Centralt tal er halveret på 16 år. Men for hundredtusindvis af danskere er der stadig lav økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde

Fra skiftende regeringer har mantraet i årevis lydt, at det skal kunne betale sig at arbejde. Mens halvering af et helt centralt tal viser, at den mission på sin vis er lykkedes, er der for mange danskere stadig ikke markant økonomisk forskel på at være i job eller stå uden for arbejdsmarkedet. Det ser den nuværende S-regering ikke ud til at ændre nævneværdigt på, lyder det fra fremtrædende økonom.

Flere danskere har i dag en stærkere tilskyndelse til at arbejde, end det var tilfældet i starten af 00erne. Men ifølge Finansministeriet er der for knap en kvart million danskere stadig ikke markant økonomisk forskel på at være i job eller stå uden for arbejdsmarkedet. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

I årtier har skiftende regeringer arbejdet efter, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde.

Især siden 1993, da Poul Nyrup Rasmussen (S) blev statsminister, har reform efter reform på forskellig vis reduceret det beløb, som borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, kan modtage.