Det regner ind ad vinduet, og varmen svigter på kasernerne: »Det er trøstesløst«

Imens politikerne taler om Patriot-missiler og ubåde, er kasernerne så udtjente, at det vil koste milliarder at reparere det, som ikke bare skal rives ned. Berlingskes besøg på to kaserner blev en rejse 50 år tilbage i tiden.

Gardehusarkasernen Antvorskov nær Slagelse og Livgardens kaserne i Høvelte er som at rejse tilbage til længe før, Berlingskes to udsendte i 40erne blev født.

I Slagelse står den oprindelige hovedgård fra 1800-tallet stadig smuk og skarp. Men bygningerne, hvor soldaterne lever og arbejder, er lave, lange og anakronistiske.