En betroet medarbejder fotograferede i smug en pige i bar overkrop. Han krænkede en anden piges blufærdighed med berøringer, og han belurede gennem et vindue flere andre piger i badet.
Men de fire skoleelever, der blev udsat for krænkelser på den katolske privatskole Niels Steensens Grundskole og Gymnasium i 2016 og 2017, fik aldrig tilbud om professionel hjælp efterfølgende.
Skoleledelsen gjorde sig heller ikke store anstrengelser for at informere skolens øvrige elever og forældre. Eller undersøge, om den pågældende krænker, skolens egen katolske præst, havde andre ofre på samvittigheden.
Det erkender skolens bestyrelsesformand, Jakob Egeris Thorsen, og daværende rektor, Lise Baadsgaard Jepsen, i interview med Berlingske.
»Set i bakspejlet havde det nok været mest rigtigt for en sikkerheds skyld at tilbyde professionel krisehjælp,« siger Jakob Egeris Thorsen.
»Krænkelsernes karakter og rektors samtaler med ofre og forældre gav ikke på daværende tidspunkt anledning til, at ledelsen og bestyrelsen vurderede, at der var behov for professionel hjælp. Hvis en sådan hjælp havde været efterspurgt, er jeg helt sikker på, at ledelsen med bestyrelsens opbakning havde iværksat tilbud om professionel hjælp,« forklarer han.
Husker ikke antal sager
Berlingske kunne lørdag afsløre, hvordan præsten Michal Gutkowski på forskellige lejrture i 2016 og 2017 belurede skolepiger og berørte en skolepige på en krænkende måde.
Gutkowski var dengang en velanset skikkelse i det katolske miljø i Danmark og Polen, og han var formand for jesuiterordenen, der også udpegede bestyrelsesmedlemmer til Niels Steensens Grundskole og Gymnasium (NSG).
Siden juni 2015 havde Gutkowski været ansat på fuld tid på NSG, hvor han var skolens præst, frivillig basketballtræner samt fast indslag på retræteturene – lejrture, hvor elever skulle fordybe sig i eksistentielle spørgsmål.
Det var på tre af disse ture, at Gutkowski krænkede flere elever. Skolen politianmeldte sagen, da en pige fortalte, at hun havde set Gutkowski kigge ind pigernes baderum. Under politiets efterforskning blev der fundet yderligere tre ofre.
»Det er klart, at det er enormt ubehageligt, når man får fortalt om omfanget af hans krænkelser,« siger Jakob Egeris Thorsen.
Skoleledelsen reagerede umiddelbart resolut i foråret 2017 ved straks at anmelde præsten til politiet og afskedige ham. Men ledelsens efterfølgende håndtering af sagerne fremstår til gengæld mindre håndfast.
Eksempelvis skulle der gå næsten to måneder, før skolens øvrige elever og forældre blev orienteret om sagen.
Og hverken Jakob Egeris Thorsen eller Lise Baadsgaard kan i dag erindre, om de dengang overhovedet blev bekendt med alle fire episoder fra henholdsvis 2016 og 2017, fortæller de til Berlingske.
»Jeg blev orienteret om, at den pågældende medarbejder havde erkendt sagsforholdet og accepteret et bødeforlæg. Jeg erindrer ikke at have fået at vide, om der var tale om ét, to, tre eller fire tilfælde af beluring,« siger Jakob Egeris Thorsen.
Han kalder det »en fejl«, hvis skolen ikke dengang kontaktede alle ofre og deres forældre, men understreger, at den opgave lå hos daværende rektor, Lise Baadsgaard.
Heller ikke hun husker i dag forløbet i detaljer, fortæller hun.
»Jeg var ikke klar over, at han var dømt for alle fire sager, og jeg er stadig i tvivl, om jeg blev orienteret om beluringen fra 2016,« siger Lise Baadsgaard, der heller ikke er helt sikker på, at hun fik rakt ud til alle ofrene:
»Jeg er ked af, hvis der er nogle, jeg har ikke har været i kontakt med.«
Henviste ofre til politiet
Ledelsen og bestyrelsen gjorde i det hele taget ikke meget for at afdække, om præsten, der jævnligt var med eleverne på de såkaldte retræteture, havde krænket andre elever end de fire, politiets efterforskning nåede frem til.
Jakob Egeris Thorsen, undersøgte skolen af egen drift, om der var flere sager eller flere ofre end de fire?
»Nej, skolen overlod efterforskningen til politiet, og alle elever, som måtte have oplevet noget, kunne henvende sig til rektor. Hvis politiet havde bedt os om selvstændigt at undersøge, om der var flere ofre, havde vi naturligvis gjort det.«
Lise Baadsgaard Jepsen forklarer:
»Som jeg husker det, skrev jeg ud, at hvis der var flere, der havde oplevet noget, måtte de henvende sig, og så henviste vi dem til politiet.«
Også hun beklager, at ofrene ikke fik tilbud om krisehjælp:
»Det gjorde vi ikke, og det burde vi nok have gjort.«
At skolen først orienterede elever og forældre om sagen næsten to måneder efter politianmeldelsen, skyldes ifølge Jakob Egeris Thorsen, at man ville afvente, om politiet rejste sigtelse. Berlingske har ikke kunnet få oplyst, hvornår sigtelsen blev rejst:
»Vi ønskede ikke at informere de øvrige elever og forældre, før at vi vidste, om politiet havde sigtet medarbejderen.«
»Set i bakspejlet, havde det været klogere på et tidligere tidspunkt at informere andre end de berørte klasser, da eleverne naturligvis talte om sagen,« siger han.
Berlingske har ikke kunnet få kontakt til de fire ofre for Michal Gutkowskis krænkelser. Berlingske har heller ikke kunnet få kontakt til Gutkowski, der i dag arbejder på et efteruddannelsescenter for den katolske jesuitterorden nær Warszawa i Polen.
I podcasten Pilestræde kan du møde Laura Zankel, som i 9. klasse tog sin præst i at belure pigernes omklædningsrum – og høre journalist Mie Louise Raatz fortælle om sit arbejde med at optrevle sagen:
