Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har efter rigsadvokatens indstilling tiltrådt, at der skal rejses tiltale mod den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, for læk af klassificerede oplysninger.
Det oplyser Rigsadvokaten i en pressemeddelelse.
FE-chef Lars Findsen har gennem de seneste to år været hjemsendt, overvåget, anholdt, varetægtsfængslet og sigtet for at lække statshemmeligheder.
Tiltalen handler om overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed og overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder, skriver anklagemyndigheden.
Det er første gang i mere end 40 år, at paragraf 109 med en strafferamme på op til 12 års fængsel tages i brug – og det er første gang i danmarkshistorien, at den rettes mod en efterretningschef. Anklagemyndigheden betoner dog i pressemeddelelsen, at sagen er rejst som en domsmandssag, og at det indebærer, at en eventuel fængselsstraf skal udmåles til under fire år. Det vil sige, at Lars Findsen med al sandsynlighed maksimalt risikerer fire års fængsel.
Tiltalen er rejst af Statsadvokaten i Viborg – med justitsministerens godkendelse.
»Det er selvsagt alvorligt, når hemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger, der er væsentlige for efterretningstjenesternes arbejde med at beskytte Danmarks sikkerhed, bliver videregivet til uvedkommende,« siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg i en pressemeddelelse.
»Det indebærer en risiko for yderligere spredning til en bredere offentlighed. Det kan skade forholdet til efterretningstjenesternes samarbejdspartnere, og det kan gøre det sværere for dem at udføre deres arbejde, hvis deres arbejdsmetoder afsløres, ligesom tilliden til, at efterretningstjenesterne kan værne om følsomme oplysninger, svækkes,« udtaler Jakob Berger Nielsen og tilføjer:
»Tiltalen er et resultat af en lang og omfattende efterforskning, som Østjyllands Politi og PET har foretaget. I anklagemyndigheden behandles sagen som en samarbejdssag mellem Østjyllands Politi og Statsadvokaten i Viborg. Sagen har været forelagt Rigsadvokaten og herefter justitsministeren, der har tiltrådt anklagemyndighedens indstilling om at rejse tiltale. Nu bliver det op til retten at afgøre sagen.«
Forholdene i anklageskriftet strækker sig over en periode på 16-17 måneder, mens den pågældende var hjemsendt fra sin tjeneste i FE, fremgår det af pressemeddelelsen.
Professor i strafferet ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen har fulgt Findsen-sagen tæt. Lasse Lund Madsen hæfter sig ved, at Statsadvokaten bruger formuleringen »og/eller paragraf 152« i pressemeddelelsen.
»Det kunne umiddelbart virke som en slags camoufleret subsidiær tiltale – sagt med det forbehold at jeg selvfølgelig ikke har læst selve tiltalen,« siger Lasse Lund Madsen.
Det vil sige, at den mildere paragraf 152 om brud på tavshedspligt kan træde i stedet for den hårde paragraf 109.
»Når statsadvokaten på den måde – nærmest i en bisætning – pludselig bringer paragraf 152 i spil i sagen, vidner det om, at anklagemyndigheden må være lidt usikre på, om Findsens handlinger falder inden for den mere alvorlige paragraf 109s anvendelsesområde. Men de ønsker ikke at skilte alt for tydeligt med det. Samtidig er de under alle omstændigheder nødt til at have paragraf 109 med i tiltalen for uden videre at kunne bruge de indsamlede beviser fra rumaflytning med mere,« vurderer Lasse Lund Madsen.
Lars Findsen-sagen er blandt andet kendetegnet ved, at myndighedernes håndtering er blevet mødt med usædvanlig kritik. Både regering og myndigheder har håndteret sagen katastrofalt, siden regeringen med daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) i spidsen i august 2020 hjemsendte FEs ledelse, lyder kritikken.
Juraprofessorer, efterretningseksperter, forskere, tidligere efterretningschefer, toppolitikere og selv forhenværende topembedsmænd, som normalt aldrig udtaler sig, påpeger, at håndteringen har rettet unødigt lys på de danske efterretningstjenester.
Fagfolk har rejst debat om Lars Findsens retssikkerhed og myndighedernes hårde fremfærd over for FE-chefen – én af de mest erfarne og betroede embedsmænd i nyere tid – som blev anholdt i Københavns Lufthavn af Politiets Aktionsstyrke.
Ikke en bananrepublik
For nylig gav justitsminister Mattias Tesfaye et interview om sagen i Berlingske – dog uden at ville kommentere straffesagen konkret. Her gjorde Mattias Tesfaye sig selv til garant for, at alt i Justitsministeriet og PET er kørt efter bogen i den følsomme straffesag mod spionchefen.
»Vi lever ikke i en bananrepublik. Det er mit vigtigste budskab,« sagde Mattias Tesfaye.
Desuden har Københavns Byret ad flere omgange vurderet, at mistankerne mod Lars Findsen var så alvorlige, at FE-chefen sad varetægtsfængslet i mere end to måneder. Østre Landsret har medgivet, at der i seks af de ni forhold i den oprindelige sigtelse mod Lars Findsen er begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens paragraf 109.
Tiltalen mod Lars Findsen bliver rejst ni måneder efter, at han blev anholdt 8. december 2021. På det tidspunkt havde FE-chefen været totalovervåget i blandt andet hjem og sommerhus i månedsvis.
Berlingske har afdækket, at der er afholdt politiske briefinger om sigtelsen mod Lars Findsen, hvor myndigheder har delt stærkt personfølsomme oplysninger om ham. Private oplysninger, som PET havde indsamlet under den systematiske overvågning. Samtidig er der rejst tvivl om, hvorvidt indholdet af myndighedernes briefinger om Findsen-sagen overhovedet er retvisende for straffesagens indhold.
Samtaler med journalister
Sidst i juni afslørede Berlingske, at sigtelsen mod Lars Findsen omfatter samtaler med to journalister, samtaler med fire nærtstående og én konkret Berlingske-artikel om NSA-kabelsamarbejdet. Juraprofessorer vurderede sigtelsen som spinkel og tynd. Mindst lige så opsigtsvækkende viste Berlingskes gennemgang af sagen, at det så ud, som om Folketinget ikke har fået en retvisende fremstilling af sagen. Ifølge Berlingskes oplysninger har myndighederne under fortrolige briefinger om Findsen-sagen lagt flere konkrete eksempler frem for udvalgte politikere, som har bidraget til at forstærke sagens alvor. Det kontroversielle er – som juraeksperter bemærkede – at nogle af oplysningerne, særligt intime oplysninger om Lars Findsen, slet ikke burde være delt med det politiske system, fordi nogle af de fremlagte oplysninger ifølge Berlingskes indsigt i forløbet slet ikke indgår i sigtelsen mod Lars Findsen og næppe har relevans for straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder.
Detaljer fra Findsens sexliv
Senest har Berlingske beskrevet, at PETs chef, Finn Borch Andersen, har været så detaljeret om Lars Findsens private forhold på de politiske briefinger, at PET-chefen har delt detaljer fra Lars Findsens sexliv med en række partiledere. Enkelte partiledere er efterfølgende trådt offentligt frem og har fastslået, at de politiske briefinger ikke har været retvisende for sagen. Fire partier på Christiansborg har forlangt, at justitsminister Mattias Tesfaye udleverer Findsen-sigtelsen.
FE-sagen tager afsæt i det engang hemmelige dansk-amerikanske samarbejde om at tappe data fra undersøiske kabler under København. Sagen tog fart, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 åbnede hård offentlig kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, hvilket førte til hjemsendelse af ledende FE-medarbejdere, heriblandt FE-chef Lars Findsen. Mere end et år senere blev de hjemsendte medarbejdere frikendt af en undersøgelseskommission. Men i de helt samme dage kom det frem, at Lars Findsen og andre efterretningsansatte var mistænkt for at lække højt klassificerede oplysninger. Lars Findsen og senere også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) blev sigtet efter straffelovens paragraf 109. Da anklagemyndigheden ville tiltale Hjort Frederiksen, afviste et folketingsflertal imidlertid at ophæve hans parlamentariske immunitet.
Artiklen er løbende blevet opdateret fra klokken 12.00 til 14.00 16. september 2022.
