Justitsministeren fremsatte i sidste måned et forslag som skulle sidestille psykisk vold med fysisk vold. Nu kritiserer eksperter loven for at være for sjusket og virkelighedsfjern. Lovforslaget burde have været forbi det Straffelovråd, som har været ude af funktion i knap to år. Det mener et tidligere medlem af Straffelovrådet og en professor i strafferet.
I sidste uge kritiserede flere eksperter i Kristeligt Dagblad, at Justitsministeriet ikke har modtaget rådgivning fra Straffelovrådet siden foråret 2017, og at rådet desuden ikke har haft en formand i samme periode.