer i sager og initiativer omkring strafferetten.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I snart to år – siden foråret 2017 – har Straffelovrådet ikke været aktivt. I en skriftlig kommentar skriver Justistsministeriet til avisen:

»Det er rigtigt, at Straffelovrådet ikke aktuelt behandler et kommissorium, ligesom formandsposten ikke er genbesat endnu. Justitsministeriet overvejer for tiden Straffelovrådets fremtidige sammensætning og opgaver.«

I Straffelovrådet sidder højesteretsdommere, rigsadvokaten, politichefer og andre af landets højeste jurister med den opgave at vurdere initiativer på retsområdet.

Fraværet af ekspertisen sker samtidig med, at regeringen fremlægger en række forslag om stramninger og skærpelser af straffe.

»Det har selvfølgelig konsekvenser, at Justitsministeriet ikke gør brug af den sagkundskab, som Straffelovrådet har,« siger Bent Carlsen til Kristeligt Dagblad.

Han er præsident i Østre Landsret og var formand for Straffelovrådet indtil 2017, da han valgte at fratræde.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, siger til avisen:

»Konsekvensen af, at Straffelovrådet er de facto nedlagt, er, at der savnes grundighed i lovarbejdet. Derfor gennemføres der nu en lind strøm af lovændringer uden tilstrækkelig kvalificeret forberedelse. Lovudkast og lovforslag udarbejdes internt i ministeriet og fremlægges med ultrakorte høringsfrister. Enkeltsager og stemningsbølger har fået en væsentlig indflydelse på den retspolitiske dagsorden.«

Når der indføres »hovsa-lovgivning, som er dårligt forberedt og præget af tilfældige stemningsbølger«, kan det bidrage til yderligere at svække tilliden til politikerne og det politiske system, mener Jørn Vestergaard.

Professor Lasse Lund Madsen, der forsker i strafferet ved Aarhus Universitet, undrer sig også over henlæggelsen af Straffelovrådet.

Som eksempel på muligt sjusk nævner han et omdiskuteret og aktuelt lovforslag om psykisk vold.

Jørn Vestergaard, professor

»Lovudkast og lovforslag udarbejdes internt i ministeriet og fremlægges med ultrakorte høringsfrister. Enkeltsager og stemningsbølger har fået en væsentlig indflydelse på den retspolitiske dagsorden.«


»Havde det været igennem Straffelovrådet, er jeg ret sikker på, at lovforslaget var blevet udformet på en anden måde,« siger han.