Godmorgen og velkommen tilbage efter en påskeferie, som har været stille i Danmark og stormfuld i lande omkring os.
I Sverige har påsken været præget af voldsomme sammenstød mellem urostiftere og politi i en håndfuld byer, hvor alene udsigten til besøg fra Rasmus Paludan tilsyneladende har skabt voldsomme reaktioner fra hærværksmænd.
Sveriges rigspolitichef oplyste på et pressemøde mandag, at over 200 personer har udøvet vold under optøjerne, hvor 40 politibetjente og civile er kommet til skade, efter at den dansk-svenske partileder og koranafbrænder annoncerede en demonstrationsturné.
Du kan her læse mere om situationen – herunder, hvordan den giver svenske politikere én stor hovedpine.
Du kan her læse, hvordan Paludan forklarer norsk TV 2, at han nu tager en pause fra at holde valgmøder i Sverige.
Og så forklarer Danmarks tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen, at han kender alt til 'Paludans fælde', som K-formanden opfordrer svenskerne til ikke at hoppe i.
Rusland rammer Ukraine som en hammer
I Ukraine har påsken været blodig – særligt efter, at Rusland natten til mandag angreb Lviv og andre mål med stor voldsomhed.
Men sent mandag aften var Mariupol, som har været omringet af russerne siden 2. marts, stadig ikke faldet. Russerne mangler at erobre Mariupol for at have fuld kontrol over landkorridoren mellem Krim-halvøen, som landet annekterede i 2014, og de områder i de østlige regioner Luhansk og Donetsk, hvor prorussiske militser står stærkt.
Mariupol er med andre ord en afgørende brik.
»Vores styrker – vores soldater – er der stadig, og de vil kæmpe til det sidste,« sagde Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, søndag i et interview med den amerikanske tv-station ABC.
Her beskrev han Mariupol som ikke kun en slagmark, men også som en humanitær katastrofe.
Ruslands militær kontrollerer næsten hele havnebyen, men Azov Bataljonen, som siden 2014 har bekæmpet de prorussiske militser i det østlige Ukraine, holder stand i det 11 kvadratkilometer store stålværk Azovstal. Værket er et enormt industrielt kompleks, hvor 10.000 mennesker ifølge CNN engang arbejdede. Det ligger ud til Azonhavet i Mariupols sydvestlige hjørne og er en af de få lommer i den sønderbombede by, som russerne endnu ikke har kontrol over. Justin Crump, militærekspert ved konsulentvirksomheden Sybilline, vurderer, at mellem 500 til 800 ukrainske soldater har forskanset sig.
»Stålværket har atombunkere og tunneler og er bygget til at overleve en atomkonflikt – de er virkelig godt rustet til forsvar,« forklarer han til BBC:
»De har haft over 50 dage til at forskanse sig og bygge flugtruter.«
Der er stærke højrenationale kræfter i Azov Bataljonen, der er blevet Ruslands stærkeste billede på den nazisme, som russerne påstår, de vil befri Ukraine fra.
Ukraines infrastrukturminister, Oleksandr Kubrakov, forklarer i et interview med nyhedsbureauet Reuters, at op mod 30 procent af landets infrastruktur er blevet ødelagt under de seneste ugers krig.
Nye tal bekræfter omvendt Robin Hood: De rigeste hæver langt det meste i SU
Det er svært at forsvare, at staten udbetaler verdens højeste SU til personer, der senere i livet vil være blandt de rigeste i landet. Det mener CEPOS.
Både den borgerlig-liberale tænketank og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser fornuft i Reformkommissionens forslag om at lægge SUen på kandidatuddannelser om fra at være en ydelse til at være et lån. Men akademiske fagforeninger er bekymrede ved udsigten, og S-regeringen afviser også blankt forslaget. Det skriver Avisen Danmark.
Reformkommissionens forslag er at omlægge SUen – altså Statens Uddannelsesstøtte – på kandidatuddannelserne fra at være en ydelse til et være et statsgaranteret lån på op til 12.500 kroner om måneden – altså penge, der skal tilbagebetales.
CEPOS har lavet beregninger, der viser, at de 10 procent rigeste blandt 40-årige danskere i dag i gennemsnit har hævet omkring syv gange så meget i SU på kandidatdelen af deres uddannelse som danskere i den nederste halvdel af indkomstfordelingen har.
»De 10 procent rigeste får på kandidatdelen cirka 73.000 kroner i SU, mens de 50 procent med lavest indkomst i gennemsnit får 10.000 kroner i SU. Det er en voldsom forskel, og man må spørge om, hvorfor fremtidens vindere skal have så meget i overførselsindkomst betalt via skatten af for eksempel den ufaglærte på fabrikken,« siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS til Avisen Danmark.
Samsam bag tremmer
Den terrordømte agent Ahmed Samsam er måske en af landets mest uheldige indsatte.
Når han i fængslet får besøg af mystiske myndighedspersoner, som kun skriver sig ind med fornavne, mister Kriminalforsorgen på mærkværdig vis alle kontaktoplysninger på dem.
Og når hans advokater beder anklagemyndigheden om at rette en formodet fejl i hans strafudmåling – som reelt kan betyde, at han skulle have været løsladt for længst – så bruger Vestegnens politikreds 11 måneder på ikke at få sagen afklaret.
Det viser en mailkorrespondance mellem Samsams advokater, Kriminalforsorgen og Vestegnens Politi, som Berlingske har læst.
Du kan læse meget mere om den historie her.
For en kvart million danskere er der stadig lille gevinst ved arbejde
Skiftende regeringer har i årtier styret efter, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde.
Især siden 1993, da Poul Nyrup Rasmussen (S) blev statsminister, har reform efter reform på forskellig vis reduceret det beløb, som borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, kan modtage.
Lave sociale ydelser øger tilskyndelsen til at tage et arbejde, lyder argumentet, og nu viser tal fra Finansministeriet en markant udvikling.
Antallet af danskere med en såkaldt nettokompensationsgrad over 80 procent er næsten halveret på 16 år – fra 400.000 personer i 2005 til 225.000 i 2021.
Nettokompensationsgraden fortæller, hvor mange penge den enkelte dansker kan modtage i overførselsindkomst i forhold til den løn, vedkommende kan tjene ved at være i arbejde.
Er nettokompensationsgraden høj, som den er ved 80 procent eller derover, er der således ikke markant økonomisk forskel på at være i job eller stå uden for arbejdsmarkedet.
Udviklingen fremgår af et folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S), hvis ministerium altså skønner, at knap en kvart million danskere er i en situation, hvor den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde – eller tabet ved det modsatte – er 20 procent eller mindre, skriver Berlingske.
Du kan også læse, hvordan henholdsvis Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, og Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, ser på det.
Kristian Jensen stiller krav til tidligere politikerkolleger
Statsminister Mette Frederiksen (S) har indkaldt til pressemøde tirsdag kl. 9, hvor regeringen blandt andet vil fremlægge sit bud på, hvordan man kan accelerere den grønne omstilling og hurtigere blive uafhængig af russisk gas.
Kristian Jensen melder sig på forhånd og er i et interview med Berlingske klar med sin første udmelding som tiltrædende administrerende direktør i energiselskabernes nye brancheorganisation, Green Power Denmark.
Med udgangspunkt i en ny omfattende analyse lover Kristian Jensen at mere end tredoble den samlede danske produktion af grøn strøm og sikre, at den kommer ud til både danske hjem og til vores europæiske nabolande.
Til gengæld har han et par krav til sine tidligere politikerkolleger.
Det kan du læse mere om her.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) løftede mandag i DR lidt af sløret for regeringens planer. Ifølge ham skal produktionen af grøn strøm på land firdobles ved at fordoble produktionen af landvind og tidoble produktionen af strøm fra solcellepaneler.
Stadig flere syrere beholder ophold
Antallet af gange, Udlændingestyrelsen underkendes af Flygtningenævnet i sager om udvisning af syrere, stiger. I 2022 er foreløbig 35 sager, hvor Udlændingestyrelsen har villet inddrage opholdstilladelsen, blevet omgjort af nævnet, mens kun otte er blevet stadfæstet. Det viser tal fra Flygtningenævnet, som Politiken har fået indsigt i.
Tallene viser desuden, at den samme tendens gjorde sig gældende i 2021, hvor over halvdelen af Udlændingestyrelsens afslag blev omgjort. Her blev 111 afslag omgjort af Flygtningenævnet, mens 100 sager blev stadfæstet.
Med andre ord tager Udlændingestyrelsen altså langt oftere fejl end modsat i sager om syreres ophold, hvilket fører til, at mange syrere oplever at få revet deres opholdsgrundlag i Danmark væk under sig, inden de så får det tilbage igen, skriver Politiken på forsiden af tirsdagsavisen.
Dagens navn
… er Daniel og ifølge Ritzau opkaldt efter en af Israels gamle profeter fra Det Gamle Testamente.
Dagens citat
… er langt, og ordene er den 78-årige skuespiller Christopher Walkens. Det er fra et interview i The New York Times Magazine, som Politiken har oversat og bragt:
»Jeg spiller hverken golf eller tennis. Jeg har ingen børn. Jeg har været gift i 53 år. Fra tid til anden tænker jeg på at skrive et eller andet, men jeg er ikke særlig talentfuld på det felt. Altså, enhver skuespiller har jo massevis af manuskripter liggende. Det har mange andre mennesker også. Faktisk kan jeg huske, at min tandlæge engang, mens han ordnede mine tænder, fortalte mig om et manuskript, han havde skrevet. Jeg har også skrevet lidt forskellige ting. De er bare ikke gode nok. Jeg begynder altid med to mennesker, der sidder og snakker i et værelse, og hver gang begynder det så at blive usammenhængende. Skuespiller er det eneste, jeg kan finde ud af at være«.
