I Holstebro måtte dragonerne i sommer rømme en femtedel af kasernens bygninger grundet skimmelsvamp. På Livgardens kaserne regner det ind af vinduerne på de trætte murstenshuse fra Anden Verdenskrig.
Og på Antvorskov Kaserne nær Slagelse er beboelsesbygningerne fra 1970erne så slidte og uddaterede, at regimentschefen vurderer, at man sandsynligvis stod sig bedst ved at rive dem ned og starte forfra.
Års besparelser på Forsvaret er i særdeleshed gået ud over Forsvarets kaserner og ejendomme, som de seneste ti år er blevet drevet og vedligeholdt af en civil styrelse under Forsvarsministeriet.
Og kort før forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig skal begynde, siger Hæren nu fra.
»Det er indlysende, at skal vi være gode til at rekruttere og fastholde soldater, skal vi også have gode faciliteter. Og det har vi jo ikke alle steder for nærværende,« lyder det fra Hærens øverste chef, generalmajor Gunner Arpe Nielsen.
Interviewet tager udgangspunkt i Berlingskes besøg på flere kaserner, heriblandt Høvelte nær Allerød, hvor Hærens mest traditionsrige regiment, Livgarden, holder til på en af Danmarks allermest nedslidte militærbaser.
»Der er et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, som er trukket med gennem mange år og kræver nogle markante tiltag. Og det betyder jo, at der nogle steder er slidte faciliteter, som er umoderne, og som ikke lever op til de standarder, man kan forvente i dag – som at være opvarmede og så videre,« siger Gunner Arpe Nielsen.
Livgardens chef: »Det er utilfredsstillende«
Hærchefen slår fast, at en gennemgribende renovering af kaserner og andre faciliteter skal prioriteres meget højt i det forsvarsforlig, som i den hidtidige debat har handlet meget om nye våben og særligt kapaciteter til Flyvevåbnet.
»Det er vigtigt, at det bliver prioriteret meget højt. Det er det, vi kalder rammebetingelserne. Skal vi have en stærkere hær, skal fundamentet være på plads. En væsentlig del er at fastholde folk, og skal vi det, skal vi give dem nogle ordentlige vilkår,« siger han.
Den nuværende situation, hvor en civil styrelse i Hjørring har ansvaret for kasernerne, er stærkt udskældt i Forsvaret. Men om den burde laves om, er for politisk et spørgsmål, til hærchefen eller oberst Mads Rahbek, som har kommandoen over Livgarden.
Livgardens chef føler sig dog decideret magtesløs, som det ser ud nu.
»Jeg kan ikke gøre noget ved det. Det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der har ansvaret, og dem har hverken jeg, Hæren, eller forsvarschefen nogen kommandoret over. Det er ekstremt frustrerende,« siger obersten, som kan have svært ved at se sine folk i øjnene.
»Det er meget svært at forlange en professionel adfærd af folk, når jeg ikke kan give dem professionelle rammer at arbejde i. Det er utilfredsstillende, at jeg ikke kan give dem nogle arbejdsvilkår, som er ordentlige,« siger han.
Fagforening frygter at kasernemoderniseringer glemmes
På Antvorskov Kaserne bakker Gardehusarernes chef op. Der skal ofres rigtig mange ressourcer for, at hans »nødlidende« kaserne kommer op på en nutidig standard, siger oberst Jørn Christensen.
Og hos HKKF, som organiserer langt størstedel af Hærens konstabler, korporaler og værnepligtige, mener formand Tom Block, at forholdene på kasernerne er under al kritik.
»De har været misligholdte og forsømt gennem mange år, fordi der ikke har været prioriteret nok midler. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at man i 2023 har folk indkvarteret i bygninger, som er fulde af skimmel og alt muligt andet. Man har som stat en pligt til at have nogle ordentlige bygninger, og især når man tvinger værnepligtige til at bo der,« siger han.
Fagforeningsformanden frygter, at politikerne vil glemme den slags helt basale krav, når de forbereder forsvarsforlig og de efterfølgende skåltaler om nye våben og kapaciteter.
»Det er fint nok at have store dyre kapaciteter. Men har vi ikke de faciliteter, de skal opbevares i, slides de hurtigere. Og har vi ikke ordentlige kaserner, smutter personellet. Og så kan alt det andet jo være ligegyldigt,« siger han.
Styrelse: »Det, vi har gjort tidligere, har ikke virket efter hensigten«
I Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse erkender man, at der er et meget stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Det skyldes blandt andet politisk prioritering og manglende hænder, ligesom der i Forsvaret har været stor utilfredshed med en kontrakt med ISS, som nu er ophævet.
Men det skyldes også, at styrelsen har arbejdet på alt for lang afstand. En organisationsændring fra august vil forhåbentlig råde bod på den del, lyder det fra chefen for vedligeholdsafdelingen, Mai-Britt Beith Jensen.
»Det, vi har gjort tidligere, har ikke virket efter hensigten, og nu gør vi noget andet, fordi vi tror, det er en bedre løsning,« siger vedligeholdelseschefen, som har planlagt større vedligeholdelsesprojekter for 580 millioner kroner resten af året, men vurderer at det vil koste et ukendt antal milliarder at få gjort ejendommene tidssvarende.
Det vil sandsynligvis blive del af forsvarsforligforhandlingerne, som fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har udsat til det sene forår, mens han venter på resultatet af et såkaldt kasseeftersyn, der at dømme efter forarbejderne også undersøger ejendommenes tilstand.
»Skiftende forligskredse har ikke været dygtige nok til at prioritere at holde bygningerne ajour. Det kommer med en pris, som vi nu må få lagt en plan for og være villige til at betale,« siger Troels Lund Poulsen.
»Jeg kan ikke garantere, at vi fra den ene dag til den anden får en bygningsmasse, som står helt snorlige. Men skal vi kunne rekruttere og fastholde personnel, er vi også nødt til at sørge for, at bygningerne har en stand, som folk har lyst til at være i. Så det er en bunden opgave, men det kommer til at tage nogle år,« siger ministeren.
